Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Den apostoliske Tid - De indre Forholde - Gudstjenesten - Daabsbekjendelsen og Troesregelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudstjenesten. 85
Det stærkeste Bevis herfor er Paulus’s Ord i Ef. 4, 5. Naar der i det nye Testa-
mente fortælles om Daab af hele Familier (Ap. Gj 10, 1 flg. 16, 15. 33; 18, 8.
1 Kor, 1, 16; 16, 15.), da er det vistnok ikke sikkert, men dog sandsynligt, at der
i dem ogsaa har været smaa Børn. Sikkert er det, at Barnedaaben i det andet
Aarhundrede møder os som en almindelig Kirkeskik, og at Kirkelæreren Origenes
siger, at den skriver sig lige fra Apostlenes Dage. Dette bekræftes af forskjellige
andre Forfattere samt ved mange Jndskrister i Roms Katakomber. »Det er let at
paavise, at de fleste af disse Jndstrifter hidrører fra det andet Aarhundrede; nogle
synes endog at være fra det første Aarhundrede«.
Hvad Daabens ydre Form angaar, da blev den uden Tvil forrettet ved Ned-
dypning (Ap. Gj. 8, 38; Matth. 3, 6· 16; Mark. 1, 9 slg.; 1 Kor. 10, 2; 1 Pet.
3, 21; Ef. 5, 26; Tit. 3, 5; Rom. 6, 4; Kol 2, 12), undtagelsesvis kanske ogsaa ved
Besprængning. Det ligger nær at tro, at dette var Tilfældet ved de tre Tusindes Daab
iJerusalem (Ap. Gj. 2, 41). At foretage Neddypning af en saadan Mængde havde
vistnok ikke været muligt i Jerusalem, især om Sommeren, da der er temmeligt knapt
om Vand. At de blev døbte i Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn maa
ansees for en given Sag. Det følger med Nødvendighed af den Lydighed mod
Herrens Jndstifkclse (-Natth. 28, 19), som maa forudsættes almindelig ogsaa dengang.
Den Kjendsgjerning at det allerede var almindeligt i første Halvdel af det andet
Aarhundrede, paa Justinus Martyrs Tid, at døde i den treenige Guds Navn, støtter
ogsaa denne Opfatning. Naar der tales om Daab paa, i eller til Kristi Navn (Ap.
Gj. 2, 383 8, 16. 37; 10, 48; 19, 5. Gal. 3, 27) saa er Daaben dermed ikke
betegnet efter sin ydre Form, men efter sin væsentlige Bestemmelse (Rom. 6,
3 flg.) og saliggjørende Virkning.
Med Hensyn til Daabens Betydning, saa kan der ikke være Tvil om, at den
blev sat meget høit. ,,Petrus, der paa Pintsedagen opfordrede til Omvendelse og
Daab, satte denne i Forbindelse med Syndernes Forladelse og den Helligaands
Gave (Ap. Gj. 2, 38); og senere udviklede han i sit første Brev Daabens frelsende
og syndsforløsende Virkning (1 Pet. 3, 21; 4, 1). Paulus havde selv erfaret, at
der var Syndsforladelse at finde i Daaben (Ap. Gj. 22, 16), og han taler om
Daaben som det rensende Vandbad i Ordet og som Gjeiifvdelsens og Fornyelsens
Bad ved den Helligaand (Es· 5, 26; Tit. 3, 5; jvfr. 1 Kor. 6, 11; Rom. 6, 7).
Johannes, der i sit Evangelium har optegnet Herrens Ord om den nye Fødsel af
Vand og Aand (Joh. 3), siger i sit første Brev, at de Døbte, der har Salvelsen
fra den Hellige, ved alt (hvad der hører til for at kjende det antikristelige), og de
behøver ikke, at nogen lærer dem (1 Joh. 2, 20· 27); og hvor dunkelt end Ordene
stundom falder hos Forfatteren af Hebræerbrevet, kan Jngen tvile om, at han i dette
Stykke er fuldt enig med Troens, Haabets og Kjærlighedens Apostel (Hebr. 10, 22 ——23)«.
Daabgvekjcndelsen og Troesregelm
- «·aaben var Betingelsen for Optagelsen i Menigheden (Matth. 28, 19 flg.).
’» Men da· de Troendes Forsamling dannedes af omvendte Jøder og Hed-
’ «» nmger, gik der forud for den hellige Handling en Undervisning (Gal· 6, 6)
("–— — i Evangeliets Hovedsandheder, medens den dybere Tilegnelse fulgte efter
Daaben (Ap. Gj. 2, 37» 42; 8, 12. 35 38; 9, 17—18; 10, 34—48; 16,14flg.
30 slg.; 18,’8; 19, 2 flg.). Den første og korteste Daabsundervisning har viiPetrus’s
Tale paaxiPintsedag efter hans betydningsfulde Missionsforedrag (Ap. Gj. 2, 38—41;
se ogsaa 10, 34·—48). Denne Undervisning blev efterhaanden mere bestemt og kom
ti( at omfatte visse Lærestykker (Heb. 6, 1——2). Naar Forberedelsen var tilende, blev
den gode Bekxendelse aflagt for mange Vidner. (1 Tim. 6, 12). Oprindelig har
denne kanske været en umiddelbar Gjenklang as- Herrens Jndstiftelse af Daaben
(Matth. 28, 19) og altsaa et levende Vidnesbyrd om Vedkommendes Tro paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
