Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De Kristnes Kaar i Hadrians Dage - Forfølgelsen under Antoninus Pius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Kristnes Kaar i Hadrians Dage. 113
mente; at Alle, som ikke var med ham, var imod ham. Efterat Krigen var endt,
har maaske mangen en Kristen grædt over Jødernes haarde Skjæbne, men Andre
har utvilsomt i Ødelæggelsen og Adspredeler seet Guds Straf for Folkets himmel-
raabende Brøde Dersom Enkelte af en eller anden Grund har været med i Jøder-
nes Rækker, har de ikke taget Del i Kampen som et særligt Parti, men som Jøder,
der følte sig forbundne med deres Landsmænd og vilde dele Krigens vekslende
Skjæbne med dem-
As de Kristnes Liv og Kaar giver det omtalte Brev til Diognet følgende
skjønne Skildring: »De Kristne adskiller sig hverken ved Bolig eller ved Sprog eller
ved Levemaade fra de øvrige Mennesker. Hverken bebor de egne Byer, ei heller
bruger de et særskilt Sprog, ei heller fører de et særeget Liv. Thi ikke efter Menneske-
kløgt, ei heller efter nyhedssyge Grubleriers Eftertanke er denne Lære dem overgivet,
ei heller hylder de, som Nogle, en menneskelig Mening; de bor baade i græske og
barbariske (ikke-græske) Byer, eftersom det falder i Enhvers Lod, og retter sigi
Klædning, Bolig og øvrige Levevis efter Landsens Skik, men lægger derhos en
Vandel for Dagen, der er beundringsværdig og af Alle erkjendes at være ubegribelig
Bosatte i eget Fædrenehjem, bor de dog som Udlændinge, tager Del i Alt som
Borgere og taaler Alt som Fremmede, ethvert Land er dem et Fædreland, og et-
hvert Fædreland et fremmed Land. De gifter sig som Andre og faar Børn, men
de udsætter ikke —ligesom Hedningerne —— de Nyfødte. De har fælles Bord, men
ikke fælles Seng. J Kjødet lever de ikke efter Kjødet. De tilbringer sit Liv paa
Jorden, men er Himmelens Borgere. De adlyder de givne Love, men i sit Liv
overgaar de Lovene. De elsker Alle, og dog forfølges de af Alle: De miskjendes
og fordømmes; man dræber dem og gjør dem derved levende; de er fattige og gjør
Mange rige; de mangler Alt og har dog Overflod afAlt. De vanæres og forher-
liges under Vanæren: de haanes og retfærdiggjøres; de overskjældes og velsignes;
de bespottes og viser Ærbødighed; de gjør Godt og strafses som Misdoederez naar
de strafses (med Døden), glæder de sig som levendegjorte; de bekriges af Jøderne
som hørende til en anden Slægt og forfølges af Grækerne, og deres Hadere kan ikke
angive nogen Grund til sit Fiendskab
J det Hele taget, for at sige Alt i et Ord, er de Kristne i Verden, hvad
Sjælen er i Legemet. Sjælen er fordelt i alle Legemets Lemmer, de Kristne iVer-
dens Byer. Sjælen bor i Legemet, men er ikke as Legemet, de Kristne bor i Ver-
den, men Zr ikke af Verden. Som den usynlige Sjæl er skjult i det synlige Legeme,
saa er og de Kristnes Gudsfrygt skjult, om end de Kristne selv kjendes. Og lige-
som Kjødet hader Sjælen og fører Krig mod den, uden at være bleven sorurettet af
den,. saa hader og Verden, ligeledes uden at være bleven sorurettet, de Kristne,
fordi de staar dens syndige Nydelser imod. Som Sjælen elsker Kjødet og Lemmerne,
skjønt de hader den, saa elsker og de Kristne dem, der hader dern- Fremdeles, lige-
som Sjælen, skjønt indesluttet i Legemet, dog holder Legemet sammen, saaledes er
det og de Kristne, der holder Verden sammen, skjønt de er indesluttede i den som i
et Fængsel. Og ligesom Sjælen, der bor i Legemet, er udødelig, saaledes bor vel
de Kristne som Fremmede i Forkrænkeligheden, men de forventer Uforkrcenkeligheden
i Himmelen. Og ligesom endelig Sjælen, naar dets Bolig bliver slet behandlet med
Hensyn til Mad og Drikke, bliver bedre, saaledes bliver ogsaa de forfulgte Kristne
talrigere for hver Dag. J en saadan Stilling har Gud sat dem, og til at unddrage
sig for den har de ikke Tilladelse.«»-
Fockolgelsen under Antoninuiz sving.
ter·Hadrian blev Antoninus Pius (138—161) valgt til Keiser. Han var
« høit anseet af sin Samtid som en ædel, sædelig Natur, en fredelskende
og vis Regent. Uagtet han ikke var nogen sremragende Begavelse, vandt
- han ved sin Besindighed, Mildhed, Hjælpsomhed og Retfærdighed Hæders-
navnet »Fcedrelandets Fader.« Menneskekjærlighed fremlyste af al hans Færd. Han
— - 8
Jtlustreret Kirkehistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
