Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De Kristnes Trængsler under Markus Aurelius - Justinus Martyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Kristnes Trængsler nnder Markus Aurelius. 121
Flammer, hvis vi har fulgt de Ondes Eksempel.« Athenagoras fremhæver med
Veltalenhed den besynderlige Rolle, som Kirkens Anklagere spillede, da de, skjøndt
de gjorde sig skyldige i alle Slags Skjændigheder, vovede at antaste dens Renhed.
Her er god Anvendelse for Ordsproget: Skjøgen anklager den kydske Kvinde. Skjøgen
er det hedenske Samfund med al dets Urenhed, den kydske Kvinde er Kristi rene Vrud·«
Med Hensyn til Thyestesmaaltidet, med hvilket man sammenlignede Nydelsen af den
hellige Nadvere, beraabte Athenagoras sig paa de Kristnes Afsky. for at udgyde
Blod, hvorved de forhindredes i at tage Del i Forestillingerne i Citkus, og peger
derhos paa deres Forvisning om Legemernes Opstandelse, hvorved det blev umuligt
for dem at hengive sig til saadanne Affkyeligheder. — Der er dog ikke Spor til, at
disse kraftige og indtrængende Jndlæg for de Kristnes Sag udrettede det Mindste
hos Keiseren. Forfølgelserne blev ved at rase lige til hans Død Under et Krigs-
tog blev han syg i Vindobona (Wien); det romerske Riges Fremtid stod mørk
og truende for ham. Da han laa paa det Sidste, sagde han til sine sørgende Ven-
ner: ,,Græder ikke over mig, men græder over Pesten og Elendigheden alle Vegne!«
Justinus Marttjr
· jen mest bekjendte af Blodvidnerne under Markus Aurelius var Justi-
l nus Martyr. Han blev antagelig født i Aaret 103 i den lille By
. , Sikem ved Foden af Garizims Bjerg. Hans Fader Priscus og
I hans Bedstefader Bachus var Hedninger. De tilhørte rimeligvis den
romerske Koloni, som Vespasian havde grundet i denne By. Justinus’s Forældre
synes at have været formuende; de gav sin Søn en god Opdragelse og lod ham
indføre i den gamle Verdens Dannelse. Som bosat i Samaria blev han vel ikke
ganske ukjendt hverken med Jødedommen eller Kristendommen; de Kristne ialfald
blev især dengang bagtalte, forfulgte og var i Alles Munde. Fra Barneaarene af
havde han en uudslukkelig Tørst ester Viden, og hans Ungdomshistorie er et mærke-
ligt Eksempel paa den Længsel efter Indsigt i de guddommelige Ting, som under
Datidens Tvilsyge kunde vækkes i et Menneskes Sjæl, og som først Kristendommen
kunde tilfredsstille. Han fortæller selv i sin »Samtale med Jøden Tryfon,«
hvorledes denne Længsel drev ham fra den ene Filosos til den anden. »Fuld af
Længsel ester at erholde grundig Undervisning i Filosofien, begav jeg mig til en
Stoiker«·k. Men da jeg efter temmelig lang Omgang med ham mærkede, at jeg
dog ikke befordredes i Kundskaben om Gud, ja at denne Filosos forsømte og til og
med foragtede en saadan Kundskab som aldeles unødvendig, forlod jeg ham og gik
til en anden, en Peripatetikerkks som troede, at han ikke eiede saa liden Skarp-
sindighed Denne beholdt mig nogle Dage hos sig; men siden spurgte han, hvad
jeg vilde betale for Undervisningen, paa det, som han sagde, Samværet med ham
sikke maatte blive unyttigt. En saadan Fremgangsmaade ansaa jeg at være under
en Filosofs Værdighed og forlod ham straks· Men den Længsel jeg havde efter at
lære at kjende Hovedpunkterne og Kjærnen i al Filosofi, gav min Aand ingen Ro,
og jeg vendte mig til en meget berømt Pythagoræer. Jeg omtalte for ham min
Hensigt. Straks spurgte han mig: »Forstaar du Musik, Astronomi og Geometri?
Tror du at kunne forstaa noget om de Ting, som leder til Lyksaligheden, hvis du
ikke forud har lært alle disse Videnskaber, som dog alene er istand til at drage
Sjælen bort fra det Sandselige og gjøre den modtagelig for det Oversandselige, saa
den selv kan anskue det Skjønne og Gode, hvori det salige Liv bestaar?« Da jeg
bekjendte min Uvidenhed i disse forberedende Videnskaber, sendte han mig bort.«
« Stoikerne havde en stræng Sædelære, men grundede ikke denne paa klare religiøse Fore-
stillinger om Gud og vort Forhold til ham.
W En Tilhænger af Aristoteles, der som bekjendt var en Discipel af Sokrates.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
