Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - Martyrerne i Lyon og Vienne - Filosofernes Angreb paa Kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofernes Angreb paa Kristendommen. 129
bar sig ad, som om de kunde mestre Gud og forhindre deres Gjenoplivelse og sagde:
Lad os nu se, om de vil opstaa, og om Gud kan hjælpe dem og frelse dem af vor
Haand.« —— Man antager, at det er Jrenceus som har skrevet foranstaaende gribende
Skildring af Martyrernes Liv, Lidelser og herlige Vidnedød· Han blev Biskop i
Lyon efter Photinus og led selv Martyrdoden under Septimius Severus.
Vi skal senere meddele mere om ham.
Filosofernrg Angreb paa Kristendommen
paaagtet af Datidens Vise, men efterhvert, som den vandt Udbredelse og
gjorde Erobringer, forandrede dette Forhold sig. De forstod, at en alvorlig
· Fare truede Statens Religion. »Denne Smitte,« siger Plinius om
men, ,,har ikke alene angrebet Byerne, men ogsaa Landet i den Grad, at
Templerne næsten staar øde og Gudernes Fester forlades.« Dette æggede til Angreb.
De strænge, alvorlige Stoikere, de lette, livsglade, nydelsessyge Epikurasere
og de tvilsyge, spottende Skeptikere rykkede frem med sit Skyds samtidig, som
Forfølgelsens Bølger væltede sig over Menighederne. Der kan nævnes en lang Række
af mere eller mindre dygtige Filosofer, der gjennem Tiderne lige ned til Keiser
Julian søgte at sætte en Dæmning mod den indbrydende nye Overtro. Her maa
det være tilstrækkeligt iKorthed at omtale et Par af de betydeligste Omtrent
samtidig med den nys omtalte blodige Forfølgelse i Sydfrankrige skrev Filosofen
Celsus ved Aaret 180 sit berømte Stridsskrift mod Kristendommen og kaldte det
,,Sandt Ord.« Det er nu sorlængst forsvundet, men af den lærde Gjendrivelse,
som Origenes skrev 50—60 Aar senere, lærer man det nøie at kjende, da han
først afskriver et Stykke af Celsus·s Skrift, før han kommer med sin Jmødegaaelse.
Af Origenes’s Modskrift fremgaar det klart, at ,,Sandt Ord« af Celsus ikke
alene er Oldtidens betydeligste Angreb paa Kristendommen, men et i flere Henseender
merkeligt Skrift, da de fleste af de senere Tiders Angreb paa Kristentroen findes
førte iMarken af denne Hedning for over 17 Hundrede Aar siden. Hos ham finder
man igjen de vigtigste afStraus«s, Renans, Jngersolls, og vi kan ogsaa lægge
til vore egne Fritaenkeres Angreb paa Kristendommen. Det viser sig, at det ikke
er noget splinternyt, som Nutidens Lærde fremfører mod Kristendommen; det har været
sagt før snart med logisk Klarhed og Skarphed, snart med sønderlemmende Kritik
eller bidende Haan og Spot, uden at Kristentroen har faaet Ulivssaar eller den merk-
vcerdige gamle Bog, der er dens Kilde, er bleven berøvet sin Troværdighed som
Guds aabenbarede Ord.
Celsus begynder sit Skrift med at bevise, at de Kristnes Tro er uvidenskabelig.
Kristendommen er af barbarisk (d. e. ikke-græsk) Oprindelse; den kræver kun blind
Tro, ikke fornuftige Grunde og Beviser, siger han, og han lægger de Kristne det
Valgsprog i Munden: ,,Prøv ikke, men tro! Din Tro vil frelse dig; Verdens Visdom
er af det Onde, men Daarskab af det Gode.« Efter denne Forpostsægtning kommer
den egentlige Kamp, idet han i Skriftets første Hoveddel lader en Jøde bekjæmpe
Kristendommens Hovedsandheder fra sit Standpunkt med det glødende Had, som en
saadan eiede til Jesus af Nazsareth Det er merkeligt, at denne geniale og rigtbe-
gavede Aand har seet, at Kristendommens Midtpunkt er Guds Menneskeblivelse i
Kristus, Jesu Værdighed som Guds Søn, hans Guddommelighed. Mod dette Midt-
punkt, retter han alle sine Angreb og kommer atter og atter tilbage dertil. Han
lader Jøden fra det gamle Testamentes Standpunkt gjøre Judsigelser mod det nye
Testamentes Paalidelighed. Det viser sig her, at Celsus har gjort sig nøie bekjendt
med den gamle Pagts hellige Skrifter, der jo allerede dengang forelaa i græsk Over-
sættelse Fremdeles sees, at han har studeret de fire Evangelier saa nøie, at han
endog gjør opmerksom paa enkelte smaa Uoverensstemmelser mellem Gvangelisterne
Jllustreret Kirkehistorie— 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
