Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Daaben og Nadveren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 · Kristenforfolgelsernes Tid.
Saa foregik Daaben enten i en Flod, en Katakombe, et Bedehus eller et særegent
Døberum, helst Paaskelørdag eller Pinsedag
,,Hvad Daaben angaar,« skrives i »De tolv Apostles Lære,« ,,da skal J
dØbe til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn i rindende Vand; men
har du ikke rindende Vand, saa døb i andet Vand; hvis du ikke har koldt, da i
varmt. Men har du ingen af Delene, da øs tre Gange Vand over Hovedet til
Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn. Før Daaben maa baade den, der
udfører, og den, der modtager Daaben, faste — og hvem, der ellers kan; den, der
modtager Daaben, skal du befale at faste en eller to Dage forud.« Daaben blev
forrettet af Presbyterne, Diakonerne eller Biskoperne. Snart kom ogsaa
forskjellige Skikke til, som at indvie Daabsvandet og iføre dem, der skulde dobes,
hvide Klæder Forfagelsen gik forud, saa Bekjendelsen, saa tre Ganges Neddykkelse
eller Overøsning, saa Salvning med Olje, Korstegn og Haandspaalæggelse. Af den
sidste Skik udviklede sig Konfirmationen. Om Daabens Virkning udtaler
Barnabas sig saaledes: »Vi stiger ned i Vandet sukkende over Synd og Urenhed;
og vi stiger op, idet vi bærer Frygt i Hjertet og har Frygt og Haab til Jesus.«
Hermas Vidnert »Vandet er Guds Søns Segl, Mennesket stiger ned i det un-
derkastet Døden, og staar op beseglet med Livet.« Justin og Jrenceus skriver:
»Det er Livsens Vand, hvor vi gjenfødes og fornyes til Udødelighed.« Ja Cyprian
kalder Daaben »den fødende Bølge for det nye Menneste,« og Origenes siger, at
»Daaben udsletter Synden, Boden tildækker den.« Sidstnævnte Kirkefader skriver
ogsaa følgende: »Vandbadet er et Sindbillede paa Sjælens Renselse, idet
alt Ondskabens Smuds bliver afvasket; ikke desto mindre er det ogsaa i og for sig
selv Begyndelsen og Kilden til guddommelige Naadegaver for dem, som hengiver sig
til Guddommen i Kraft af Paakaldelser af den tilbedelsesværdige Treenighed.«
Kirkefædrene i Martyrtiden tilskriver Daaben følgende tre Virkninger: Forladelse
for alle forud begangne Synder, Meddelelse af den Helligaand og
hans Gaver samt Jndplantelse af en himmelsk Livskraft, som giver
Seier over Døden og Udødelighed·
Det er alleredetidligere omtalt, at Barnedaaben fandt Sted i den apostoliske
Tid; Origenes siger udtrykkelig, at den skriver sig fra Apostlene, mange Kirke-
fædre bevidner dens høie 2Elde-k), og talrige Jndskrifter i Katakomberne stad-
fæster det samme. De nyere Forskninger har godtgjort, at Oldkirkens Grave tilhørte
Menigheden som saadan og udgjorde en Del af Kirkegodset og blev bestyrede af de
kirkelige Myndigheder eller Presbyterne· En Følge af denne Katakombernes
særegne kirkelige Karakter var, at kun de blev optagne i dem, som var Medlemmer
af Menigheden; der er ikke Spor til, at de kirkelige Katakomber blev benyttede
af Hæretikerne eller Vranglaerernez disse havde egne Begravelsespladse baade i
Nom og Østen. Naar nu Menigheden udelukkede dem fra sin Kirkegaard, som
ikke hørte Kirkesamfundet til, kunde den ei heller optage dem, der endnu ikke var
indlemmede i Menigheden og altsaa heller ikke Udøbte. Derfor findes ingen Ka-
tekum ener eller Daabslærlinger anførte mellem de 13,000 Jndskrifter, man. har
draget frem af de romerske Katakomber. Da fnu en stor Mængde Gravskrifter,
endog af de ældste, nævner Børn, der kun har levet nogle faa Maaneder, Uger eller
Dage, følger deraf med Nødvendighed, at Barnedaaben dengang maa have været
indført i Menigheden. ,
Denne almindelige Slutning bekræftes ved Ordlyden af enkelte Jndskrifter.
Granskere er enige om, at Ordene in pace (i Fred) er det egentlige Kjendemaerke
paa en kristelig Gravskrift og betegner, at den, til hvis Navn det er søiet, betragtedes
som høre-Ude til Menigheden. Disse Ord findes hyppig paa Børnegrave, og deraf
er man fuldt berettiget til at slutte, at de, som var begravede der, regnedes for
N) Polykarp maa være bleven dobt som Barn, siden han for sin Martyrdod kan sige, at·
han i 86 Aar har tjent Herren. Prof. Bangs Anmaerkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
