Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Kristenforfølgelsernes Tid - De indre Forholde - Katakomberne - Nogle Vranglærere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Kristenforfolgelsernes Tid.
over Døden Andre Sindbilleder er sjeldnere, som Hanen, der erindrer om Petri
Fornægtelse; Hjorten, Sindbilledet paa Sjælen, der tørster efter Gud; Paafug-
le·n, der ved sit Fjaerskifte betegner Udødeligheden og Opstandelsen. Nogle hedenske
Billeder blev udlagte med en dristig Symbolik. Orfeus, der ved sit mageløse
Strengespil fortryllede og beherskede Dyrene og den øvrige Natur, fremtræder som
Typus paa Ordet, der tæmmer de vilde Lidenskaber. Mærkeligt er det, at saa faa
Billeder minder om Kristenforfølgelse1ne. Der hviler noget lyst og freidigt over
den begyndende kristelige Kunst i Katakomberne, der giver et dybt Jndblik i det
kristelige Liv i Forfølgelsernes Tider.
Man har ment, at de ældste Jndskrifter og Billeder er fra Slutningen as det
første Aarhundrede Senere Tiders fromme Jver har forfalsket de enkle, prunkløse
Jydskrifter og gjort dem høitravende og udsmykket de ædle og simple Billeder, saa
Videnskaben har havt stor Møie med at skjelne det Sande fra det Falske og give
hver Tid sit. Det var især Pave Damasus ved Slutningen af det fjerde Aar-
hundrede, som var ivrig med at udsmykke Katakomberne, og mange senere Paver gjorde
ligesaa. Man begyndte mere og mere at vise Martyrerne og deres Grave en afgudisk
Ære Talrige Pilegrime besøgte dem, men efterhaanden blev Katakomberne glemte,
og først ved et Tilfælde opdagede the Mai 1578 af nogle Arbeidere, der gravede
efter Puzzolansand Siden er mange af dem udgravne, undersøgte og beskrevne,
især af Videnskabsmænd i vort Aarhundrede Man har regnet ud, at deres samlede
Længde udgjør over 100 norske Mile, og at der i Katakomberne ialt er begravet
omkring 372 Million Mennesker.
Nogle Wranglasrere
Y- lllerede flere Gange tidligere er omtalt, at Vranglærere myldrede frem i
LNZE Mængde og truede Menighederne i den apostoliske Tid. Det er ogsaa
Y —k berørt, at i dette Tidsrum fortsattes Kampen mod de samme Kjættere
s’ som i Grundlæggelsens Dage. Da Kristi og Apostlenes Lære var meget
simpel, laa det i Sagens Natur, at mange Sætninger senere blev gjort til Gjenstand
for videre Granskning og Udvikling; derved opstod Meningsforskjel, og man kom ind
paa mange Afveie; gamle Vildfarelser gjennemløb forskjellige Udviklingstrin og op-
traadte i forskjellige Skikkelser, og nye Sekter dannede sig; nogle af disse vil vi
omtale i største Korthed.
J den apostoliske Tids Historie har vi seet, at mange Jøder, der var gaaede
over til Kristendommen, senere havde vanskelig for at løsgjøre sig fra de indskrænkede
Forestillinger, at det var nødvendigt til Salighed at iagttage den jødiske Ceremonilov
(se Pag. 97 og 98)· Allerede Apostlene havde lært, at alene Troen paa Jesus
Kristus gjør salig, og at man ikke skulde paatvinge Hedningekristne jødiske Skikke.
En Del Jødekristne holdt dog ·ivrig fast ved Ceremoniloven og dannede en Sekt,
der atter delte sig i to Partier, Ebioniter og Nazaræere. De første gik til-
sidst saa vidt, at de forkastede Hedningeapostelen Paulus’s klare Forkyndelse af
Evangeliet og ansaa Kristus blot for et Menneske, der var udrustet med guddommelig
Kraft. Hvorledes Ebioniterne havde faaet dette Navn vides ikke. Den store
tyske Kirkehistoriker Gieseler mener, at det skriver sig fra de rettroende Jøden der
kaldte dem Fattige eller Tiggere, fordi de i aandelig og timelig Henseende svarede
til denne Betegnelse. Blandt Ebioniterne møder vi omtrent Aar 200 en gnostisk
Retning, som har beriget Literaturen med de saakaldte Klementinere, et Slags
religiøs Roman, der især gaar ud paa at vise, at Kristendom og Jødedom er et og
det samme. Nazaræerne tillagde vistnok den moralske Lov et altfor stort blivende
Værd, men førte forresten ingen Vranglære. Efterhaanden svinder hos disse Judaister
det kristelige Element, og det jødiske tager Overhaand tildels opblandet med
gnostisk Surdeig J forskjellige Skikkelser har dog disse Lovretninger i Tidernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
