Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Konstantin den Store og de Kristne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konstantin den Store og de Kristne. 203
et Korstog. Kristne Biskoper fulgte med hans Hær, den hellige Korsfane (1abarum)
havde sit særegne Telt, hvor Keiseren fastede og bad, og Bønner for Keiseren op-
sendtes i alle de kristne Kirker. Og Seieren blev ogsaa nu paa Korsets Side. J
Slaget ved Chalcedon vandt han en glimrende Seier over sin Svoger.
Fra nu af indtræder Konstantins Kirkepolitik iet nyt Stadium. Han
opgiver Planen om en Sammensmeltning af Kristendom og Hedenskab og søger at
føre sine Undersaatter til den ene og fande Guds Dyrkelse, saaledes som denne
fandt Sted i den kristne Kirke. Vistnok staar han fremdeles selv udenfor Kirken,
har et saare taaget Begreb om Kristendommen og lever som en Hedning; hans he-
denske Opfatning kommer tilsyne lige til hans sidste Aar paa samme Tid, som hedenske
Ceremonier heller ikke er ganske banlyste. Men det er dog paa den anden Side
hans oprigtige Mening kun at fremme Kristendommen og styrke Riget ved at fremme
den sande Gudsdyrkelse Han lod en ny Forordning udgaa, hvori de
Kristnes Gud bliver erklæret for den eneste sande, medens Hedenfkabet
betegnes som gudlost. Konstantin sætter dog ingen Forfølgelsei
Gang mod Hedningerne; han lod dem være i Fred; kun lidt efter
lidt og Skridt for Skridt forbod han hedenske Ofringer, og alene da,
M naar den hedenske Gudsdyrkelse tillige var forenet med aabenbar
KOUstMtiUS Usædelighed, tillod han sig paa Statens Vegne at gjøre Jndsigelser.
KotSfaNes Saaledes lod han Afrodites Tempel i Afaka paa Libanon og
Udfkjceritjgieni Heliopolis i Fonicien ødelægge, fordi skjændige Gjerninger
YENMM bedreves der; ligeledes befalede han, at LEskiilaps Tempel i Æge
i Cilicien skulde ødelægges paa Grund af de Bedragerier, som Presterne ovede
Saintidig forstyrrede han ogsaa, som der berettes, en overtroisk Gudsdyrkelse, som
Jøder, Hedninger og Kristne hidtil alle havde taget Del i, J den gamle Mamre
Lund i det hellige Land pleiede Bekjenderne af de nævnte Religioner aarlig at samle
sig under den Tornebusk, hvor man mente, at
Abraham havde ofret. Nogle smykkedeAbra-
hams Brond med Lys, andre heldte Vin i den,
og atter andre kastede Kager og Mynter i Vran-
den. Da Konstantin kom til Kundskab om
dette Uvæsen, lod han ved sin Statholder Aca-
cius og ved den kristne Biskop Macarius i
Jerusalem Offeralteret ødelægge, Afgudsbil-
lederne brænde og en kristen Kirke bygge paa
Stedet.
Men til et aabenbart Brud med Heden-
skabet kom det først i 326,da han i Rom seirede
Tyveaarsfesten for sin Regjering. Ved denne
Leilighed sløifede han ikke alene de sædvanlige
hedenske Skikke, men udtalte sig endog om dem
med Haan og Spot, faa Mængden hørte det.
Senatet og Folket gjorde imidlertid Gjengjæld·
Keiseren blev vred, vendte Hedenskabets Arnested
Ryggen og flyttede til Byzanz, der fra nu
af blev hans Residents og efter ham fik Navnet
Konstantinopel, KonstantinsStad —
J Statens Forhold til Religionen mærkedes et
stort Omslag Medens Kristendommen overalt .
var begunstiget, havde Hedenskabet sunket Konstantm den-Store
ned til at blive en taalt Religion, der dog fremdeles havde mange Rettigheder.
Disse blev imidlertid mere og mere indskrænkede. Det blev forbudt at afholde
Gladiatorlege, de forfaldne hedenske Templer maatte ikke gjenopbygges, de hedenske
Felttegn f1ernedes fra Hæren, usædelig hedensk Gudsdyrkelse blev undertrykt, Keiser-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
