Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Kirkemødet i Nicæa Aar 325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkemodet i Niccea Aar 325.. 205
tilbedes som saadan. Med denne Lære stødte Arius an mod Guds Ord og den
apostoliske Troesbekjendelse.
Da Bifkop Alexander i Alexandrien hævdede den Opfatning, at Sønnen
var af samme Væsen som Faderen, blev der en heftig Strid. Arius holdt urok-
kelig fast ved sin Vranglaere og vilde ikke gjenkalde; Alexarkder udelukkede ham
derfor af Kirkens Samfund i 320 og holdt Aaret efter en Synode, hvori henimod
100 Bifkoper fra Omegnen tog Del. Mødet dømte Arius som Vranglærer. Denne
forlod nu LEgypten og drog først til Palæstina ogsaa til Nikomedien, hvor
Bifkop Eusebius tog sig af ham og søgte at udvirke en Forsoning med Alexander.
En anden Bifkop, Eusebius af Cæsarea, sluttede sig ogsaa væsentlig til ham,
idet han tolkede Vranglærerens Ord saa mildt som muligt, og mange gjorde det
samme. Paa denne Vis fik Striden et stort Omfang og kom for Keiserens Øre.
Som Mægler sendte han til Alexandrien sin betroede Mand, den gamle Bifkop
Hosius fra Cordova i Spanien; da denne af Bifkop Alexander fik lære
Striden at kjende, gav han denne Ret i Opfatningen af Sønnens Forhold til Fa-
deren, men det lykkedes dog ikke at forlige de stridende Parter.
Da han kom tilbage og meddelte Keiseren sine Iagttagelser og Erfaringer,
besluttede denne at sammenkalde et almindeligt Kirkemøde for at løse dette Spørgs-
maal, som truede Enheden og Kirkefreden Han gav dem, som kunde møde, fri
Reise; Postheste, Muldyr og Vogne blev stillede til deres Raadighed, og de blev prægtig
underholdte paa Statens Bekostning Mødestedet var den ældgamle By Nicæa,
der laa i Lilleasien ved en af de smaa Bugter, som Marmorahav et danner,
skraa overfor Keiserens nye Hovedstad Bysantz. Der mødte Bistoper, Presbytere
og Lægmænd fra hele Riget; kun enkelte fra Gotherne, Perserne og Sky-
therne, bare 6—7 fra det vestlige Rige samt to Prester fra Rom i Biskopens
Sted, da han ikke kunde komme. Den østlige Det af Riget sendte derimod desto
flere. Ogsaa en novatiansk Bifkop indfandt sig. Man fortæller, at der mødte 318
Viskoperz Antallet af samtlige Geistlige, som var tilstede, har man anslaaet til 2048.
De kom til Stedet Vaaren 325· Den første Sammenkomst gav Anledning
til rørende Seener. Mange af dem havde lidt meget i Forfølgelfens Tid og bar
den Herres Jesu Mærketegn paa sit Legeme. Da Paphnutius, Bifkop af The-
bais, traadte ind, blev der en almindelig Bevægelse i Salen. Han slæbte efter
sig et Ben, hvis Muskler var blevne overskaarne, medens han arbeidede som Fange
for sin Tros Skyld i Bjergværkerne; da han fæstede sit brustne Øies udslukkede Blik
paa de Forsamlede, blev alle dybt grebne. ——Det samme va·r Tilfælde, da Paulus«
Bifkop af Neo-Cæsarea ved Eufrat, velsignende opløftede en Haand, der var lem-
læstet af Jlden; man ilede hen for at kysse Mærkerne efter Bekjendernes Saar. Eneboerne
tildrog sig ikke ringe Opmærksomhed Blandt disse var Jakob af Nisibis, som
bar en Klædning af Gjede- og Kanielskind, der gav ham en vis Lighed med Jo-
hannes den Døber, Han havde i flere Aar levet i øde Egne og næret sig af
vildtvoksende Planter og Bær. Fremdeles mærkedes Potamon, Bifkop af Her aklea
ved Nilen, der kunde fortælle om de indre Forhold i Klostret Pispir. Der var
end videre Spiridon, Bifkop af Cypern, som endnu vogtede Faar, efterat han
var bleven Bifkop. Ved hans Side faaes den blide Nikolaus, Biskop af Myra,
Børnenes Ven. Dernæst kom de Lærde, hvis Navne var bekjendte ved Prædikener og
Skrifter; de mest fremragende af disse var den ærværdige Alexander, Bifkop i
Alexandrien og hans unge Raadgiver Athanasius, hvis store Begavelse og
brændende Nidkjærhed man allerede havde hørt Rygte om. Af Vestens Geistlige
mærkes den 67-aarige Bifkop Hosius af Cordova.
Der var en broget Blanding af alle Folkeslag og Sprog. Man ventede med
at begynde Forhandlingerne nogle Dage, da Keiseren endnu ikke var kommen. J
Mellemtiden udspasndt der sig Samtaler og Forhandlinger. Ogsaa her delte man
sig i to Leire. De talrigste var de aandelig Enfoldige, der holdt fast ved, at Kristus
var sand Gud og sandt Menneske, af samme Væsen som Faderen. En Flok paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
