Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Athanasius og Fortsættelse af den arianske Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Athanasius og Fortsættelse af den arianske Strid. 209
Det ligger nær at antage, at det ubøielige Mod, som han i sit Liv saa ofte fik
Anledning til at vise, var næret og styrket ved de Fortællinger, han som Barn
hørte af sine Forældre om Menighedens Trængsler og Bekjendernes heltemodige
Udholdenhed overfor alle Lidelser Som det ofte er Tilfælde, at allerede Guttens
Leg røber hans fremtidige Livskald, saa fortælles der, at Athanasius gjerne efter-
lignede de prestelige og biskopelige Forretninger i sine Legekammeraters Kreds. Dette
gjorde han med en slig dyb Forstaaelse og en saadan medfødt Værdighed, at Biskop
Alexander, der engang han gik ved Stranden og havde Anledning til at iagtage den
alvorlige Leg, straks opdagede i ham den udprægede Begavelse for det kirkelige
Embede. Biskopen tog ham til sig og gav ham en omhyggelig Opdragelse og Under-
visning, saa han blev den mest harmonisk dannede Kirkemand i sin Tid. Paa dette
Arnested for verdslig og kristelig Lærdom var der ogsaa en sjelden Anledning til
at erhverve sig rige og udstrakte Kundskaber, og han benyttede sin Ungdomstid vel.
Han studerede ikke alene med særlig Flid den hellige Skrift og de ældre Kirkelærere, men
ogsaa den gamle græske Literatur. Dette fremgaar klart af hans Ungdoms skrifter-3-),
som han forfattede i en Alder af omkring 20 Aar. Han udmærkede sig ogsaa fremfor
sine jevnlige ved Fromhed og et strængt afholdende Liv. Bøn og Fafte gjorde hans
Aand ædruelig og staalsatte ham mod Kjødets og Verdens Fristelser Eneboerlivet
omfattede han med Kjærlighed, og efter en Beretning, hvis Troværdighed rigtignok
er omtvistet, skal han i sin Ungdomstid have besøgt den hellige Antonius og nydt
hans Venskab. Allerede i Aaret 319 møder vi ham som Diakon i Alexandrien,
et Embede, som dengang var det vigtigste næst efter Bifkopens Snart blev den
unge, tyveaarige Yngling sin Biskops Fortrolige; hans hele Fremtræden havde noget
vindende ved sig, og han erhvervede sig snart mange Venner. Det er tidligere allerede
omtalt, at Athanasius paa Kirkemodet i Nicæa Aar 325 med Skarpsindighed,
Veltalenhed og grundig Skriftkundskab gjendrev Arius’s vildfarende Paastande om,
at Kristus ikke er sand Gud, født af Faderen fra Evighed; ja hans Skarpsindighed
og Tales Jld bidrog mest til, at Arius’s Lære blev sorkastet. »Var Sønnen en
Skabning,« siger Athanasius, »saa vilde Djævelens Herredømme ikke være fuld-
kommen brudt, da var Mennesket ikke befriet fra Synden og dens Forbandelfe, fra
Døden og dens Frygt, da er det ikke i Sandhed forenet med Gud og blevet udøde-
ligt. Thi ingen Skabning kan forene Skabningerne med Gud, fordi hvert Menneske
trænger en Midler.« —— »Kristus havde ikke kunnet give Livet, naar han ikke selv var
Liv·et.« ,,Var Kristus ikke Guds evige Søn, saa var vor Frelse ikke grundet fra
Evighed og for Evighed.« ,,Ligesom vi er skabte af Gud, kan vi kun blive forløste af
Gud.« — Saaledes gjendrev han med tydelige og overbevisende Grunde sin Mod-
stander og trak hele Forsamlingens Opmærksomhed hen paa sig.
Men dette var kun Begyndelsen ti·l Kampen. Athanasius skulde rigelig
erfare, at Discipelen ikke er over sin Mester, og Herren vilde vise ham, hvor meget
han maatte lide for Kristi Navns Skyld. Nogle Maaneder efter Hjemkomsten fra
Mødet hensov Biskop Alexander, gammel og mæt af Dage (14 April 328). Det
fortælles, at han før sin Død udtalteØnsket om, at Athanasius skulde blive hans
Efterfølger. Den ydmyge Mand havde imidlertid saa liden Lyst hertil og følte i
saa høi Grad Vægten og Ansvaret ved dette vigtige og vanskelige Embede, at han
greb Flugten· Da den døende Biskop hørte dette, raabte han: ,,O, Athanasius
du tror at kunne undfly, men du vil ikke slippe bortl« Og saaledes skeede det ogsaa.
Han vendte tilbage og Folket valgte ham til Biskop. De tilstedeværende Biskoper
lagde Hænderne paa ham, og Menigheden raabte høit af Glæde Dette skeede den
Sde Juni 328. De 45 Aar, han indehavde det biskoppelige Gmbede, var en næsten
uafbrudt Række Forfølgelser, som han led med en Taalmodighed og Fasthed, der
bar Vidne om, at han i rigt Maal eiede den Tro, som overvinder Verden.
M) Ath an asius’s Un gd onisskrifter er fortræffelig oversatte af Pastor And r« H ansen.
Jllustreret Kirkehistvrie. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
