Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Julian den Frafaldne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Rigskirken.
af Grækernes og Romernes Literatur. Ved Hosfet syntes han at være en andægtig
Munk, men da han blev udsendt mod Rigets Fiender, viste han sig som en tapper
og klog Feltherre Og ikke før havde han ved sin sidste Fætter-3 Død i Aaret 361
opnaaet Keiserværdigheden, før han kastede Masken, afsvor Kristendommen og blev
en Hedning. «
At dette blev af dyb og indgribende Betydning for den kriftne Kirke er let
at indse. Han gik planmæssig frem for at komme den tillivs. Alle Kristne blev
sjernede fra Hoffet, de høieste Embeder blev igjen besatte med Hedninger, der smig-
rede for den unge Keiser og sammenlignede ham med en Gud. Billedstøtter og
Templer lod han atter rense, og for at forædle og forbedre Hedenskabet omgav han
det hedenske Prestedømme med ny Glans, gjenoplivede de hedenske Fester og Ofringer,
ja var selv Yppersteprest og ofrede saa ivrig, at man spottende kaldte ham ,,Oxe-
brænderen.« Han formanede de hedenske Vismcend til Flid, Dyd og Menneskekjær-
lighed og befalede, at man skulde prædike for Folket over de hedenske Myther for at
gjøre den kristelige Troes- og Sædelære overflødig Galilæerne, sagde han, har
seiret over den gamle Religion derved, at de er saa alvorlige, sanddrue og vel-
gjørende mod Fattige og gode selv mod Fremmede; i alle disse Ting maa J nu
overtræffe dem. For at gaa foran de Kristne i Menneskekjærlighed og Barmhjertighed
stiftede han hedenske Velgjørenhedsanstalter, men hans Diakonisser løb bort.
Omendskjønt han ikke aabenbart forfulgte de Kristne, saa straffede han dog heller ikke
Hedningerne, naar de paa flere Steder øvede Uretfærdighed mod dem.
De Vaaben, han satte i Bevægelse mod Jesu Tilhængere, var Foragt,
Spot og Tilsidesættelser af alle Slags. Han nærede med Flid den
arianske Stridighed og begunstigede enhver opstaaet Tvist; Sekter
blev taalte, forat de skulde ødelægge hinanden indbyrdes. Han
stængte de Kristne ude fra alle offentlige Lærerstillinger ved høiere
Keiser Iulian Skoler og forbød dem Adgangen til de klassiske Skoler for at ude-
og hans stænge dem fra Dannelsen, saa de enten skulde synke ned i Uvidenhed
Gemalinde. eller blive nødte til at lade sig undervise af hedenske Lærere. Der-
Mynspomms hos foretrak han Jøderne for de Kristne; for at krænke de sidste
tillod han Jøderne at gjenopbygge Templet i Jerusalem og saaledes gjøre Kristi
Spaadom tilskamme.
Til Keiserens Yndlingsplaner hørte en Krig mod Perserne. Med en stor
Hær skred han over dette Lands Grænser. J et Slag lod han sig forlede til uden
Rustning at forfølge den flygtende Fiende; da blev han rammet af et Kastespyd,
der trængte ind i hans venstre Side og saarede ham dødelig. Til sine Omgivelser
ytrede han følgende; ,,Til Naturen, som kræver mit Liv tilbage, giver jeg det igjen
som en ærlig Skyldner. Jeg dør uden Samvittighedsnag, ligesom jeg har levet
uden Skyld.« Han døde i 363, 32 Aar gammel. Senere fortalte man, at han var
død under Udraabet: ,,Du har seiret, Galilæer!« Om dette end ikke kan
bevises, indeholder dog dette Ord Historiens Dom over den frafaldne Keisers saa
brat endte Livsgjerning — ,,Julian,« skriver Dr. Bang, ,,var en Mand af middels
Høide, bredskuldret og af gode Legemskræfter· Hans store Næse, brede Mund, frem-
staaende Læber og det i en Spids endende Skjæg gav ham et noget vildt Udseende;
den kjødfulde Nakke tydede paa stærke Lidenskaber, medens Øinene gjorde Jndtryk
as Mildhed. Hans Liv var altid rent, i Mad og Drikke iagttog han til enhver
Tid det største Maadehold, ligesom han altid var arbeidsom til det yderste. Af
Naturen havde han et ædelt Sind, en stræng Retfærdighedsfølelse, en brændende
Interesse for alt, hvad han troede var til sit Folks Vel. Om hans store, mange-
sidigeZBegavelse kan der kun være en Mening. Paa samme Tid, som han havde
fortrinlige Anlæg for filosofisk Studium og literær Virksomhed, var han maaske mere
end nogen anden i Samtiden begavet i Retning af Satire og Humor· Ved Siden
af denne ideelle Begavelse besad han tillige flere praktiske Anlæg; hans statsøko-
nomiske Dygtighed, i Kraft af hvilken han kunde formindske Borgernes Skatteydelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
