Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Johannes Chrysostomus - Striden om Kristi to Naturer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Chrysostoiiius. 239
tilbage. Dette skeede. Som Seierherre, hilset af jublende Skarer, holdt han sit
Indtog i Byen. Men det var kun et Havblik før Stormen. Ryggesløsheden og
Frækheden udfordrede atter det tro Sandhedsvidne til at svinge Guds Ords skarpe,
tugtende Svøbe. Da han denne Gang haardere end nogensinde før rammede·Kei-·
serindens onde Samvittighed, blev han atter afsat og bogstavelig slæbt langt ind i
Lilleasien, hvor han var udsat for mange og usigelig store Besværligheder. Men
han bar alt med stille Taalmodighed og Tak. Fra sit fjerne Forvisningssted styrede
han fremdeles gjennem mangfoldige visdomsfulde og gribende Breve sin kjære Me-
nighed og virkede ivrig for Guds Riges Fremme blandt Fønicier, Goter og
Perser. Da lod Hoffet ham flytte endnu længere bort til et endnu mere øde Sted
ved Det sorte Hav. Vogterne tvang underveis den gamle Mand til at gaa med
bart Hoved midt i Solheden. Han blev syg af Anstrængelser, inden han naaede
Maalet, og følte sin Ende nærme sig. Men man driver ham frem uden Barmhjertighed,
indtil han synker ned paa Jorden. Da bad han om at maatte blive ført tilbage
til det Martyrkapel, som han havde forladt om Morgenen, og dette blev gjort.
Han iførte sig hvide Klæder, som Tegn paa den Herlighed, han med Glæde saa
imøde, modtog den hellige Nadverd og henfov 14de September 407 med sit Valg-
sprog paa Læberne: »Lovet være Gud for alle Tingl« 30 Aar senere blev hans Lig
med stor Høitidelighed ført tilbage til Konstantinopel og nedsat i Keisergravene.
Striden om Kristi to Naturen
( ·:sra de arianske Stridigheder om Sønnens og Aandens Forhold til Faderen
» ’lflf3 blev man snart ledet ind paa Spørgsmaalet om Kristi guddommelige og
’ « "’ menneskelige Natur, og det varede ikke længe, før der udbrød en heftig
» Strid herom. Nestorius, der var Patriark i Konstantinopel fra
Aaret 428, optraadte skarpt og bestemt mod dem, som kaldte Maria Guds Moder.
,,Maria,« sagde han, ,,fødte ikke Gud; en Skabning fødte ikke den, som er uskabt.
Skabningen fødte ikke Skaberen, men et Menneske, der var Guddommens Redskab.«
Paa denne Maade blev da Kristus ikke længere Gudmennesket, men et Men-
neske, i hvem Guddommen havde taget Bolig uden nogen personlig Forening,
ligesom Olje og Vand kan gjemmes i et og samme Kar uden at forenes med hin-
anden. Nestorius kom derfor ved sin Lære til at fornægte KristiGuddom,saa Frel-
seren kun blev et Menneske, med hvem Guddommen havde forenet sig, eller i hvem
Guddommen boede. Patriarken i Alexandrien optraadte heftig mod denne Vild-
farelse og skrev til forskjellige Kanter om Sagen og forkastede tilsidsti tolv Sætninger
Nestoriusis Opfatning. Denne betalte med samme Mynt. Mange Biskoper blev
dragne ind i Striden, og Kirken syntes atter splittet i to Leire, saa et nyt almindeligt
Kirkemøde blev nødvendigt Dette sammenkaldtes i Efesus Aar 431 og tog en
mærkelig Vending. Først havde Patriarken af Alexandrien med sit Følge Over-
vægten og satte Nestorius i Ban. Men da derefter Patriarken af Antiokien
ankom med mange græske og syriske Biskoper, satte denne igjennem, at den alexan-
drinske Patriark blev dømt fra sit Embede; denne gjorde det samme med sin Modpart
og hans Fæller. Endelig lagde Keiseren sig imellem. Begge Partier havde søgt
at vinde ham gjennem de Lægfolk, som var i hans Følge Det ægyptiske Parti,
som var· mest ihærdigt og uforskammet, seirede tilsidst ved allehaande Bestikkelser.
Forsamlingen maatte gaa fra hinanden med usorrettet Sag, Nestorius blev dømt,
men ·Alexandrinerne fik heller ikke Ret, og saaledes var der angaaende Sagen
selv intet udrettet. — Imidlertid havde Nestorius en tidlang opholdt sig i Ro i
et Kloster ved Antiokien; men mer og mer forladt ogsaa af sine Venner blev
han forvist til Ægyptens Ørkenen De vilde Horder, som streifede om der, forbar-
mede sig over ham og gav ham fri, hvorpaa han atter stillede sig under den romerske
Statholders Opsigtz denne lod, trods alle Bønner, den trætte Olding slæbe af Sol-
dater omkring ved Landets Grændser Under slige Omstændigheder skrev han sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
