Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Striden om Kristi to Naturer - Hieronymus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hieronymus « 241
tilsidst mod sin Overbevisning istemme Forkastelsesdommen over sin Lærer Nestorius
og enhver, som ikke vilde kalde Maria Guds Moder. .
Det maa visselig erkjendes som en stor Guds Naade, at den evangeliske
Sandhed trods saadanne Kampe dog tilsidst· har beholdt Seieren. Man maa af
Lær«sætninger ikke vente andet end det, hvortil de er bestemte. De tjente til at af-
værge falske og forvirrede Opfatninger og var Grænse- og Mærkestene, efter hvilke
Læren · ved den offentlige Forkyndelse havde at rette sig. Den, som i dem søger
det tilfredsstillende Udtryk ogsaa for den enkeltes personlige Tro, han vil let finde
formeget eller forlidet; formeget af det, som forlanges af Forstanden, forlidet af
det, som det troende Sind har og skal have i Kristus
Hieronymus
gsaa denne Kirkefader levede og virkede paa de store Lærestridigheders Tid.
. Han regnes blandt de fire Store i den vesterlandske Kirke og har faaet det
s Eftermæle, at han er den lærdeste af Vestens Kirkelærere; en taknemlig
Efterslægt har betegnet ham som den, der har ,,givet det latinske Sprog et
kristeligt Præg og den kristelige Theologi et latinsk Præg.« Det er ogsaa blevet sagt
om ham, at han er ,,den kristelige Prosas Mester for alle følgende Aarhundreder.«
Han blev født 340 i Byen Stridon i Dalmatien· Skjønt hans Forældre var
Kristne, blev han dog ikke døbt som Barn-, Han fik en omhyggelig Opdragelse i
det velstaaende Hjem, men den senere Bogorm havde i sin Barndom mere Lyst til
at færdes mellem Husets Slaver end til at gaa i Skole. Som ganske ung kom
han til Rom. Her fik han den gamle græske og romerske Literatur inderlig kjær,
men blev heller ikke i Førstningen uberørt af Hovedstadens vilde Liv. Snart lod
han sig dog drage til Herren, og Roms mærkelige Katakomber og Martyrgrave gjorde
et uudsletteligt Jndtryk paa hans livlige Aand. Omkrent 20 Aar gammel modtog
han Daaben. Med sand Lidenskab studerede han nu Theologi, især den hellige
Skrift. Han opholdt sig en Tid i Aqvileia iNærheden af Triest, drog derfra til
Gallien og i 373 til Antiokia i Syrien. Aaret efter tog han Bolig i den uærlig-
gende Ørken, hvor han tilbragte 4 Aar under strænge Bodsøvelser og sysselsat med
Bibelstudium. Han gjorde dog den gamle Erfaring, at ingen kan fly fra Fristelserne
i sit eget Hjerte; de plagede ham i Ensomheden ligesaavel som i Verdensstaden. J
379 finder vi ham som Prest i Antiokien. Atter blev han dreven ud i Stilheden,
fra Ørk til Ørk fra Celle til Celle. Hans Opmuntring var de gamle Mønsterfor-
fattere, som han førte med sig. Han hensank i aandelig Sløvhed; det gik istaa med
Bibelstudiet, og tilsidst blev han syg. Ved denne Tid havde han en Drøm, han
stod for sin Dommer. ,,Hvo er du?« blev der spurgt. Han svarede: ,,Cn Kristen1«
»Du lyver,« lød det atter, ,,du er en Ciceronianer; hvor din Skat er, der er dit
Hjerte!« Nu slængte han Cicero bort og kastede sig med en mageløs Jver over
Studiet af den hellige Skrift. Han begav sig atter ud paa Vandring: først til
Konstantinopel og saatil Rom, hvorhen han kom i 382. Hans mørke asketiste
Væsen og store Lærdom skaffede ham mange Beundrere. Biskop Damasus brugte
ham til meget og paalagde ham at gjennemse og rette den gamle latinske Bibelover-
sættelse. Sin meste Tid tilbragte han som Eneboer. Han var alle Dage en ivrig
Ben af Munkevæsenet og den ugifte Stand.
» Hieronymus vandt talrige Venner i Rom. Blandt disse var Romerinder af
de ypperste Ætter, der søgte en Storhed i Forsagelsen· De mest anseede var Fa-
biola, Paula ·og hendes Døtre· Hele sin uhyre Rigdom skjænkede Paula til de
Fattige- Men han fik ogsaa mange Uvenner, da han selv var forfængelig og let blev
stødt. Han forlod paany Rom. J 385 finder vi ham ved Frelserens GrotteiBet-
lehem. Fra Palæstina gjorde han en Udflugt tilÆgypten: Nildalen, Bjergene
og Sandørkenerne blev gjennemforskede. Det følgende Aar er han atter i B etlehe m s
Kloster. Hans Veninder, Paula og hendes Datter, var allerede før hans Reise til
Jllustreret Kirkehistorie. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
