- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
247

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - Aurelius Augustinus og hans Kamp mod Vranglærerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aurelius Augustinus og hans Kamp mod Vranglærerne· 247

men Monika blev syg i Havnen Ostia og døde der frimodig i Troen. Augustin
og hans Reisefølge drog derpaa hjem.

Efter nogen Tids Forløb blev han først Presbyter og saa Biskop i Byen
Hippoi Nordafrika. Hans Ry udbredte sig over hele Vesten og ved sine
vældige Prædikener og mange skarpsindige og dybe Skrifter vandt han stor Berøm-
melse. Hele sin lange Virketid havde han at kjæmpe mod Vranglærere, der især
truede hans Menigheder. Ved sit .Valg til Biskop i førnævnte By var han nemlig
ført til Skuepladsen for den donatistiske Kirkesondring, der næsten et helt Aar-
« hundrede havde hærjet den nordafrikanske Kirke. Ved Prædiken, Sjælesorg og
Breve søgte han at overbevise Separatisterne om Umuligheden af en fuldstændig ren
Kirke; kun Gud, som kjender Hjerterne, kan skille Hyklerne og de sande Kristne ad,
og han har sagt, at vi ikke skal luge Klinten, men lade den vokse sammen med
Hveden indtil Høsten. Overfor Donatisternes stærke Fremhæven af Kirkens
Hellighed betonede han, at den tillige var almindelig, og paaviste, at Sakra-
menternes frelsende Kraft var lige stor, enten Presten var Troende eller ei; hvis
ikke saa var, kom vi til at grunde vort Saligheds Haab paa Mennesker istedetfor
paa Herren. J Anledning af Don atistern es Opfatning angaaende Kirkens
Forhold til Staten fremsatte han i sit berømte Skrift: ,,Om Guds Rige« sine
Tanker herom. J dette betydningsfulde Værk, som han paabegyndte 413 og først
afsluttede 425, bliver den katholske Kirke erklæret for Guds Rige, men den romerske
Biskop endnu ikke anerkjendt som Kirkens Overhoved. Ligeoverfor Kirken staar
Staten; den stammer fra Synden; thi den, som byggede den første Stad, var den
ugudelige Kain· Hans Bestræbelser for at føre Donatisterne tilbage bar dog
liden Frugt. De lod sig vanskelig paavirke, hverken ved Tale eller Skrifter. Efter
Opdrag af Keiser Honorius holdt Augustin 411 en Ordskiftning med en stor
Forsamling af donatistiske Biskoper, og under denne betonede han stærkt Kirkens
Enhed og Almindelighed Da Donatisterne holdt ved sin Grundsætning
om Særkirken, blev de af den keiserlige Statholder Marcellanus erklærede for
overvundne. —- Augustins Optræden mod Donatisterne var altfor myndig og
overlegen; han brugte Magtsprog der, hvor Mildhed og Kjærlighed vilde have virket
langt mere, ja han behandlede dem ofte ligefrem uretfærdig. Sine tidligere Grund-
sætninger om Religionsfriheden havde han opgivet og raadede nu den verdslige
Øvrighed til at bruge Magt mod Anderledestænkende. Statens Ret til at tvinge
Vranglærerne støttede han dels paa Ordene iLignelsen om den store Nadvere: »Nød
dem at gaa ind« og dels paa Gal. 5, 20, hvor Paulus regner Partier til Kjodets
Gjerningen Han gaar dog ikke saa vidt, at han raader til at anvende Livsstraf mod dem.

Men af langt større Betydning blev hans Optræden mod Pelagius. Der
var heller neppe en eneste af Samtidens Mænd, der ved sin Livsførelse var saaledes
forberedt til at imødegaa denne Vranglærer som Augustin. Han havde paa sig
selv erfaret baade Syndens forfærdelige Magt over Mennesket og Frelsen ved den
guddommelige Naade. Sine Vaaben mod Pelagianismen henter han derfor
ogsaa fra sin egen Livserfaring og den hellige Skrift. Med stor Følgerigtighed gjen-
nemfører han et Læresystem, som til alle Tider har beholdt sin Betydning for Kirken.
Kampen mod den farlige Modstander fordrede en grundig Behandling af Læren om
Synden, om Menneskets Frihed og om den guddommelige Naade. Augustins
Tanker»herom er væsentlig følgende: Det første Menneske var skabt iGuds Billede,
men mistede denne herlige Gave ved Sy ndefaldet; efter Adams Synd indtraadte
der en fuldstændig Forandring af den menneskelige Natur. Men Adams Synd
var hele Menneskeslægtens Synd; thi denne var indesluttet i Adam. Derfor
har enhver syndet, før han blev født. —— Af denne syndige Slægtsforbindelse kan
der ikke»spire noget godt. Det naturlige Menneske har ingen Frihed, ikke engang
til at ville det gode, end sige da til at gjøre det; thi Viljen er forvendt. Der kan
saaledes 1kke»blive Tale bare om en Understøttelse af Viljen fra Guds Side, saaledes
som Pelagius lærte. Alt maa gives Mennesket af Naade. Naaden forekommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free