Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Helligdage og Fester - Kristendommen og Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 d Rigskirken.
Aaret inddeltes i de saakaldte fir·e Tider, hver paa tre Maaneder. Hver
begyndte paa en Onsdag, der var Faftedag (Quatemberfaste). Senere i Middel-
alderen holdtes Thing paa disse Onsdage, især angaaende Ægteskabssager· Disse
fire Onsdage kaldtes i Folkesproget Tamperdage.
Endelig mærkes Dagens Jnddeling i Bedetimer. Det er de saakaldte
Horæ oanonjoee (kanoniske Timer). De kaldtes kanoniske, fordi alle Geistlige da skulde
læse et Stykke i sit Homiliarium (Prædikenbog),- medens der i Klosterkirkerne blev
holdt Gudstjeneste
» Den ældste Udtalelse om Helgenerne findes iBeretningen om Polykarps
Død. Omkring Jul samlede sig en Kreds af Helgendage. Anden Juledag var viet
St. Stefanus’s Minde, tredie Juledag bar Evangelisten Johannes’s Navn, og
fjerde Juledag mindede om de uskyldige Børns Mord i Bethlehem· Vi sporer
ogsaa en Stræben efter at faa en vis Orden i Helgenfesterne Før Jul henlagde
man Patriarkerne, i Fast en de senere Hellige fra det gamle Testamente, efter P intse
sattes Apostle, Missionærer, Martyrer og Bekjendere samt de hellige Jomfruer, der
symboliserer (afbilder) den rene Kirke. Ved Slutningen af Oldkirken har vi Kronen
paa det hele, nemlig Allehe l g ensf eft, der feiredes første November (fra Aaret 610).
Medens de tre store Høitider falder i den ene Halvdel af Aaret, er der
i den anden blot Helgendage Man delte derfor Kirkeaaret i Herrens Aar og
Menighedens Aar. Det ene fremstiller, hvad Herren har gjort for os, det andet
skal øve Kirken i at bære de dermed tilfigtede Frugter. Egentlig blev kun Herrens
Aar fuldt udviklet; Menighedens Aar har blot Begyndelsen til Udviklingen;
ni har her Petri og Pauli Mindefest (29de Juli), der omhandler Kirkens Grund-
læggelfe, St. Laurentius’s Fest(10de August) som Udtryk for den stridende Kirke og
endelig Michaels Fest (29de September), da man særlig mindedes den seirende
Kirke. Det andet Halvaar eller Menighed ens Aar blev saaledes delt i tre
Festkredse; dette udtrykkes ogsaa i Navnene paa Søndagene; først langt senere blev
de regnede fra Trinitatisfestenz da havde man Søndagene: Apostlenes
Mindefest (29de Juli), St. Laurentius’s Fest (10de August) og Englenes Fest
eller Mikkelsmes (29de September). (
Allerede fra det fjerde Aarhundrede blev den Anskuelse gangbar, at Maria
efter Kristi Fødsel vedblev at være Jomfru; dette blev snart en Troessætning.
Ambrosius siger, at hun var Jomfru trods det, at hun havde født, og Augustin
gik end videre. Desuagtet varede det længe, før man begyndte at seire Fester for
Maria. Af saadanne mærkes Maria Renselsesfest (2den Februar), Maria
Himmelfartsfest (6te August) og Maria Fødselsfest (8de September).
Kristendommen og Kunsten-
» « ; Grækernes og Romernes hele Aandsliv indtil Keisertiden indtog Kunsten
en fremragende Stilling. Heller ikke Kristendommen stillede sig ligegyldig
sLJ»» » overfor denne vigtige Frembringelse af den menneskelige Aand, men tog
1—.»-»; den i sin Tjeneste efter Apoftelens Ord: »Alt er Eders, men J er Kristi«
(1Kor. 11, 1). .Vi har allerede seet dette i Katakomberne, der tildels var
prægtig smykkede og var baade Begravelfespladse, Skjulesteder under Forfølgelserne
og ofte tillige den forfulgte Menigheds Kirker. Det er sikkert, at man ogsaa i Mar-
tyrtiden havde egne Kirkebygninger, men det vides ikke, at nogen af disse er be-
varede, selv ikke i Ruinerz de var vel ogsaa i Regelen af Træ og blev nedrevne
eller opbrændte i mængdevis under den diokletianske Forfølgelse Efter Kon-
stantin, da Kristendommen mere end før var den seirende, tog ogsaa den kristelige
Kunst et mægtigt Opsving. Navnlig var dette Tilfælde med Kirkebygningerne,
der nu hyppig baade blev pragtfuldt byggede og rigt udsmykkede. Det gjængse Navn
paa Menighedens Forsamlingshuse, baade i Østen og Vesten, er Basilika, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
