Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oldkirken - Rigskirken - De indre Forholde - Den kristelige Opdragelse i Oldkirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Rigskirken·
siger han bl. a.: »Os Kristne sorestaar den allerstørste Kamp, til hvilken det bør
os med al Kraft at øve os, og for hvis Skyld vi maa gjøre os fortrolige med Dig-
terne, Historieskriverne og Talerne, som kan give nyttige Bidrag til Omsorgen for
Sjælene. — Man kan sammenligne den guddommelige Sandhed med Træets Frugt,
den hedenske Visdoms Smykke med Bladene, som giver Frugten Skygge og Behag.
Saaledes skal Moses i Ægypternes Visdom have øvet sin Forstand til Herrens
Betragtning, og Daniel lært Caldæernes Visdom. —— Dog maa vi med Omhu
bevare vor Sjæl, at vi ikke umærkelig gjennem de fagre Ord indsuger det Onde,
ligesom de, der tager ind Gift blandet med Honning.«
Johannes Chrysostomus (s 407) talte isine Prædikener og Skrifter
indtrængende Ord mod Forældrenes Ligegyldighed og Letsindighed over for Børnene
og lagde særlig Kvinderne Opdragelsen paa Hjerte. Han skriver: »Gud bærer stor
Omsorg for Børnenes Opdragelse; derfor har han indplantet den menneskelige Natur
en saa stor Kjærlighed til Børnene, for ved en uimodstaaelig Magt at drive For-
ældrene til at have Omhu for sine Børn. — Vi paaminder vore Tjenestepiger, at
de ikke skal gaa med brændende Lys ind der, hvor der findes brændbart Stof, for
at ikke en Gnist skal falde deri og sætte det hele Hus i Brand· Maatte vi være
ligesaa forsigtige, naar det gjælder vore Børn, at der ikke skal falde en Gnist ind i
det uskyldige Hjerte, som kan sætte det i Lidenskabens Brand· Derfor skal vi ikke
sende vore Ynglinge til Skuespillene eller til Drikkelagene, og vore Døtre skal vi
ikke sende bort fra vore Hjem. —- Jndvielsen i den hellige Skrift er Modgift mod
Lidenskabernes Magt i den unge Alder, en Magt, som forstærkes ved Beskjæftigelsen
med de hedenske Skrifter, naar Børnene hører, hvorledes de saa høit priste Helte
beherskes af sine Lidenskaber. — Vi maa stræbe efter ikke at gjøre Børnene rige paa
Guld, Solv og andre Ting, men at de bliver de rigeste paa Fromhed, Retskaffenhed
og Dyd, at de ikke har mange Fornødenheder og ikke med Begjærlighed higer efter
jordiske Goder og Nydelsen Der maa gives nøie Agt paa deres Ud- og Indgang,
paa deres Vandel, Omgang og Selskab, fordi vi ved, at hvo, som er efterladende
"heri, vanskelig tør haabe Tilgivelse as Gud. — Et Barn trænger til Strænghed,
Opsigt og Frygt. Men dette siger jeg ikke, forat J skal omgaaes Børnene Uvenlig,
men forat J ikke skal ringeagtes af dem. At man lemfældig formaner dem er
ingen Straf; der maa anvendes kraftige, strænge Midler, saaledes som Sygdommen
forlanger det. Det er altsaa ikke nok, at man simpelthen fortæller Børnene deres
Feil og formaner dem; man maa ogsaa indgyde dem Frygt og lige i Begyndelsen
udrydde deres slette Vaner. Eli var sine Sønners Morder, fordi han ved sin Efter-
ladenhed berøvede dem den guddommelige Bistand. Han dræbte ikke alene sine
Sønner, men ogsaa sig selv. — Al Børnenes Ondskab beror paa vor Eftergivenhed,
fordi vi ikke fra Begyndelsen af i den spædeste Alder har kaldt dem til Fromhed og
Gudsfrygt. Vi sørger for, at de faar verdslig Dannelse lærer verdslige Ting og
Forretninger, men ikke for at de skal komme i Gunst hos Englenes Konge-«
Jngen af Kirkens Mænd i Oldtiden har dog virket saa meget for Opdragelsen
som Augustin (s 430). Han oprettede ikke alene i sit eget Hus en privat kristelig
Opdragelsesanstalt, hvor unge Mænd kunde blive underviste og øvede til Herrens
Tjeneste, men han bevirkede tillige, at andre slige aandelige Øvelsesskoler blev grund-
lagte. Ogsaa for Kvinder oprettede han lignende Anstalter; den ene af disse blev
i flere Aar bestyret af hans egen Søster Han virkede ogsaa direkte for Opdragelsen
derved, at han i Afrika indførte og befordrede Munkevæsenet med dets«eiendom-
melige Opdragelsesmethode, foruden at han ved de nysnævnte Skoler gav Stødet til
de saakaldte Presteseminarier og det kanoniske Liv inden Kirken. Derhos virkede han
mere indirekte for-Opdragelsen i Menigheden ved Prædikener, Sjælesorg og en over-
ordentlig stor og betydningsfuld Forfattervirksomhed. Hans fortræffelige Bog ,3Om
Nybegynderes Undervisning« er den første egentlige Methodik for Kristen-
domsunderoisningen· Blandt de Skrifter, hvori han specielt behandler Under-vis-
ningsmaterialet, maa nævnes hans »Haandbog om Troen, Haabet og Kjær-
O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
