Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Pave Gregor den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EMMWkY
slllllllllslss it. 11 «
...... AMA Us-
? 3
JA —c» .
; .sX «- . , -.—
.- 9
4
si
tn ii afsi- .iiii i « min iiixssif
(Z;Z ; «« ; thv ; »·—Y ; »«—Nq«Æi««»«i»iim iii»iii»»f» iiiii»»ii» as »«» iisis .
Fw " · WQ MWNTVUY
Ukiddelalderem
Misbanen rig Jfolkrkirkerne
pave Gregor den Store.
«;ed denne Mand og hans Livsgjerning begynder den kristelige Middelalder.
Han blev født i Rom omtrent Aar 540. Faderen var en Senator af
I » høi Byrd og Moderen en from, kristelig Kvinde, som den senere katolske
— » Kirke cerer som Helgen. Da han fødtes, laa en Del af hans Fødeby i
Grus efter mange Plyndringer af Folkevandringernes hærjende Skarer. Det viden-
skabelige Liv laa ganske nede, saa hans Uddannelse blev temmelig mangelfuld. Hans
Læsning blev Bibelen og Augustin. De gamle Monsterforfattere var lukkede for
ham, Græsk forstod han ikke. Han gad heller ikke drikke af hine Visdommens
grumsede Væld, som aabnede sig i de hedenske Forfatteres Skrifter; han holdt sig
ene til de kristelige Skrifters klart rindende Kilder. Forsaavidt skiller han sig fra
mange ·af de tidligere store Kirkelcererez han manglede det sriere og videre Syn, som
en Orig en es og en Basilius havde. Han studerede Lovkyndighed; om det var
af egen Lyst eller efter sin Families Ønske vide-3 ikke.
· Allerede tidlig gik han i Staten-3 Tjeneste, idet Keiseren omkring Aar 570
udnaevnte ham til Dommer i Ro m. Han var nu omgiven af Hæder og Ære, og
da han baade var rigt udrustet af Naturen og tilhorte en af Byens ædleste Familier,
laa en lovende verdslig Løbebane for ham. Men den Befatning, som han i Em-
bedes Medfvr havde med de verdslige Gjøremaal, havde imidlertid intet tillokkende
for ham. Allerede fra Barneaarene as følte han sig hendragen til Klosterlivets Flugt
fra Verden og Munkelivets Gudfrygtighedsovelser. Et Brev giver et Jndblik ihans
Sjæls Tilstand paa denne Tid; han skriver: »Længe opfatte jeg Naadens Opfor-
dring til Omvendelse og mente, da jeg allerede var greben af den himmelske Tilskyn-
delse, at kunne leve bedre under den verdslige Klædning. Thi ved Kjærligheden til
det Evige blev det allerede dengang aabenbaret mig, hvad jeg skulde søge. Men den
gamle Vane holdt mig endnu fængslet, saa at jeg ikke forlod den verdslige Stand.
Og da min Stilling tvang mig til i det mindste efter Skinnet at tjene Verden, saa
udklcekkedes der ved ·Omsorgen for denne Verden saameget i mig, at jeg snart ikke
blyt »Ifølge Nødvendigheden af det ydre Skin, men, hvad der var farligere, af Til-
bøielighed blev fastholdt i den.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
