Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Cædmon og andre oldengelske Digtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Missionen og Folketirkerne·
glemt, ja kunde endog Morgenen efter digte flere Vers i samme Aand. Kvadet sang
han for Abbedrssen Hilda og Brødrene, som hun kaldte sammen. Vi har endnu
denne Lovsang, den ældste paa et germansk Tungemaal, der er kommen til os. Kong
Ælfred har meddelt den i sin Oversættelse af Bedas engelske Kirkehistorie, og den
ligner lidt Jndgangen til Cædmons Digt om Skabelsen og Faldet, men er
ikke at med den. De første Linjer lyder saaledes: ,,Nu høit vi vil love Himmerigs
Vogter, Skaberens Magt og hans mægtige Tanke.« Brødrene studsede. Men de
vilde yderligere stille ham paa Prøve og gav ham derfor Opgaver, fortalte et og
andet af den hellige Historie og lod ham synge en Sang derom. Hver Gang dette
skeede, maatte de paa ny undre sig over hans Skaldeevner, og han var gjerne seet
i Klosteret.
Det endte med, at han paa Fru Hildas Raad blev Lægbroder. Læse har
han maaske aldrig lært, Beda taler kun om, at han meget flittig hørte efter, hvad
der blev fortalt, og gjengav det i Digte, som henrev alle, Han var en from Munk,
til Velsignelse for mange, alvorlig i sine Pligters Opfyldelse og dog altid glad i
Gud samt tidt fuld af Skjæmt; de store Syner fyldte og løftede hans Aand. cTil
det sure Klosterliv mærkes slet ikke. Det viste sig ogsaa paa hans Yderste. Da han
laa syg, standsede han med ist midt i en livlig og aandrig Samtale, der havde
varet til Midnat, og spurgte, om de havde den hellige Nadver rede for en Døende.
,,Hvorfor det?« sagde Munkene, ,,du dør ikke endnu, saa munter du der kan ligge
og endog skjæmte med osl« »Bring Nadveren alligevell« sagde han, og de gjorde
saa. Derpaa spurgte han, om de ogsaa nu alle havde et godt kristeligt Hjerte til
ham, og da de svarede ja, føiede han til: ,,Det samme, mine Børn, har jeg, Gud ske
Lov, ogsaa til alle Herrens Tjenere.« Saa nød han den hellige Nadvere, ,,denne
Reisekost til det evige Liv-O og spurgte, naar de skulde synge Lovsangen. ,,Snart,«
svarede de; ,,godt,« sagde han, ,,saa lad os vente til den Time««, tegnede sig med
det hellige Kors, lagde sig til Hvile, sov sødt og vaagnede aldrig mere hernede.
Han døde omkring Aar 690.
Hans mærkeligste Kvad er ,,Korsdrømmen«; det er et Speilbillede for hans
Skaldesyner i de aandfuldeste Øieblikke Han lader i dette Korset fortælle sin
Historie paa en gribende og storslagen Maade. Det byder Cædmon »sin kjære
Helt«, at forkynde alle dets Herligheder og fremfor alt at synge om den Korsfæstede,
,,til sin Odel« himmelfarne, til Doms gjenkommende Frelser. Saa slutter Cædmon·
Hans mægtige Venner er gaaet hjem. Did stunder al hans Længsel, hans eneste
Glæde i Livet er Korsets Træ, Seirens Træ, Herlighedens Træ, der skal bringe ham
hjem til den himmelske Stad, den evige Nadver i Guds Rige. ,,Drotten være min
Ven, han, som led paa Galgen for Menneskenes Synder og gav os Livet.« J
intet af Kvadene speiler Brydningstiden mellem Kristendom og Hedenskab sig klarere.
Kristus er Menneskeslægtens ,,unge Helt«, hans Kors er Seierstræet, hans Disciple
Hilds Helte, Herrens Taner. Og dog er han fuldt og helt Troens Kristus, Gud
og Mand tillige, hvem Billederne fra de gamle Guder kun skal herliggjøre. Her er det
mandige Kristusbillede, Billedet af Kristus som den seierrige Helt, første Gang
kommet frem. Hans Fremstilling af Kristus som den døende Helt minder om et
lidet, men storslaaet Billede af Kristus paa Korset ved Mikkel Angelo. Der
er dyb Syndsbevidsthed hos Cædmon, men ikke Spor af Munkecellen og dens blege
Fromhed. Alt aander Freidighed i Troen, saa man kunde tro at høre en henrykt
Yngling synge, ikke en gammel livstræt Mand, som Cædmon dengang var.
Jkke langt fra Egnen, hvor Cædmon levede, i det nuværende Sydskotland,
i Dumfriesshire, tæt ved den engelske Grænse staar mellem Bakker og Skove,
Ruthwell-Korset, et af Storbritaniens stolteste Oldtidsminder. Det er nu
kun 171J2 Fod høit samt rigt smykket med indhugne Ranker, Dyr, Fugle, Engle og
en Mængde Billeder af Jesu Liv, deriblandt en nu næsten ødelagt Fremstilling af
Korsfæstelsen· Langs nedad Korset staar foruden latinske Jndskrifter en lang
Række Runer, hvert Bogstav 2V2 Tomme høit, der gjengiver et Stykke af Cædmons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
