- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
351

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Den græske Kirke - Kirkelærere og Lærestridigheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den græske Kirke. 351

Moskva. Zaren indtog snarti denne Kirke samme Stilling, som de østromerske
Keisere engang havde indhavt. — Den østerlandske Kirke gjør et Brud med
den kirkehistoriske Udvikling. Af Livsytringer mærkes Missionen blandt Slaverne,
Billedstriden og nogle Sekter.

Hirkeloerere og Ewreltridighech

I




f den græske Kirkes store Theologer maa først og fremst nævnes Johannes
fra Damaskus. Han blev født i sidstnævnte By og fik Undervisning
af en derboende Munk fra Sicilien; hans Skrifter vidner om, at han

« O har været vel hjemme ogsaa i de verdslige Videnskaber Hans Slægt
stod i stor Anseelse hos Kaliferne, og de overdrog ham et høit Stadsembede. Men
ved Aaret 735 trak han sig tilbage til den hellige Sabas Kloster i Jerusalem,
hvor han opholdt sig lige til sin Død, der antagelig indtraf før 754· Han er en
fpekulativ Kraft af første Rang og især mærkelig derved, at han afslutter den græske
Kirkes Læreudvikling J sit store Hovedværk ,,Erkjendelsens Kilde« behandler
han i første Del Dialektiken, i anden de forskjellige Kjærterier og giver saa i tredie Del
en Fremstilling af den orthodokse Tro. Den sidste Del er især vigtig, fordi den er
en med stor dialektisk Skarphed foretagen Sammenarbeidelse af de rettroende Fædres
Skrifter og Kirkemødernes Beslutninger til en videnskabelig ordnet Fremstilling af
Troeslæren· Og siden hans Dage har Aandslivet inden den græske Kirke været saa
stillestaaende, at han endnu·er dens mest anseede Dogmatiker. Med Hensyn til
Nadveren lærer han, at Brødet og Vinen ved Paakaldelse af den Helligaand bliver
forvandlet til Kristi Legeme og Blod.

Foruden Beda den Ærværdige (s 735) og Alkuin (s 804), der allerede
er omtalt, havde Vesten i denne Tid flere anseede og fromme Mænd. Den lær-
deste i det syvende Aarhundrede var Jsidor af Sevilla (s 636); han var paa
Mødrene Side af gotisk Kongeblod og udgav en Mængde høit anseede Skrifter,
hvoraf mærkes en Troeslære samt en Bog om Presternes Pligter. — Paulus Dia-
conus eller Warnefrid var af fornem longobardisk Æt og Kansler hos Kong
Desiderius Smerten over hans Fædrelands Fald drev ham til Klostret Monte
Cassino, men Karl den Store drog ham til sit Hos 774, hvor han blev be-
undret for sin Lærdom i Hebraisk, Græsk og Latin. Han længtede hjem, vendte til-
bage til førnævnte Kloster 787, og her døde han som en høit bedaget Olding.
Hans mest anseede Værk er »Longobardernes Historie.« Ogsaa som Theolog
er han bekjendt ved sit »Homiliarium,« der er en Samling Prædikener afde mest
berømte Kirkefædre; denne blev meget benyttet i Middelalderen, og flere Prædikener
i. den gamle norske Homiliebog er frit oversatte fra nævnte Arbeide. — Biskop
Theodulf af Orleans (s 821) er mest bekjendt som Digter og Befordrer af
Folkeoplysningen. Rabanus Maurus var født i Mainz 766 af fornemme
Forældre Faderen skal tidligere have været Krigsmand; Moderen var en meget
from Kvinde, som især ledede den begavede Guts Opdragelse og underviste ham i
Religionens Sandheder, samt virkede i Ord og Gjerning paa hans Sind. Hun
ønskede, at Guttens gode Anlæg skulde uddannes, men frygtede for Verdens For-
førelse. Derfor besluttede hun at overgive ham til en Klosterskole. Faderen var i
Førstningen mod dette, men gav dog omsider sit Bifald, og saaledes blev Gutten
allerede i sit niende Aar overgivet til Klostret Fulda som indviet til Herrens Tjeneste
(puer oblatus). Hvor vel Rabanus befandt sig iKlosteret, viser to Linjer, som han
digtede til sin Gravskrift:

,,Vistnok af kjødelig Svaghed ei altid Lovene lydig
Glsked min Celle jeg dog, kjært var mig altid dens Ly.«

Klosterskolen besad vistnok paa Grund af Munkenes Flid og Karl den Store s.

Gavmildhed et anseeligt Bibliothek, men dette synes dog ikke at have strukket til for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free