Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - Kirkelærere og Lærestridigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkelærere og Lærestridigheder. 353
som saadan kjendt med Frankriges betydeligste Lærde. Her forfattede han ogsaa
sine Skrifter. Den Oversættelse af de angivelige Skrifter af Dionysius Areo-
pagita, som han foretog paa Karls Opfordring, grundlagde ikke blot hans Ry
som Lærd, men forplantede ogsaa Studiet af den nyplatoniske Filosofi til Vesten
og vakte Mistro mod ham i Rom.
Allerede før hans Komme til Frankrige var der udbrudt en Nadversstrid
mellem flere Lærde der. Aarsagen til denne var Paschasius Radbertus. Han
var Abbed i Klosteret Corvei; efter at have gjort sig bekjendt ved en Udlæggelse
af ,,Matthæus)s Evangelium« og sine »Tre Bøger om Tro, Kjærlighed
og Haab« Udgav han i 841 et Skrift om »Kristi Legeme og Blod-O der
fremkaldte nævnte Strid. Han lærte: J Nadveren er der ikke blot et aandeligt
Samfund med Kristus, saa at Sjælen bliver bespift, men ogsaa et legemligt-aandeligt
Guds Vilje er endnu skabende virksom i Tingenes Forandring; dette er ikke mod
Naturen, men overnaturligt Saaledes forvandler Gud i sin Almagt Brød og
Vin til Herrens Legeme og Blod, til det samme Legeme, som Herren bar paa Jorden
under sin Lidelse. Forat Sandserne ikke skal forfærdes». men Troen øves, bliver af
Brød og Vin kun tilbage Skikkelse og Smag. En sand Kristen tror i Sakramentet
ikke at smage andet end noget guddommeligt og himmelsk. Rabanus (s 856)
forkastede denne Lære som grovt sandselig, og Ratramnns af Corvei søgte i et
Skrift at vise, at Kristi Legeme ikke var nærværende i Nadveren, men i Himmelen
Det viede Brød og Vin er ikke egentlig Herrens Legeme, men kun dets Mysterium
eller Billede. Disse synlige Ting stod paa Alteret blot som et Billede paa og til
Erindring om Herrens Død; de minder blot i Nutiden om det, som i Fortiden er
skeet for os, for at vi skal ihukomme hans Lidelse og derved blive delagtige i de
Naadegaver, som ved dem er erhvervede. De er Erindringstegn, som kun behøves
idette Liv, men bliver overflødige, naar vi er naaet fra Tro til den fulde Be-
skuelse af Kristus Dog mente han, at de Troende ved Nydelsen af Nadveren
fik et virkeligt Gode; Kristi Legeme bliver forkyndt, skuet, modtaget og nydt, vistnok
ikke med de kjødelige Sandser, men i Troen. — Nadbertus’s Anskuelse vandt mere
og mere Bifald, men Ratramnus fik dog beholde sin Opfatning uden at blive
forfulgt derfor.
Ogsaa Johannes Scotus Erigena stillede sig i Nadversstriden paa
samme Side som den sidstnævnte Lærde og skrev mod Gottschalk en Bog »Om den
guddommelige Forudbestemmelse«, hvori han lærer, at Gud fra Evighed
af har bestemt nogle til Salighed; med Hensyn til det Onde nægtede han ikke blot
Guds Forudbestemmelse, men ogsaa hans Forudviden. Der udkom mod ham en
Række Skrifter, og hans Anskuelse blev fordømt som Djævlelære, men Karl d en
Skaldede beskyttede ham mod Forfølgelse Efter Kongens Død flyttede Erigena
sandsynligvis over til England. Hans omfattende Lærdom og Skarpsindighed vakte
allerede hans Samtids Beundring. Filosofi og Theologi er for ham et; thi ogsaa
Frlosofien søger den sande Dyrkelse af Gud, og de to Erkjendelseskilder, Fornuften
og Skriften, modsiger hinanden ikke. J denne Aand har han bygget sit Læresystem,
der findes i et stort Skrift »Om Naturens Deling«; men Natur er for ham ikke
blot alt det Skabte, men alt som er til. Al Natur deler han ifire: 1) den uskabte
skabende Natur, d. e. Gud; 2) den skabte skabende Natur, d. e. Guds evige Verdens-
tanke, ·Urtypen for alt, som er til; 3) den skabte Natur, som ikke skaber, d. e- den
legemlige, materielle Virkelighed; 4) Naturen, som hverken er skabt eller skaber, d. e.
Gud, som Endemaalet for al Tilværelse, i hvem al Tilværelse gaar op. Erigena
varsler om Skolastiken, idet han opstillede Modsætningen mellem Tro og Tænk-
ning. Paa sin Samtid øvede han liden Indflydelse, da saare faa forstod ham-
Medens alle disse Stridigheder endnu længe bevægede Frankrige, havde
ogsaa Elaudius af Turin vakt en Strid, hvis Følger varede ind i denne Tid.
Han var af spansk Herkomst og blev straks efter Karl den Stores Død ansat
ved Hofskolen og udgav i denne Stilling en Række Udlæggelser af den hellige Skrift;
Jllustreret Kirkehistorie· 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
