Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Munkevæsenets Fornyelse og Kirkereformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Missionen og Folkekirkerne.
til Kardinaler, og alle var besjælede af Clunyacensernes Jdeer om at gjøre Rom
til Herre over Vestens Kirke; saaledes søgte han at gjøre Pavedommet uafhængiat
af Keisermagten. Efter Leos Død bad Hildebrand Keiseren om at indsætte
Bifkop Gebhard af Eichstedt som hans Eftermand. Denne var vistnok i Først-
ningen uvillig til at modtage Valget, men føiede sig tilsidst efter Keiserens Vilje
med de Ord: ,,Velan, saa giver jeg mig helt og holdent hen til den hellige Petrus
med Legeme og Sjæl. Skjont jeg erkjender min Uværdighed til et saa helligt
Embede, underkastet jeg mig dog Eders Bud, men kun paa den Betingelse, at J
giver den hellige Petrus tilbage, hvad der tilhører ham.« Under Navn af Victor 11
virkede han i Leos Aand til sin Død, der indtraf allerede 1057.
Den nye Pave Stefanus 1X (1057—1058) blev indsat uden Keiserens
Vidende Støtter af Hildebrand arbeidede han for helt at løs-gjøre Kirken fra
den verdslige Magt og tillige at rense
den i indre Henseende. Kardinal Hum-
bert lader os i sit Skrift mod Simo-
nisterne eller dem, som solgte geistlige
Embeder, kaste et Blik ind i dette Arbeide.
Simonien eller Salg af geistlige Em-
beder har forarmet Kirken, gjort Geistlig-
heden afhængig af verdslige Herrer, fordi
alt blot beror paa, hvem Keiseren forlener
Embedets Ring og Stav (J n v estitur), og
intet kommer an paa Kirkens Valg. Ju-
vestituren eller Forleningen afgeistlige
Embeder ved Lægfolk maa derfor afskaffes.
Men forat Simonien skal blive udryddet,
maa Kirken og den verdslige Magt skilles ad.
De forholder sig vistnok til hinanden som
Sjæl og Legeme og trænger hinanden,
men den geistlige Magt er den bestem-
mende, idet den meddeler de Tanker,
som maa udfores med den verdslige
Magt. Derfor maa ogsaa Lægfolk
kjæmpe for Kirkens Ret, og Bifkopper,
som har faaet sine Embeder ved Kjob,
- - - maa Menighederne nægte Lydighed og
Romersk Kardinal· . ilfy deres Omgcmg og Gmbedshand-
inger.
Steianus regjerede strengt, skred ind mod de gifte Prester, ordnede Kloster-
tugten og fik fremragende Munke ind iKardinalernes Raad, saa at Ro m ogsaa blev
Midtpunktet for Munkebevirgelsenz men han døde allerede 1058. Efter hans Bort-
gang syntes hele Kirkereformen at Være truet; de romerske Stormænd, som hadede
Neformer, havde under Hildebrands Fravær valgt Benedikt X til den Afdpdes
Estermand. Hildebrand skjønte, at hvis det paabegyndte Arbeide ikke skulde gaa
tilgrunde saa maatte han i Kraft af den keiserlige Udncevnelsesret stille en anden
Pave op mod denne. Saaledes valgtes med Bifald af det tyske Hof Biskop Ger-
hard af Florentz, en født Burgunder; han antog Navnet Nicolaus 11
(«1059—1061)· Nu ændrede Hildebrand sin Kirkepolitik. Han havde i Tysk-
land lært Keiserdommets Svaghed at kjende og satte sig som Maal at hæve Pave-
dommet over enhver verdslig Magt. Forat dette kunde ske, søgte han at vinde for
Pavedommet alle Magter, som stod fiendtlige mod Keiseren, idet han dertil benyttede
Folkets Stræben efter national Selvstændighed samt de lavere Klassers Oprør i de
lombardiske Stæder, saa at den mailandske Kirkes Selvstændighed blev brudt;
Normannerne i Syditalien vandt han ogsaa sor sig. Paa et Kirkemode i Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
