Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Geistligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3362 Misfionen og Folkekirkernei
pleiede for Overftnddet af sine Jndtægter at kjøbe mere Jordegods til Bifpesædet.
En tredie Indtægt er det biskoppelige Sagefald seller Bøder for en Række
Forseelser, der ansaan at være Forbrydelse mod Kristus eller mod ham og Landets
Hersker; i sidstnævnte Tilfælde deltes Bøderne mellem Kongen og Biskoppen. Endelig
havde Biskoppen under Visitatsreiferne fri Skyds og frit Ophold paa Prestegaardene
for sig og sit Følge Hans Gjerning var at dømme i geistlige Sager, ordinere alle
underordnede Geistlige, konfirmere de Døbte, indvie Kirker, Altere og kirkelige Red-
skaber samt rogte Læreem-
bedet; han var den egent-
lige Lærer, Prefterne hans
Hjælpere og Redskaber. Bi-
skoppernes Klædning bestod
af følgende Stykker: en hvid
Underkjole, Dalmatica, Kor-
kaabe og Messehagel samt
Stola, der var et Baand, som
hængtes over Skuldrene og
Brystet. Hertil kommer frem-
deles som Iærdighedstegn
Biskopshuens (mitra),
Krnmstaven (baga11) og
Ringen, hver med sin sym-
bolske Betydning.
Den lavere Geistlig-
hed,ProvsterogSogne-
prester, blev for det
meste udnævnte af Bi-
skoppen; de udartede i
hoi Grad under de sidste
Merovinger. Først Boni-
facius (f 755), Chrodo-
gang af Metz (s— 766) og
Karl den Store (1L814)
skabte her Tugt og Orden.
Chrodogang gav de
Geistlige, som var ansatte
·· « til Tjeneste ved en Domkirke,
I en fælles Regel Han byg-
N-« ..... gede en rummelig Bolig
« (domus) ved Kirken, og der
NTNEVQN boede de. Af dette Hus-
Katholsk Erkebiskop ikloedt pallium fik en saadan Kirke Navnet
Miniaturbillede fra Middelalderen. Dom eller MUUsters Op-
sigten i Huset førte-3 af
Diakonen eller Dekanen Efter ham kom Archidiakonen, der oftest blot
var en Titel. Under smaa Forholde havde man ikke Raad til at have Diakon,
og da kaldte man Lederen Archidiakon. Et tredie Medlem var Cantoren, der
havde Overtilsynet med Liturgien for Stiftet. De øvrige kaldtes menige Kanniker. J
Almindelighed var Domkirkerne blot Biskopskirker Dog var enkelte ogsaa Sogne-
kirker, og da havde man ingen Erkedegn, men en Archipresbyter, Sognepresten,
ved Domkirken.
Beboerne af det førnævnte Hus maatte bede og arbeide sammen samt spise og
sove efter en fast Regel Efter Morgenandagten samledes de alle i Mtinsterens
.N’ « !
—-A-
sN
.,A
Sal, hvor D ekanen læste for dem enten et Kapitel af Bibelen, især anden Mosebog,—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
