Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Lidt om den kirkelige Bygningskunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Missivnen og Folkekirkerne.
J Begyndelsen er denne Stil endnu vaklende, snart overveiende byzantinsk, snart
i Hovedsagen ro m ersk, men ved det tiende Aarhundrede, som i saa meget danner Over-
gangen fra Europas ældre til dets nyere Kulturforhold, udvikler ogsaa denne
Kunst sig til fuldkommen Selvstændighed, og i det tolvte Aarhundrede er den ene-
herskende over næsten hele Europa, med Undtagelse af de østlige Lande, selvfølgelig
med adskillige endog meget betydelige Ændringer efter de forskjellige Lande og Folk,
som benyttede den.
Denne Bygningsform faar sin eiendommelige Karakter ved Rundbuen.
Søilerne blev efterhaanden til Pillarer, i hvilke flere Søiler ligesom forener
sig; idet de stiger op mod Taget, krydses deres Linjer og danner Korshvæl-
vinger. Der fandtes ogsaa afvekslende Pillarer og Søiler· Tverskibet blev i
Høide ligt med Midtskibet og træder til begge Sider frem fra dette, saa at
Korsformen viser sig tydeligere. Den lignede oftest et latinsk Kors. Dette
danner en Kvadrat, der er gjentaget paa tre Sider, nemlig opad samt paa tværs
en Gang og nedentil to eller tre Gange, hvorved det faar en længere Fod (a).
Men undertiden danner Kirken ogsaa et græsk Dobbeltkors (b). Ved For-
længelse af Apsis udover Korsarmen frembragte Bygmesteren et selvstændigt, ophøiet
— Kor, hvor Geistligheden fik bedre og ri-
gere Plads; under dette fandtes ofte
l . særskilte Rum, de saakaldte Krypter,
hvor Begravelseshøitideligheder feiredes,
og Messe blev læst for de Døde J Kor-
nischen anbragtes Vinduer, som lader
L l Morgenlyset falde paa Alteret, saa at
det Hele stræber mod dette høie Kor.
Ligeoverfor det østlige Kor kom snart
a —b« hyppigt et vestligt, og hvert af disse
gav Anledning til forskjellige Udformninger,
Kapeller, Gange o. s. v. J Begyndelsen var Taget fladt, baaret af runde Søiler
med udsmykkede Kapitæl·er, vekslende med firkantede, svære Pillarer. Men jo
videre Udviklingen skred fremad, desto rigere og yndefuldere blev Jnddelingen
af de svære Vægflader ved Hjælp af rundbuede Frieser, Arkader og Por-
taler, hvilke sidste skar dybt ind i Væggen med Trappetrinz Midtskibet blev især
belivet ved Forhøininger og Gallerier, de saakaldte Triforier, hvor Kvinderne havde
sine Pladse. Udenfor antyder en pragtfuld Fagade eller Forside det Jndres Herlighed, og
de vældige Taarne peger som Fingre mod Himlen. Taarnene udvikledes især i Tysk-
land for at optage Kirkeklokkerne, der efter det ottende Aarhundrede var
blevne almindelige Først satte man paa Vestsiden to Taarne, senere gav man større
Bygninger seks Taarne, to ved Hovedindgangen og to paa begge Sider af Koret.
Nu ndbuen, som giver det Jndre sin Karakter, behersker Bygningen ogsaa i det
Ydre, i Portaler, Vinduer og Frieser og giver derved det Hele et Præg af
lovmæssig Skjønhed Jdet denne Kirkebygning beholdt fra Basilikaen sin
Længd eretn·ing, udvidede den sig, som vi har seet, med Korsform i Bredde, med
Rundbuen og Hvælvingen i Høiden samt med det dominerende Kor. Den fik
i det Hele et hierarkisk Præg og blev-et vældigt, majestætisk Rum, der bredte
sig vidt ud over Jorden og fast omsluttede den og afspeilede i sit Anlæg den Kirke-,
der havde til Opgave at samle Folkene ind i Kirken og tildanne dem, idet den
herskede og dækkede over dem. Hele Stilen har noget alvorligt og værdigt ved sig
ved sine tunge Masser af Mure og Pillarer, og den svarer saaledes til Kirkens
strenge Bodstugt· Anlægget pleiede at gjøre et endnu mere storartet Jndtryk
derved, at det sædvanlig fik sin Plads paa et naturlig ophøiet Punkt, hvorfra det
beherskede Landskabet i vid Omkreds Domkirkerne i Speyer, Worms, Lune-—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
