Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Billeddyrkelse, Helgentilbedelse og anden Overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Missionen og Folkekirkerne.
lede, som ingen Næse har at lugte med ?« Men trods denne og Andres kraftige
Indsigelse tog Billeddyrkelsen snart Overhaand i hele Kristenheden· Klostrene
drev Fabrikation af Billeder i stor Maalestok og havde deraf en betydelig Indtægt;
særlig var dette Tilfældet med det græske Kloster paa Bjerget Athos, hvorifra ogsaa
Vesten blev forsynet med Helgenbilleder. Galskaben gik endog saa vidt, at man
bad disse Billeder til Faddere eller lagde det viede Brød paa dem for at modtage
Herrens Legeme af deres Hænder.
J nøie Forbindelse med dette Uvæsen staar Helgentilbedelsen, som tidlig
var trængt ind i Kirken og snart blev meget yndet blandt Germannerne, fordi de i
denne paa en Maade fik Erstatning for de gamle hedenske Guder, der ligesom levede
op igjen i Folkehjerterne i Helgenerne. Øverst blandt dem alle stod Himmeldronningen
Maria, hvis Indflydelse man troede var ubegrænset og uimodstaaelig; hun vistes
ofte ligetil guddommelig Tilbedelse og æredes med Fester paa mange Maader. De
øvrige Helgeners Tal blev snart overvældende Hver Bedrift havde sin Helgen;
ligesom de forskjellige Sygdomme, ja hvert Land havde sin særegne Skytshelgen.
Man fik saa mange Helgener, som Aaret havde Dage, og de vigtigste af dem havde
sine Festdage· En af disse var særlig høitidelig, nemlig Allehelgensfest, der feiredes
for det hele Kor af Helgener. Billed- og Helgendyrkelsen havde sin bedste
Støtte i Munkevæsenet; den mekaniske Fremsigelse af Bønnerne, as Fadervor
og af Gnglehilsen en (Ave Maria) efter den saakaldte »Rosenkrands« fremgik
saaledes fra Klostrene. Rosenkrandsen findes først anvendt i Klostret Coventry
i England, og derfra udbredte den sig snart til hele den vesterlandske Kristenhed.
Benævnelsen skal være kommen af, at Maria ogsaa poetisk betegnedes som Rose, som
Rosernes Dronning. Til hende var Rosenkrandsen fornemmelig indviet, for hende
blev ogsaa den sidste Dag i Ugen, Lørdagen, forbeholdt som en særegen Tilbedelsesdag·
Nær beslægtet hermed var Relikvidyrkelsen. Ligesom den taknemmelige
Jhukommelse af Helgenerne lader sig forklare af en ren menneskelig Følelse, hvortil
der først senere knyttede sig afgudisk Tilbedelfe, saaledes er det ogsaa et for-
klarligt Ønske at fastholde dette Minde i et Billede eller i synlige Ting, der havde
staaet i nærmere Berørelse med den Afdøde, f. Eks Klædningsstykker og andre Gjen-
stande eller endog Dele af hans Legeme som Ben, Tænder, Haar o. s. v. Blandt
alle Relikvier er Herrens Kors det vigtigste. Allerede Helena, Constantin
den Stores Moder, mente at have fundet det sande Korstræ, og Dele og Splinter
af samme blev solgte og tilbedte. Ja det vilde udgjøre flere Skibsladninger alle de
Stykker og Splinter, man udgav for at være af Kristi Kors. Tvilen hævede man
ved den Forklaring, at Korset kunde øges i det Uendelige uden at formindskes. Endog
Mænd som Karl den Store viste den største Ærbødighed for Relikvierne.
Han forærede Klosteret Corvey et Relikvigjemme, hvori der fandtes lidt af Kristi
Kors, af Krybben, hvori det guddommelige Barn havde ligget, af Tornekronen o. s.
v. Klosteret Reichenau roste sig af at besidde Kristi sande Blod. Endnu videre
gik Klosteret Vendome, der endog paastod at besidde de Taarer, som Kristus havde
grædt ved Lazarus’s Grav. Og nu endelig Legenden om Kristi usyede hellige
Kjortel, der atter i vor Tid har gjort saa megen Opsigt! En af de Krigsmænd,
der i Korsfæstelsens Time kastede Lod om denne Kjortel, skal have været en Gal-
lier fra Trier; han, fortæller man, har bragt Kjortelen til sin Fødeby,»der endnu
besidder den. Men Klosteret Argenteuil ved Paris gjør ogsaa Fordring paa at
eie Jesu·ægte Kjortel. Selv den Svededug, hvori Kristi Lig blev lagt i Graven,
havde man faaet fat paa; om den fortælles de vidunderligste Historier. Man frem-
viste vg tilbad de mest utrolige Ting, f. Eks· Noahs Skjæg, lidt af Petri Lænke,
den hellige Laurentius’s Rist, hvorpaa han blev ftegt levende o. s. v.» Saadanne
Relikvier, indfattedes i Guld og Ædelstene og gjemtes i hellige Skrin samt ud-
stilledes for Mængdens Blikke paa de Helliges Mindedage og behandledes med·den
største Æresrygt· Missionærerne fik Relikvier med paa Veien og bar dem i en
Kapsel om Halsen. Paver og Bisper skjænkede dem til store Mænd, som viste sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
