- Project Runeberg -  Illustreret Kirkehistorie /
380

(1891-1895) [MARC] Author: Hallvard Gunleikson Heggtveit With: Anton Christian Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Missionen og Folkekirkerne - De indre Forholde - Lidt om det kristelige Liv og Kirketugten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380 — Missionen og Folkekirkerne.

troede, at Maden vilde blive siddende i Halsen paa den Skyldige. Men især antog —
man, at den, som med ond Samvittighed nød Hostien eller Herrens Legeme, modtog
det til Fordærvelse Geistlige, som beskyldte-3 for Simoni, underkastede sig denne
Prøve Men endnu andre Midler blev brugte for i saadanne Sager at opdage den " ’
Skyldige. Da Pave Leo IX sammen med sin Raadgiver Hildebrand reiste om-
kring i Frankrig, og flere Bisper blev anklagede for Simoni, maatte dissei
Pavens Nærværelse fynge det saakaldte Gloria: Æce være Faderen, Sønnen og
Aanden. Men hvis de nu havde gjort sig skyldig i den Synd, som de anklagedes for,
saa mente man at Ordene: ,,og den Helligaand« døde paa deres Tunge; de var ikke
istand til at udtale dem, fordi de ved Simonien havde bedrøvet den Helligaand. —
Ved Mord blev endelig BaaresRetten anvendt. Den Myrdede lagdes paa en
Vaare. De, som var mistænkte, blev bragte hen til den Døde og maatte lægge Haanden
paa hans Saar. Begyndte de at flyde, var det Tegn paa Vedkommendes Skyld.
’- Alle disse Gudsdomme stod under Kirkens Styrelse og Opsigt. Den, som
vilde bestaa en Gudsdom, maatte berede sig med Bøn og Faste· Gudsdommene
blev enten foretagne i Kirken eller i dens Nærhed, paa Kirkegaarden. Det tilkom
den Geistlige at afgjøre, hvilken Gudsdom, der skulde bruges. At der hyppig skede
Bedrageri, kan ikke nægtes; man anvendte kunstige Midler for at undgaa Bræn-
demærke. Derfor manglede der ikke paa Judsigelser mod saadanne Dommes Gyldighed.
Agobard fra Lyon skrev en Bog mod dem, og enkelte af de bedste Paver udtalte
sig imod alle saakaldte Gudsdomme Nikolaus 1 sagde, at det var at »friste Gud-’-
naar man anvendte dem, men selv den mægtigste Pave formaaede Jntet mod disse i
Folkelivet dybt rodfæstede Skikke.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilkirhis/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free