Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kristendommens videre Udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 Den frie Pavekirke.
zerne i Aaret 1133 og grundlagde Mark Brandenburg. Erobringenfortfattes
af Hertug Henrik Løwe, som i tyve Aar førte Krig i disse Egne og, efter at
have undertvunget Obotriterne, i 1162 blev Herre over Vendernes hele Om-
raade. Kristendommen blev nu gjenoprettet, og tyske Jndvandrere fortrængte næsten
Landets gamle Jndvaanere. Venderne blev efterhaanden baade kristnede og ger-
manniserede; med den nationale Selvstændighed mistede de ogsaa en god Del af
sin folkelige Eiendommelighed Fra disse undertvungne Vender udbredte der sig
blandt Germannerne en hel Del overtroiske Skikke.
Imidlertid var der dog ogsaa gjort Forsøg paa ved Ordets Prædiken at vinde
en bedre Høst for Guds Rige end den, som erobredes ved Sværdet. Blandt de
sydlige Vender, der boede ved Floden Elben, prædikede Biskop Benno af Meissen
(s1106). For de nordligere Stammer blev Evangeliet efter Aar 1121 med stor
Nidkjærhed forkyndt af den westfalske Prest Vicelin, ,,Vendernes Apostel«.
Under mange Hindringer arbeidede han længe og ufortrødent, især blandt Obo-
triterne. Han døde som Biskop i Oldenburg Aar.1154.
Ligesom saksiske Hertuger med Vaabenmagt plantede Kristendommen i Ven-
dernes Land, saaledes søgte ogsaa polske Fyrster at tvinge Pomerne til at
tage den kristne Tro, paa samme Tid som de søgte at erobre og underlægge sig
deres Land. Disse Erobringsforsøg havde varet længe, men først 1121 lykkedes det
den polske Hertug Boleslaw 111 at gjøre den pomerske Hertug Wratislaw til sin
Lydfyrste Samtidig lagde han store Planer til hele Pomerns Omvendelse. Ad-
skillige polfke Prester blev sendte did som Evangeliets Sendebud, men sporede ingen
Fremgang og led snart Martyrdøden. Da fik man den fortræffelige Biskop Otto
af Bamberg til at tage sig af denne Missionsmark, og han var i alle Henseender
den rette Mand til at udføre det svære Arbeide. Gjennem sin Optræden i fuld
biskoppelig Glans, omgiven af et lysende Følge og forsynet med kostbare Kirkekar og
andre værdifulde Ting, gjorde han et stærkt Indtryk paa disse Hedninger, der syntes
om ydre Pomp og Pragt. Hertil kom, at han gjennem sin glødende Nidkjærhed og
troesvarme Prædikener i Forening med sit faste Alvor og sin venlige Mildhed bedre
end nogen anden samtidig Missionær forstod den Kunst at vinde sine Tilhøreres
Hjerter. Det lykkedes ham ogsaa indenfor det anviste Arbeidsfelt at grundlægge en
Kirke, som blev bestaaende. Han har derfor med Rette faaet Hædersnavnet »Po-
mernes Apostel«. Han kom første Gang til Pomern 1124. Hertug Wratislaw
og Hustru lod sig døbe, Hovedstaden Stettin blev vunden for Evangeliet, og paa
Øen Wollin grundlagdes Aar 1125 det første pomerske Bifpedømme. J 1128
kom han anden Gang som Missionær til Pomern. Med stor Jver samt opofrende«
Kjærlighed og Taalmodighed arbeidede han nu for den pomerske Kirkes Udvidelse
og Befæstelse, og snart var hele Pomern med Undtagelse af Len Rugen et
kristent Land. Uagtet Otto i 1129 kaldtes hjem igjen til Tyskland af Keiser
Lothar 11, søgte han alligevel fra sit langt bortliggende Bifpedømme uophørlig at
sørge for den unge pomerske Kirke lige til sin Død i 1139. Hedenskabet i disse
Egne havde dog endnu et Hovedsæde paa Rugen, som længe og ihærdig værgede
sig mod Kristendommens Indførelse, indtil den danske Konge Valdemar den Store
(1157—-1182) erobrede Øen og tvang Jndbyggerne til at tage den kristne Tro.
Hans vigtigste Hjælpesmand baade ved Erobringen og Missionen var den begavede-
tapre og myndige Erkebiskop Absalon i Lund (1177—1201).
Østenfor Pomerne boede Preusserne. De var ivrige Hedninger og ved-
blev at være det lige ind i det trettende Aarhundrede Alligevel var der tidligere
gjort nogle Forsøg paa at omvende dem, men uden nogen egentlig Fremgang.
Allerførst fkeede det ved den bekjendte Erkebiskop Adalbert af Prag. Det er
allerede tidligere (Side 345) omtalt, hvorledes denne Mand efter at have nedlagt
sin Værdighed som Erkebiskop først en Tid virkede som Missionær i Ungarn.
Derfra begav han sig Aar 996 til Preusfen og prædikede Evangeliet med stor Joer
i Egnen ved Danzig. Men allerede 997 led han Martyrdøden. Som Kristendommens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
