Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Gregor den Syvende og hans Kamp mod Statsmagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pave Gregor den syvende 389
med bart Hoved og Fødder stod han i Borggaarden hele tre Dage i Vinterkulden.
Først den fjerde Dag flap han ind og blev omsider løst af Bannet. Men neppe
var Keiseren kommen tilbage til Tys kland, førend han brød med Paven. Nogle
Aar senere rykkede han mod Rom. Gregor rømte fra Byen, og efter mange legem-
ligeLidelser døde han iSalerno med deOrd: »Jeg fhar elsket Retfærdighed
og hadet Ondskab, derfor dør jeg i Landflygtighed« Striden vedvarede,
ja en følgende
Pave forledede
endog Keiserens
egen SønHen-
rik V til at
gjøre Oprør mod
sin Fader, der
døde i Ban og
blev begraven
som en Mis-
dceder.
Gregor den
s y v e n d e var
selv en from
Mand og gjorde
meget for at
fremme Kriften-
livet og ophjcelpe
Sæderne, men
fkadede paa den
anden Side Kir-
ken ved at til-
rane sig en Myn-
dighed, som var
iStrid medGuds
Ord. Jesus siger
jo tydelig: »Mit
Rige er ikke af
denne Verden.«
Han og Karl
den Store lig-
nede hinanden
deri, at de begge
søgte at grunde
et kristeligt Ver-
densrige eller
virkeliggjøre Ruiner af Borgen CanoSsa.
Guds Rige paa
Jorden. Men Karl saa Staten som Guds Reprcesentant, Gregor derimod vilde
have Paven i Spidsen for Gudsriget, hvorved det hele blev en Gudsstat. Efter
hans Mening har alt jordisk Vcelde sin Rod i Pavedømmet, og den verdslige Keiser-
magt har kun Ret til at staa ved Lag saa længe, som Paven finder det tjenligt.
Monarkierne bliver med andre Ord indskrænkede J den kristelige Gudsstat skal
alle Riger staa som Lemmer paa et Legeme med den store Opgave at fremme
Kristendommen. J disse Grundtanker ligger, at Kirken selv er fri; den verdslige
Magt skal ikke paa et eneste Punkt have Jndflydelse paa Kirken, medens denne over-
alt skal øve Indflydelse paa Staten· Derfor fuldt kirkeligt Selvstyre og frie Valg
ligefra Toppen til den simpleste Prest. Til Kirkens Selvstyre hørte ogsaa naturligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
