Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Munkevæsenet i Kirkens Tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munkevæsenet i Kirkens Tjeneste 399
ja nægtede sig at tale endog i Bønnen; i deres Gudstjeneste manglede al Pragt,
derimod arbeidede de flittig. Denne Orden var særlig fremkaldt ved Sorgen over
Geistlighedens verdslige og letfærdige Liv.
Til Stiftelse af en ny Orden førte’ogsaa Norbert af Xantens Forsøg paa
at gjenindføre det forfaldne kanoniske Liv blandt de Geistlige. Norbert var en
Ven af det saksiske Keiserhus og førte som Domherre i Xanten et yppigt Verdens-
liv· Da blev han en Dag ved en Lynstraale fra klar Himmel saa forskrækket, at
han faldt af Hesten og besluttede at forsage Verden. Han klædte sig i et raatSkind
og drog omkring som Bodsprædikant, men blev kun mødt med Spot blandt sine
Standsfæller. Da trak han sig tilbage til et Sted i Skoven ved Coucy, som var vist ham
i et Drømmesyn (1oaum præmonstratum); her boede han med nogle Venner. Hans
Ry for Hellighed for viden om, saa at der indsandt sig mange Fæller, der levede efter
Augustins Regel og antog Navnet Præmonstra-
tenser. De udbredte sig snart til det nordøstlige
Tyskland; der opstod ogsaa Nonneklostre af samme
Navn og Orden. Norbert selv blev Erkebiskop af
Magdeburg, holdt sit Jndtog barfodet og ridende
paa et Æsel og begyndte saa at reformere. Han
mødte dog megen Modstand lige til sin Død 1134·
Men hans Orden har derved, at den drev baade
Jordbrug, Prædiken og Sjælesorg, i det nordøstlige
Tyskland udbredt ikke blot Kultur, men ogsaa kriste-
ligt Liv. Til disse Ordener kom Karmeliterne,
stiftet af en Korsfarer Berthold af Cala. Med
nogle Fæller slog han sig ned i en Hule paa Kar-
mel1156. Jnocents 111 stiftede Trinitari-
ernes Orden til Løskjøbelse af kristne Slaver»
Dominikanernes og Franeikanernes berø1nte""
Tiggerordener skal senere omtales udførligere; den
førstnævnte havde Generalkapitel, den sidstnævnte
Ordensgeneral; begge fik derved sit eiendomme-
lige Præg
Samtlige disse Munke befordrede Hierarkiets
Magt og Anseelse; de var lidenskabelige Stridsmænd ,
for Kirken og saare ·føielige Redskaber for Pavernes Cisterciensermunk.
egne Formaal. Derfor var disse ogsaa ivrige Ven-
ner og Beskyttere af Munkevæsenet. Gregor den Store (590——604) fastsatte,
som bekjendt, Klostrenes Forrettigheder og Klostergodsets Urørlighed ved flere Forord-
ninger. Kloge Paver skaanede altid det dels aristokratisk, dels monarkisk
ordnede Munkevæsen og drog det ind i Kirkens Tjeneste. Munkene meddeltes Ret
til at modtage Skrifte, gjøre Sygebesøg og læse Messe. Enkelte Ordener, navnlig
Clunyaeenserne, forpligtede sig formelig til Lydighed mod Kirken. Munkedømmets
Forhold til Biskopperne artede sig forskjellig, alt eftersom Munkene fandt en fast
ordnet Kirke eller blot en, som skulde organiseres· Jdethele havde den biskoppelige
Magt Overtaget. En Undtagelse fra denne Regel var f. Eks. Klosteret Cluny i
Burgund. J Valget af Abbed turde Biskopperne dog ikke blande sig. Efterat
nogle Munkeordener, især Tiggermunkene, havde faaet prestelige Rettigheder,
blev snart Presteembeder besatte med Munke og Kirkesogne henviste tilKlostrene; der-
ved opstod Klostergeistlige og almindelige Geistlige. Kirken som saadan
sik ved denne Ordning en Støtte i Menighederne. De Klostre, som var grundlagte
af Fyrsterne og Adelen, fik efter Stifterens Stilling i Samfundet mere eller mindre
betydelige Rettigheder. De blev derhos Tilflugtssteder for Sønner og Døtre af for-
nemme Familier. Ved Gaver og Testamenter fik Klostrene verdslig Besiddelse og
Rigdom. En«Abbeds anseede Stilling blev fra det 11te Aarhundrede af givet til
J-
– «-
- .-.-;-«–,,,
-Ø ·
» z. - , .. · ···.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
