Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Munkevæsenet i Kirkens Tjeneste - Bernhard af Clairvaux og Cistercienserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard af Clairvaux og Cistercienserne. 401
fornemme Riddere og Fyrster; de kaldtes læge Abbeder og drog med sine Familier
ind i Klostrene. Dette blev en af Hovedaarsagerne til Klostrenes Verdslighed
Bernhard af Clairvauk og Cistcrricnserne.
gaa denne Tid levede og virkede en Mand, hvis betydningsfulde Indflydelse
i sporedes i Korstogene, Munkevæsenet og de geistligeRidderordener, ja den
strakte sig endog til Pavestolen. Ogsaa paa Kirkelivet har hans kristelige
’"« Mcg Aand sat sine dybe Mærker og bragt blivende Velsignelse. Det var den
hellige Bernhard, som blev født i Burgund 1091 · og stammede fra en gammel
Adelsslægt. Hans fromme Moder Aleth viede ham tidlig til Herrens Tjeneste, og
hendes hellige Kjærlighed, som saa det fuldkomne Liv i Munkevæsenet, gforde et
dybt Indtryk paa hans følelsesfulde Sind. Men da han tidlig mistede hende, blev
han dragen bort fra denne Retning. Dog traadte senere Moderens Billede atter
frem for ham. Som treogtyveaarig Yngling besøgte han en af sine Brødre, der
beleirede et Slot; da øvede Mindet om hans Moder en saadan Magt over hans
Hjerte, at han besluttede helt at vie sig til Herrens Tjeneste som Munk. Han valgte
ikke det mægtige, rige Kloster i Cluny, hvor den Gang en verdslig Aand allerede
havde faaet Magt paa Grund af dets store Rigdomme, men gik ind i den fattige
Munkeforening i Citeau, som var bleven reformeret i den strængeste Tugts Aand.
Der fandtes i dens Kirker ikke nogen Prydelse, Kirkerne havde intet Taarn, Kruci-
fixet var af Træ,— den store Lysestage af Jern istedetfor af Sølv og Guld, Røgelse-
karret var af Jern og Kobber, kun Nadverkalken var af ædelt Metal. Med 30 Jevn-
aldrende af adelig Stand meldte han sig 1124 hos den forbausede Forstander i det
lidet besøgte Kloster. Dette Eksempel og hans Tales Magt bevægede straks flere
Slægtninge og hans fire Brødre til ogsaa at gaa ind. Med glødende Iver opfyldte
Bernhard alle en Munks Pligter; intet Offer og ingen Selvfornægtelse var ham
for tung. Men sit overdrevne Arbeide og Forsagelse og alle sine Selvpinsler an-
grede han siden, fordi han derved havde ødelagt sin Sundhed. Dog bidrog hans
magre Skikkelse, der vidnede om Osre ag Selvfornægtelse, til at forstærke det Ind-
tryk, som hans Begeistrings Kraft og ildfulde Tale gjorde paa Tilhørerne. Naar
han i Klostrets Ærinde streifede om i Skoven og arbeidede, løftede han under Be-
tragtningen af Naturen Sindet op til Gud i Bøn; og saa skrev han af egen Erfa-
ring til en Lærd: »Tro, hvad der er erfaret, du vil finde meget mere i Skovene
end i Bøgerne. Troer og Stene skal lære dig, hvad du af de fleste ikke kan lære.«
Ved Bernhard fik Ordenen et nyt Opsving, og allerede efter tre Aars For-
løb blev han selv sat i Spidsen for et nyt Kloster. J en vild Fjeldkløft, som var
et Tilhold for Røvere og derfor kaldtes Malurtdalen, skulde der grundes et Kloster;
det fik Navnet Clairvaux eller Lysdal. Bernhard blev dets Abbed. Sine Munke
opflammede han til Bøn, Betragtning og Arbeide; ved deres Flid blev det udyrkede
Land gjort frugtbart, og Klostret vandt efter mange Savn stor Rigdom. Under en
svær Hungersnød, da Skarer af forsultne Fattigfolk fra alle Kanter strømmede til
Klostrets Porte, blev der udvalgt 2000, som mærkedes med et Tegn og blev for-
sørgede hele to Maaneder; andre fik Almisser. Mange Egne forlangte Munke fra
Clairvaux for at grunde nye Klostre efter samme Mønster. Snart gaves der 13
Cistercienserklostre, og ved Bernhards Død var der paa denne Maade grun-
det 160 Klostre i England, Skotland, Jrland, Tyskland, Danmark,
Sverige, Norge og Jtalien, ja ved den Tid stod 500 Abbedier under Over-
abbeden i Citeaux; Munke talte man i tusindvis; de kaldtes ogsaa Bernhardinere.
Den store Udbredelse, som hans Orden fik, var Aarsagen til Bernhards udstrakte
Brevveksling, der omfattede alle disse Lande. Klosterlivet satte han saare høit: »Her
er godt at være, fordi Mennesket her lever renere, falder sjeldnere, reiser sig hur-
tigere, vandrer forsigtigere, hviler sikrere, dør saligere. Men Ydmyghed i Pelsværk
er bedre end HovmodiKutte.« Bernhard var Jndremissioncer idetteOrds virke-
Jllustreret Kirkehistorie. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
