Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Om de Kirkelærere, som fik Navnet Mystikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Den frie Pavekirke.
Om de Hirkeloerera som fik Navnet Mystikere
, i ystisk betyder hemmelighedsfuld. Religionen er derfor Mystik i kristelig
«" I Forstand, forsaavidt som den er et Menneskes Liv i Guds Hemmelighed, i
. Gud. Han træder i personlig Forbindelse med Mennesket: »Jeg i dem,
Y- de i mig.« Mystikernes mest yndede Udtryk for Menneskets Forhold
til Gud er: at fænke sig ned i Gud. Den, som er nedsænket i ham, ængstes ei af
Verden, han bliver fri for dens Tillokkelser og Anfægtelser. Hos ingen af det nye
Testamentes Forfattere er det mystiske Drag saa udpræget som hos Paulus (sml.
Gal. 2, 20). Augustins Lære gjør et saa stærkt Jndtryk paa Grund af sin dybe
Mystik; derfor er ogsaa Bernhard af Clairvaux væsentlig bleven en saa til-
trækkende Personlighed i Kirkehistorien, fordi han først og fremst betragter Kristen-
dommen som en Hjertefag. Mystiken antageriAarhundredernes Løb meget forskjel-
lige ydre Former· Vi ser bort fra dem, som findes i den middelalderske Kirkes
Sekter, og vælger saadanne Reprcesentanter, der idetmindste i det ydre levede i god
Fred med Kirken.
Med den Skolelærdom, som Paris bød, stræbte Lærerne iKlosteret St. Victor
at forene den kristelige Inderlighed-. Denne Skole var stiftet Aar 1109 af Wil-
helm af Champeaux, Abælards Lærer Men dens Hovedrepræsentant var
Hugo af St. Victor, sandsynligvis af Grevehuset Blankenburg ved Harzen
Han blev født 1097, fik sin første Uddannelse i Klostret Hammersleben og drog
derpaa med sin Onkel til Paris, hvor han følte sig faa tiltalt af Livet i St.
Victor, at han blev der som Munk og siden som Lærer ved Klosterskolen lige til
sin Død 1140, uden at tragte efter nogen Ærespoft. Han uddannede en Række af
dygtige Elever og øvede ved sine Skrifter stor Indflydelse paa Eftertiden. Paa
Grund af hans høie og dybe Tanker har man kaldt ham den anden Augustin
eller den hellige Augustins Tunge, ja endog sin Tids Johannes. Man maa,
siger han, ikke studere Theologi for at erhverve Ære og Rigdom, heller ikke for at
tilfredsstille sin Videbegjærlighed og glæde sig ved det underbare, fordi dette blot
byder Underholdning, ikke Opbyggelse, men man maa studere Skriften af indre Drift,
fordi den er Frelsens Kilde, og vi derved bliver opflammede til Kjærlighed til Gud
og Mennesker. Ud fra dette Standpunkt forkaster han ikke Videnskaben, men gjør
den brugbar for et høiere Formaal. ,,Tre Øine«, siger han, »er givet Menneskene;
det sanselige Øie til Tingene udenfor ham, Fornuftens Øie forat han kan
erkjende sig selv, og hvad der er i- ham; men dernæst den fromme Betragtnings,
Kontemplationens Øie, til at se, hvad der er over os, til at fe det Guddom-
melige-« Men disse Øine er formørkede ved Synden, saa at vi navnlig i Kon-
templationen eller Betragtningen ikke klart erkjender de guddommelige Ting. Der-
for stræber man efter meget, men hvad vi først maa tragte efter, er Sandhed og Dyd.
Dem kan vi efter Syndefaldet kun nærme os i Troen; thi ved denne og gjennem
Følelsen tilegner vi os de guddommelige Ting, som er aabenbarede i den hellige
Skrift og i Kirkens Lære, endnu før de er komne til klar Erkjendelse hos os, og
den maa derfor tjene til Grund og Støtte for Troen, og først gjennem den bliver
vi værdige til Erkjendelsen, saa at den lidt efter lidt oplukker sig for den Troende-
Hugo forsøger derfor at eftervise, at den i Troen skjulte Følelse af det guddomme-
lige, som Mystikerne alene betonede, og den i Troen liggende Drift til Erkjen-
delse, som kun Skolastikerne pleiede, er lige nødvendige for det religiøse Livs
Fuldendelse. Han siger derfor: »Der gives tre Slags Troende. Nogle tror kun i
ligefrem from Hengivelse uden at aflægge Regnskab med Fornuften for, hvorfor noget
maa troes og noget ikke. Andre er sig Fornuftgrundene for sin Tro bevidst, hvor-
med de kan gjendrive Kjættere. Atter andre begynder i Hjertets Renhed allerede
inderlig at smage, hvad de tror. Hos den første Klasse er alene Fromhed Troens
Grund; hosden anden kommer endnu den fornuftige Overbevisning til;
hos den tredie giver Anskuelsens Renhed den fulde Vished. Aanden naar nem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
