Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Om de Kirkelærere, som fik Navnet Mystikere - Valdenserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdenserne. 419
Stænders Sæder straffede deres Synder. David fik derfor ogsaa Berthold til
at optræde«som Prædikant i Augsburg· Saa besøgte han paa Prædikereifer Alle-
manien, Bayern, Østerrige, Mæhren, Bøhmen og Thiiringen Han
talte Tyfk, og overalt samlede Folk fig om ham i talløse Skarer og lyttede til den
mægtige Prædiken, som kom fra Hjertet og gik til Hjertet. Berthold døde 1272.
,,Hans Ord brændte som en Fakkelf«, siger en Krønikeskriver, ,,og Gud gjorde hans
Mund som et skarpt Sværd.«’ Han blev en sand Folkets Mand ved sin brændende
Kjærlighed til alle. Med ophøiet Enfold, fuldt og kraftig, yndig og billedrigt, an-
fkuelig og tillige indtrængende talte han under fri Himmel om Kristendommens Her-
lighed og rige Velsignelse, om Guds og Krifti Kjærlighed, om Gudsrigets Salighed,
.om Livets Retfærdighed og om Dyden, om Syndens Afskyelighed og Hæslighed og
Synderens Elendighed, om de Riges Haardhed og de Fattiges Trængsel og især
om Gjerrighedens Last og om en alvorlig Bod, som ikke kan erstattes ved Valfarter,
Helgentilbedelfer osv.; men at han ogsaa var hildet i sin Tids Kristendomsopfatning,
viser følgende karakteristiske Fortælling, som Funcke meddeler. Engang under sin
Prædiken forestillede han de lyttende Tilhørere, hvor vanskeligt det var at vandre
paa Salighedens Vei. »Overalt«, siger han, ,,er der djævelske Væsener, som træder
fiendtlig op mod Sjælene og hindrer dem fra at opnaa den evige Glæde.« Da
raabte Folket: ,,O ve! Broder Berthold, hvad skal vi da gjøre?« Den gode
Munk, der, fordi han ikke kjendte Syndens Afgrund, ikke synes at have havt synder-
ligt Bekjendtskab til Pauli Svar til Fangevogteren i Filippi, svarede Forsamlingen:
,,Det kan jeg nok lære dig, hvis du blot vil handle efter, hvad jeg siger: ,,Du skal
gjøre lidet ondt og meget godt. Djævlene vogter paa dine onde Handlinger;
alle dine Synder, store og smaa, bærer de sammeni en Bunke, men Englene samler
dine gode Gjerninger, endog de mindste regner de med, og alle dine Bønner, dine
Almisfer, din Faste lægger de i en Hob· Saa bliver begge Dele lagt paa en Vægt-
skaal. Derfor skal du gjøre meget godt og lidet ondt. Naar du saa ser, hvor stor
Hvben med de gode Gjerninger er, saa kan du slaa dig tiltaals.« Men Folket, som
bedre følte, hvor ilde det staar til med vore gode Gjerninger, afbrød ham paany:
»O ve! Broder Berthold! Hvad skal vi gjøre, om de onde Gjerninger veier mere
end de gode?« ,,J maa ikke derfor fortvile«, beroligede han dem, ,,ftol paa Maria,
Barmhjertighedens ophøiede Dronning, hun beder til sit hellige Barn for Eder, og
hun staar Eder bi i Angst og Nød.« ,,Men Broder Berthold, om det dog ikke
skulde hjælpe?« ,,Saa sætter Eders Lid til den almægtige Gud, beder, at han skjæn-
ker Eder en Draabe af sin Søns Blod; thi en eneste liden Draabe af hans dyrebare
Blod veier mere end Himmel og Jord tilsammen.«
Waldenserne
ed Siden af Mystikerne arbeidede Valdenserne ivrig for at vække
zzsl og fremme et krifteligt Liv inden Kirken. De har fit Navn efter Valdes,
ls-.:k:-·. en rig Kjøbmand, der levede i Ly on i det tolvte Aarhundrede Han var
fra Waadtland og blev ved en rystende Begivenhed indviet i Livets
En Sommerdag, medens han sad foran fit Hus i Samtale med nogle
Venner, blev pludselig en af dem rammet af Lynet og faldt død til Jorden. Dette
drev ham til at omvende fig og forsage Verdens ufikre Glæder og udelukkende leve
for Guds Rige (1160). Der opstod snart hos ham et stærkt Ønske om at læse
Bibelen og af den hente en fikrere og paalideligere Kundskab om Veien til Salighed
end den, som han kunde faa under den offentlige Gudstjeneste. Derpaa fik han
den sproglcerde Preft Stefanus de Ansa til at oversætte for fig Evangelierne
og nogle andre bibelfke Bøger paa det romanske Folkespro·g——;" en anden Geistlig,
Bernhard fra Ydros, biftod førftnævnte som Skriver. Valdeslod dem ogsaa
overfætte i Uddrag Kirkefædrenes Udvikling af Kristendommens Hovedsandheder·
" - 27««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
