Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De kristelige Mystikere under Kirkens Forfaldstid - Gudsvennerne og Nicolaus af Basel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 , Den frie Pavekirke.
hvor ilde du har levet; hvor forsømmelig du har været iiOrd, Gjerninger, Ønsker
og Tanker Slaa dine Øine ned med Tolderen og sig: ,,Gud være mig Synder
naadigt Jeg har syndet; Herre, jeg har syndet; forbarm dig over mig!« Da vil
Herren fordrive din Frygt og Angst og skjænke dig Tro og Haab. Tillige vil der
vaagne en Længsel hos dig efter at leve for ham og være ham tro indtil Døden
Læg nu den gamle Bog tilside og tag frem den hvide! Se, det er Kristi uskyldige
Liv, hvis Sjæl er ren, men hvis herlige Legeme overalt er hudslettet af Piskeslag
og farvet med hans røde, dyrebare Blod. Det er de røde Bogstaver, som vidner
om hans store Kjærlighed til os. Betragt dem i dyb Medsølelse og tak ham, at
han ved sin Død har aabnet dig Himmelens Porte og beredt dig et Sted! Opløft
saa tilsidst dine Øine i det Høie og læs den tredie Bog, der er skreven med gylden
Skrift, det vil sige, betragt det evige Livs Herlighed, mod hvilket det jordiske for-
svinder som Kjærtelys for Middagssolens Glansi« Til Mystikerne hører ogsaa
Katharina af Siena, der døde i Rom 29de April 1380, i en Alder af 33
Aar, samt den hellige Birgitta, som senere skal blive omtalt. Endelig maa
nævnes den Ubekjendte Forfatter af »Den tydske Theologi-O som Luther,
Arndt og Spen er satte saa høit Næst Bibelen og Augustin, sigerLuther,
har han ikke fundet nogen anden Bog, hvoraf han havde lært saa meget om, hvad
Gud, Kristus, Mennesker og alle Ting var. -
Mystiken er idethele et Lysstreif i Middelalderens Mørke Den udfylder
Skolastiken, idet den ikke lader sig nøie med dennes kolde, klare Opfatning af
Troeslærdommene med Forstanden, men kræver en levende Tilegnelse af disse
ved Følelsen; ja den bliver tilslut en Modstander af den udartede Skolastikl
Mystiken staar ingenlunde i et fiendtligt Forhold til Kirken; den holder ubrødelig
fast ved Overleveringen, men da den fuldstændig bryder baade med den
romerske Pelagianisme og forkaster Læren om Sakramenternes magiske Kraft,
hvorefter disse virker uden Tro, maatte den blive ilde likt af den herskende
Kirke. Den viser tydelig hen til Tilegnelsen af den guddommelige Naade gjennem
den kristelige Følelse og baner derved Veien for den reformatoriske
Lære om Retfærdiggjørelsen af Troen. Det kan dog ikke nægtes, at der
ogsaa i Mystiken ligger adskillig Fare. Er Jegets Opgaaen i Guddommen
Mystikens Maal og Fjernelsen fra Verden og fra sig selv Veien til dette Maal,
saa kommer deraf betænkelige Følger Den historiske Aabenbaring træder tilbage
for Aabenbaringen i ens eget Indre. Da Mystiken vil fjerne deSkranker,
som Pavekirkens Pelagianisme har opstillet mellem Gud og Menneskene, kommer
den i Fare for at glemme Afstanden mellem Gud og Skabningen og faar et
pantheistisk Anstrøg Fremdeles træder Kristus som Forsoner tilbage; han er
væsentlig Forbillede· Den lider ogsaa af andre Mangler. Ligesom Fordringen
om at blive et med Gud miskjender Guds Personlighed, saaledes er den heller ikke
retfærdig mod Menneskenaturen; thi efter Bibelens sædelige Grundsætninger maa
der ikke være tale om en Fornægtelse af den menneskelige Personlighed,
men om en Gjenfødelse eller Fornyelse af samme. Den miskjendte ogsaa Kirken.
Mystikeren behøvede egentlig ikke nogen Kirke, i det høieste en liden
Sammenkomst for at sætte sig i den rette Stemning.
Gudsvennerne og Uicolaug af Basel
flere Steder ved Rhinen fra Køln til Strassburg og opad til
. « Schweitz fandtes ved denne Tid Gudsvennernes Selskab med
»s» udstrakte Forbindelser. De havde sit Sæde i Basel; thi her levede
— Nicolaus i »den gyldne Ring-O den store Gudsven fra Oberland,
hvem Aanderne var underdanige ligesaa godt som en Pave. Det er bleven sagt
om ham, at »han var den usynlige Pave for en usynlig Kirke.« Nicolaus af
.. . ch- ———-«-«..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
