Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Lidt om Sektvæsenet - Vincentius Ferrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 . — Den frie Pavekirke.
ikke for Presterne, samt ophidfede Folket mod Jøderne og greb forstyrrende ind i
Kirkens Orden, blev de forbudte af Paven og ophørte lidt efter lidt; kun nogle
faa Broderskaber drev endnu paa med Selvpiskning. Mærkelig nok viste der sig
samtidig med Flagellanttogene, især ved Rhinen, Skarer af Mænd og
Kvinder, som dansede timevis omkring, indtil de faldt til Jorden under epileptiske
Anfald (St. Veitsdans); de paastod, at de under Dansen faa Himlen aaben og
omgikkes med dens Beboere. Den springende Procession i Omegnen af
Trier og Springerne (Jumpers) i Amerika minder i den nyere Tid om
disse gamle Dansere.
Mange af disse Kjættere eiede en forbavsende Bibelkundskab og paaviste med
Lethed, at Pavekirken var bleven utro mod Sandheden, og at de havde Guds Ord
paa sin Side. »Kirkens Mænd kom da ind paa den Tro, at det var skadeligt for
Lægfolk at læse i Bibelen; de blev derved bare førte ind i Vildfarelse. Og saa
blev det forbudt alle andre end Presterne at bruge den hellige
Skrift. Kirken var bleven ræd for Sandhedens Lys.« (Dr.-Bang). Et Forbud
mod Læsning i Bibelen paa Folkets Sprog fra Lægfolkets Side blev givet paa
Synoden i Toulouse 1229.
Wincentius «Herrer.
onyxenne Mand var berømt som Flagellant, men endnu mærkeligere som
s;· EYH ls fremragende Bodsprædikant. Han blev født i Valencia Aar 1357 og
igYthsl bestemtes tidlig af sin Fader til Dominikanermunk. J syttenaars-
- T:—Ll alderen indtraadte han saa i denne Orden; snart udmærkede han sig blandt
Klosterbrvdrene ved grundige Studier samt Fromhed og Selvforsagelse. Efter seks
Aars Ophold i Klostret begav Ferrer sig til Universiteterne i Barcellona og
Lerida og optraadte der offentlig som Lærer; paa sidstnævnte Sted fik han den
theologiske Doktorgrad. Da han kom tilbage til sin Fødeby Valencia blev han
udnævnt til Skriftefader for Dronning Yolanda af Aragonien og beklædte dette
Embede, indtil han af Pave Benedikt X111 Aar 1395 blev kaldt til den pavelige
Stols Hushofmester. Han havde med Troskab forestaaet denne sin Tjeneste i to
Aar, da den Tanke, som han længe havde baaret paa, modnede hos ham, at han
burde drage gjennem Europas Lande og prædike Bod for de i Synden nedsunkne
Mennesker. Forgjæves søgte Paven at bringe ham fra dette Forsæt. Han bød
ham flere Bispestole, ja endog Kardinalhatten, men Ferrer afslog alle disse fri-
stende Tilbud og vilde blot leve for det, som han ansaa for en Kaldelse fra Gud.
Paven gav endelig efter og udnævnte ham til sit Sendebud med stor Magt til
at binde og løse. Saa begyndte Ferrer sine Vandringer gjennem Spanien,
Frankrige, Jtalien, England og Skotland. Overalt gjorde hans Præ-
dikener et overordentligt Jndtryk paa Folkemasserne. Han eiede en henrivende Vel-
talenhed, en brændende Nidkjærhed for sine Medmenneskers Frelse, en udmærket
sædelig Renhed og en fuldkommen Ligegyldighed for det timelige Livs Behageligheder.
Overalt blev han modtagen som en Helgen; Besolkningen i Byerne forlod sit Arbeide
og gik imod ham med Biskopen og Presteskabet i Spidsen. Kongen begjærede hans
Raad ikke bare i aandelige Ting, men ogsaa angaaende verdslige Sager. »
Naar den fattige Bodsprædikant, ridende paa et Asen, drog ind i en By,
omgiven af en Skare høie og lave, som lyttede til hans Ord, da blev alle grebne
af Høiagtelse· Og naar han kom til en eller anden aaben Plads og begyndte sine
hjertegribende Prædikener, hvori han skildrede Kristi Lidelse og opfordrede For-
samlingen til at overgive sig til ham, som havde udgydt sit Blod for dem, naar
han afmalede den yderste Dom, de Retfærdiges Salighed og de Fordømtes Kval og
endelig, bevæget af sine glødende Følelser, brast i en Strøm af Taarer, da»græ»d
Tusinder med ham. De Rige gav bort sin Eiendom for at hengive sig til
ss dyrt-: 1Wkk«1m·sfsts—s—
Es-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
