Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kirkemøderne i Pisa, Kostnitz og Basel - Lidt om den kirkelige Tilstand i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Den frie Pavekirke.
Cæsarini afsted for at aabne Mødet; dette skeede 1431· Konciliet var i Begyn-
delsen faatallig besøgt; Abbed Stein fra Bergen mødte ogsaa frem for at
underhandle om Indførelse af Birgittinerordenen i Norge; han fik sit Ønske
opfyldt. J fire Kammere blev der raadslaaet om Troen, Kirkens Fred, Reformer
og almindelige Ting; i fælles Møder stemte man over disse Forhandlinger. Da
ogsaa dette Koncil holdt paa den Grundsætning at Kirkemøderne stod over Paven,
saa vilde denne oftere flytte det; dog blev der i Basel forhandlet med Hussiterne.
Endelig blev Mødet i 1437 flyttet først til Ferrara og saa til Florents, for
at man bedre kunde underhandle med Grækerne, som vilde forlige sig med den
vesterlandske Kirke, da Tyrkerne stadig var dem en truende Fare. Men
ogsaa Konciliet i Basel vedblev at være samlet, og den ene Synode stod mod den
anden, ja i Basel afsatte man endog Eugen lv og valgte Hertug Amadeus
af Savoyen til Pave under Navn af Felix V. Men denne vandt liden Aner-
kjendelse. Da lidt efter lidt de dygtigste Medlemmer drog bort fra Mødet, mistede
det mer og mer Folks Agtelse, indtil det endelig opløstes i Lausanne 1449. -
Det havde lidet udrettet, alene bidraget til, at Frankrige kunde fastsætte den
gallikanske Kirkes Friheder. Men paa Konciliet i Florents kom istand en
Overenskomst mellem den græske og romerske Kirke. Da udbrød Paven:
,,Jubler, J Himle, og glæd dig du Jord! Skillevoeggen er falden, og Endrægtighed
er vendt tilbage; thi Hjørnestenen Kristus, som af de to har gjort St, holder dem
sammen med Evighedens Baand!« Men denne Forening havde ingen praktiske
Følger, da det græske Folk i sin Helhed ikke omfattede den med nogen synderlig
Interesse; Følgen heraf var, at den lærde Erkebiskop Bessarion af Nicæa, som
havde ledet Underhandlingerne, gik over til den romerske Kirke. De store Kirke-
møders Forsøg paa en Reformation af Hoved og Lemmer gav saaledes et magert
Udbytte; de havde kun lagt for Dagen, at de baade manglede Syn og Evne
til at reformere.
Lidt om den kirkelige Tilstand i Danmark.
ølgeslagene af de kirkelige Bevægelser i det øvrige Europa sporedes svagt
ogsaa i Norden, og Kampe mellem den geistlige og verdslige Magt
»·«s fandt Sted, omend i mindre Maalestok Kirkelivet var i mangt og·meget
QZssss en Gjenspeiling af Englands og Tysklands kirkelige Forholde, men
med sine nationale Eiendommeligheder Det er allerede tidligere omtalt (Side 333),
at de nordiske Kirker Aar 1104 fik en fælles Erkebiskop i Lund, og hvorledes den
kirkelige Ordning foreløbig blev afsluttet; Kirker byggedes, Presternes Tal voksede,
Munkevæsenet ordnedes, idet talrige Klostre efterhaanden grundlagdes og blev
Arnesteder for Dannelse og aandeligt Liv. Kirkens Enhed styrkedes ved fælles Møder
under Erkebiskoppens Ledelse og ved en deraf fremgaaet kirkelig Lovgivning for hele
Riget· Den første nordiske Erkebiskop hed Asger (1103—1137). Hans Estermand
blev Brodersønnen Eskild (1137——1177), der var en dygtig og energisk Mand,
som baade tog ivrig Del i sit Fædrelands politiske Kampe og arbeidede for Kirkens
Vekst. Af sin Samtids store Mænd stod han i. Forbindelse med den hellige Bern-
hard, som han var en Ven og Beundrer af. Munkelivet omfattede han· med særng
Interesse, og Klostervæsenet opblomstrede kjendeligt i hans Dage. Politiske S·tridig-
heder med Kongen og kirkelige med Skaaningerne om Bispetienden bragte Eskild til
at nedlægge Bispestaven og trække sig tilbage til Clairvaux, hvor han døde 1t82.
Paven tilstod ham den Gunst at kaare sin Eftermand, og Valget faldt paa Bistop
Absalon (1177——1201). Han var af Skjalm Hvides store og berømte LEt
og ,,forenede Statsmandens klare Blik med Fædrelandsvennens varme Hjertelag,
Høvdingens overskuende Ro med Stridsmandens uforscerdede Mod.« Derfor nævnes
han med Rette som en af Danmarks ypperste Mænd, der gjorde sit Fædreland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
