Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Nogle Ord om Sveriges kirkelige Forholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Ord om Sveriges kirkelige Forholde 461
Raad, men hun var en Hustru, der fuldkommen hævdede sin Plads ved en glimrende
Stormands Side. Hun fik 8 Børn, som hun opdrog godt. 1336 valgtes den
forstandige og sædelige Kvinde til Dronningens Hovmesterinde. Allerede i Barne-
aarene mærkede man stærk Syndefølelse og Naadetrang hos hende; den blussede
op igjen ved denne Tid. De strænge Bodsøvelser tiltog: ,,Legemet«, siger hun, »er
et Asen og trænger til tarvelig Føde, Arbeide og stadig Pisk·« Hun faster, hudfletter
sig, bærer en Haarskjorte nærmest Kroppen og et knudet Reb om Livet, sover om
Vinteren paa den bare Jord, beværter Tiggere, vasker deres Fødder og pleier Spe-
dalske. Fulgt af sin Mand gjør hun en Pilegrimsreise til St. Olafs Grav i
Throndhjem og til St. Jakobs Helligdom i Compostella i Spanien.
Sin Mand vandt hun i den Grad for sit Fromhedsideal, at han afbrød det ægte-
skabelige Samliv og levede paa Munkevis i Alwastra Kloster til sin Død 1344.
Da brast det Baand, som stærkest bandt hende til Jorden; nu vilde hun kun tilhøre
Himmelen.· Fra denne Tid regner hun selv sin Omvendelse. Det meste af sin
Eiendom gav hun til sine Børn og Fattige og hengav sig endnu mere end før til
Forsagelser og Selvpinsler. Daglig gik hun i Klostret og skriftede sine Synder og
nød hver Søndag den hellige Nadvere. Men længe kunde hun ikke leve ubemærket
i Kloftrets Stilhed. Hendes Velgjørenhed og Gudfrygtighedsøvelser vakte Opmærk-
somhed og endnu mere hendes Aabenbarelser. De skaffede hende Hoiagtelse og
Beundring, men ogsaa Haan og Spot, naar hun straffede Presternes og Hoffets
Synder. Dette agtede hun ikke stort, men langt mere led hun under voldsomme
aandelige Brydninger; snart løftes hun til Jubel og Fryd over den fortrolige Om-
gang med Herren, snart gribes hun af Rædsel over Fristelser, Svaghed og Urenhed.
Snart paalægger hun sig uhørte Selvpinsler og vil ved sine gode Gjerninger fortjene
Himlen, og til andre Tider siger hun: ,,Det er sordømmeligt at tro, at man ved
egen Fortjeneste kan syldestgjøre for sine Synder.« For videre at fremme sin
reformatoriske Virksomhed lagde hun Planen til den senere bekjendte Birgittiner-
orden og drog i den Anledning 1349 til Rom. Her levede hun i over 20 Aar
i et tarveligt Hus, som endnu findes; herfra sendte hun Bud omkring til Konger
og Fyrster, Høie og Lave, og virkede ogsaa for sit Fædreland Hun kjæmpede med
Kraft mod det sordcervede Presteskab og gjør stærke Udfald mod Afladshandelen, ja
mod Paven, som hun kalder en ,,Sjælemorder argere end Judas, uretvisere end
Ptlatus.« Først i Aaret 1370 fik hun sine Ordensregler stadfæstede Den nye
Orden voksede hurtig og fik efterhaanden 74 Klostre; mest beromt er Vadstena
ved Vetterens Strand. Birgittas Længsler drev hende endnu videre end til
»St. Peters Stad«; hun drog Vaaren 1372 til det hellige Land og besøgte
baade Jerusalem og Bethlehem. Her blev den gamle Kvinde ung og glad
»som Barnet, løftet op af Daabens Vandez« thi her saa hun i Aanden »den skjøn-
neste as.alle Menneskeborn, skjønnere end den straalende Sol«, og hans Moder,
«Llljen I Dalen·« J September kom hun syg tilbage til Rom og blev aldrig
fxtsk mere. Den 19de Juli 1373, medens hun bad, syntes hun, Kristus aabenbarede
sig for hende og sagde: »Rust dig nu til Reisen; thi om 5 Dage skal du fare
herfra!« Den 23de Juli, efter at have skriftet og nydt Nadveren, døde hun. Aaret
efter blev hun ført til Sverige og senere ophøiet til Helgen. Hendes ,,Uppen-
barelser« er udgivne af Klemming i fire Bind; de vidner om hendes rige Aand
og store poetiske Begavelse. Birgittinerordenen øvede en vældig Indflydelse
først og fremst r Sverige, men dernæst ogsaa i mange andre Lande. Birgitta
er .en Personlighed, som har sat dybe Spor efter sig i Kirkens Historie i den senere
Middelalder; hun er ved sin forholdsvis rene Lære et mærkeligt Varsel i Norden
om en Reformation; adskillige af hendes Udtalelser minder levende om vor store
Kirkefader Luther.
Havde Sverige i den hellige Birgitta en mærkelig Repræsentant sor den kriftelige
Mysttk, saa·e1ede vort Broderland i hendes Skriftesader, Mester Mathias fra Lin-
køping, en ligesaa fremragende Bibeltheolog, men hans Liv er hyllet i dyb Dunkelhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
