Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Nogle Ord om Sveriges kirkelige Forholde - Kampen i Norge mellem den geistlige og verdslige Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampen i Norge mellem den geistlige og verdslige Magt. 463
guddommelige Sandheds ædle Sæd. Grov Helgen- og Mariadyrkelse traadte istedetfor
Tilbedelsen af den eneste sande Gud, og Gjernings- og Egenretfærdighedslæren ud-
viklede sig til et fuldstændigt System og forgiftede det aandelige Livs Kilde. »Troen
forvandledes til Lovbud, Kjærligheden til Lydighedstvang, Gudstjenesten til udvortes
Gjerning.« (Anjou). Da man endog begyndte at sælge Syndernes Forladelse for
Penge, havde Fordærvelsen naaet sit Høidepunkt Maalet var fuldt, og Gud skjæn-
kede i Naade sin arme Kirke en Reformation-
kampen i klorge mellem den geistlige og verdslige Magt
om bekjendt havde Erkebiskoppen af Bremen kirkelig Høihedsret over den
norske Kirke, indtil Lund i 1104 blev ophøiet til Erkefæde for Norden.
7··Men neppe halvhundrede Aar senere (1152) fik Norge sin egen Erke-
- bispestol i Nidarosz dette var naturligvis af stor Betydning for den
lirkelige Udvikling. Det er allerede omtalt (Side 342), at Olas den Hellige (s
1030) ordnede de norske Kirkeforholde ved Lov. Under Olaf Kyrre ss 1093) og
Sigurd Jorsalafarer (s 1130) oprettedes faste Bispestole, grundlagdes Klostre
og indførtes Tienden. Sin Afslutning sik den kirkelige Ordning, da Kardiiial
Nicolaus Breakspeare (s 1159) som Pavens Sendemand Aar 1152 kom her til
Landet og ophøiede Nidaros Bispestol til Erkesæde, samt ellers paa mange Maader
befæstede Kirkens og Geistlighedens Magt. Det blev nu bestemt, at Nordmændene
herefter skulde betale »Peterspenqe« eller Romaskat. Bifpevalget blev overladt til
Domkapitlerne, Prestevalget til Bisperne. Foruden den sædvanlige Tiende, der
betaltes aarlig, fik Kardinalen sat igjennem, at man ogsaa skulde erlægge den saa-
kaldte Hovedtiende en Gang i sit Liv; den udgjorde Tiendedelen af vedkommen-
des Formue og deltes lige mellem Biskop, Prest, Kirken og de Fattige. Derimod
lykkedes det ikke Nicolaus at faa gjennemførtBudet om ugift Stand for Presterne.
J den følgende Tid, under Borg«erkrigene, fra 1130 til 1240, var Forholdene
annstige for Hierarkiets videre Befæstelse. Det vandt en hurtig og let Seier over
Kongemagten, da den mægtige Hovding Erling Skakke i 1162 for at faa sin
Søn Magnus godkjendt som Konge gik ind paa, at Norges Krone var St.Olafs
Eiendom; hans Søn blev derpaa kronet og lovede at skulle styre Land og Rige som
Kirkens og Hellig-Olavs Lensmand. Dermed havde Kongedømmet underordnet
sig Paven.
Men. under Magnus Erlingssøns Efterfølger Sverre (1177—1202)
kom.dei: til- et voldsomt Sammenstød mellem Kirke og Stat. Det var hans Opgave
at tilbageføre det gamle nationale Kongedømme, som sluttede sig til det menige Folk,
og holde de Store nede for ei at dele Magten med dem. Han blandede sigiValget
baade af Bisper og Prester, og da han vilde stille Kirkens Tjenere som enhver anden
Borger for verdslige Domstole, flygtede Erkebifkop Erik Jvarssøn (1188——1205)
til sin Kaldsbroder Absalon i Lund og slyngede herfra Banstraalen mod den
modige Konge. Da de fire norfke Bisper, som blev tilbage, idAaret 1194 kronede
Sverre i Bergen, blev ogsaa de banlyste; senere lagde den mægtige Pave
·Jn·noc·ents 111 (s 1216) Folkeban over hele Norge. Men Sverre trodsede
imidlertid · baade Ban og Jnterdikt. Det er en Fornøielse at læse den
»Tale til Biskopperne«, som han lod forsatte og oplæse for Menigmand
Paa Thinge. ,,Kirkens Øine skulde Biskopperne være; de er nu blinde;
Erkede·gn»ene, dens Næsebor til at— veire og indaande al -Retfærdighedens
og den hellige Troes søde Lugt, de indaander og udaander nu kun Stank Dens
Øren, Dekanen og Provsten, er døve, dens Tunge, Presten, er lam, dens
Mave og Jndvolde, Munkebrodrene, som skulde forarbeide den aandelige Føde,
er fordærvede. Man skraber Gods sammen og sender til Rom for at kjøbe Ban,
saaledes iskjænkes Galde for Vin. De Ligklæder, Gud løfte fra Lazarus’s Ansigt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
