Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kampen i Norge mellem den geistlige og verdslige Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampen i Norge mellem den geistlige og verdslige Magt. 465
store Rettigheder. Erkebiskoppen gav Afkald paa al Ret til Kongevalg og paa Kir-
kens Lensret over Riget, men Kongen indrømmede Kirken Domsret over sine Tjenere
og i alle saakaldte kirkelige Sager tillige over Lægfolk. Kirken fik end videre frit
Bispe- og Abbedvalg, Presteskabet blev fritaget for Krigstjeneste og Ledingsskat; det
blev tillige bestemt, at herefter skulde der ikke alene gives Tiende af Fædrift, Ager-
brug og Fiskeri, men af alle Næringsveie, ja Erkebiskoppen fik endog Ret til at
slaa Mynt Dette Forlig blev vel holdt, saa længe Magnus levede, men rinder
hans Søn Eriks Mindreaarighed blev det brudt af de Høvdinger, som var Kon-
gens Formyndere; de søgte at indskrænke Kirkens Rettigheder og blev derfor satte i
Ban af Erkebiskoppenz men disse svarede med at dømme ham og et Par
andre Biskopper til Landflygtighed· Senere kom det dog til et Forlig, men da Er-
kebiskop Jørund (1288——1309) indvikledesiStridigheder med sitDomkapitel, benyt-
tede den kraftige og dygtige Haakon Magnussøn (1299—1319) sig heraf til at
mindske Presteskabets Magt. Striden fortsattes med vekslende Held for Parterne,
indtil deti 1458 lykkedes Geistligheden at tvinge Kong Kristian den første
(1444—1481) til at stadfæste de Rettigheder, som var hjemlede Kirken ved det før-
nævnte Forlig i Tønsberg.
Ogsaa i Norge blev Klostervæsenet et af de vigtigste Redskaber baade til
Kristendoinmens Udbredelse og til at fastholde Folkene iLydighed mod Rom. Mun-
kene er med Rette blevne kaldte Pavens bedste Soldater. J vort Land anlagdes
efterhaanden mange Klostre, og de blev i den bedste Tid vigtige Kanaler for Dan-
nelsevg Oplysning; paa Næringsveiene øvede de stor Indflydelse. Til Hierarkiet
og Klostrene hører ogsaa alt, hvad der i hin Tid kan kaldes Skole. Det var
naturligt, at man, saa snart Kirken havde vundet Fodfæste, søgte at uddanne Yng-
linger af Landets egne Børn til Ordets Forkyndere og Tjenere, og ligesaa naturligt
var det, at denne Gjerning tilfaldt Bispestolene og de til dem knyttede Preste-
skoler. Med ethvert Domkapitel var vistnok allerede tidlig forbundet en Pre-
steskole, hvor der gaves Undervisning i Kirkens Troeslærdomme samt i de Fær-
digheder, som Gudstjenesten krævede, især Sang og Latin. J endnu videre Kredse
virkede en Del as Klostrene derved, at der i dem holdtes Skole ogsaa for Læg-
folks Børn; der var dengang intet andet Sted, hvorhen man kunde sende dem,
naar man vilde have dem indviet i det, der fortrinsvis betragtedes som Dannelse,
enten det var Kjendskab til Tidens latinske Literatur eller finere Haandgjerning
Ligesom Klostrene derved blev de vigtigste Midler til Udbredelse af almenseuropæisk
Kultur, saaledes blev de Hovedværkstederne for Arbeidet med at tilveiebringe Lær-
dommenes udvortes Hjælpemidler, nemlig Bøger Hvad Tiden eiede as saadanne,
skyldes med Undtagelse af Sagabøger og »Kongespeilet« udelukkende Kloster-
brødres Flid; Bogsainlinger fandtes foruden i Bispegaarde og ved Dom-
kerer kun i Klostrene; i Negelen var det Kirkefædi«e, theologiske og kirkeretslige
Skrifter, Vibler med Forklaring, hist og her et enkelt klassisk:latinsk Skrift, samt
Klosterkrøniker og Romaner i fremmede Sprog. For at fortsætte og afslutte sine
i K»lvstrene og Domskolerne paabegyndte Studier var det almindeligt at gjøre
Reiser til fremmede Høiskoler, især til Paris. Det store, frie Samfund af
Lærdomssøgende fra alle Lande, som kaldtes ,,Universitetet« i Paris, skal til sine
Tider i» det trettende Aarhundrede have udgjort 30 000 Studerende. De fleste Lande
havde sin Studenterbvlig der, men for Normænd og Jslændinger synes der ikke
at have været nogen saadan Stiftelse; det omtales dog, at enkelte fremragende
norsk-islandske Kirkemænd havde studeret der eller i Bolognaz der nævnes Jslæn-
dingerne Seemund Frode (-s 1135), Biskop Thorlak Thorhallsøn (f 1193)
samt de norske Erkebisper Erik Jvarssøn (s 1205), Einar Gunnarssøn
Smør«bak»(s—1263) og den lærde norske Prædikcbroder Jon Haldorsøn, der døde
som BiskoviSkaalholt 1139. · JRostok havde de norske Studenter en Bolig; der er
delte Meninger om, den har været synderlig besøgt Paa norske Synoder, blandt andre
Oslo 1430, blev det vedtaget, at Bisperneskulde holde dertil skikkede Klerker, en eller
Jllustreret Kirkehistorie. . 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
