Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Varsel om en Kirkefornyelse i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 Den frie Pavekirke.
nær; han skrev derfor et Skrift »Om Kirkens sidste Tid,« hvori han fremhævede,
at Guds Straffedomme brød ind for Kirkens Synders Skyld; paa samme Tid
trøstede han de Bodfærdige med Henvisning til Kristi Forsoningsdød. Da Ti.gger-
ordenerne trængte sig herskesygt ind overalt, angreb Wikles dem heftig i flere
Skrifter, fordi det var en Misbrug af Kristi Fattigdom at falde andre til Byrde
ved Lediggang og Tiggeri. For disse Skrifter tildelte Universitetet ham Magister-
værdigheden, men Tiggerordenerne nærede et bittert Had til ham og mødte disse
Angreb med heftige Stridsskrifter; de sandt ogsaa snart Leilighed til at hævne sig
følelig paa den djerve Mand. Biskop Jsleb af Canterbury havde nemlig gjort
Wikles til Forstander for et Collegium, men efter Biskoppens Død udvirkede
Munkene hos hans Efterfølger, at denne Stilling skulde tages fra ham og over-
drages til dem. Sagen gik lige til Paven, men denne gav Munkene Medhold,
fordi Wikles havde udtalt sig mod den
Afgift, som Johan uden Land havde
indrømmet Kirkens Overhoved. Universitetet
derimod tildelte Wikles 1372 den theo-
logiske Doktorgrad og gjorde ham til Lærer
ved Høiskolen, efterat han allerede havde
faaet Sognekaldet Lutgershall. Som
Universitetslærer foredrog han ikke blot den
lærde skolastiske Theologi, men skrev
ogsaa til Folkets Belærelse en ,,Udlæggelse
as de 10 Bud« og en Slags Kate-
kismus, som han kaldte »Den fattige
Bonde.« Allerede 1374 udnævnte Kong
Edvard 111 ham til Medlem af en Kom-
mission, som i Brugge skulde forhandle
med pavelige Sendemænd om Besættelsen
af geistlige Embeder i England; thi det
engelske Folk var høilig forbitret over de
Jtalienere og Franskmænd, som Paven satte
til at styre de geistlige Embeder i Landet.
Forhandlingerne varede i to Aar, men blev
uden synderligt Resultat Men de Jndtryk
Wikles havde modtaget, var Aarsagen til-
at han herester førte et endda djervere
Sprog mod ,,Pengeudpresseren (Paven),
som ved Simoni (Salg af geistlige Em-
beder) trak Bjerge af Guld ud as Landene
Oxforderuniversitetets Segl. og kun bragte Forbandelse.« Han levede
siden som Prest i Sognet Lutherworth,
prædikede flittig og stiftede en Forening as fromme Mænd, der drog omkring i Landet
og forkyndte Evangeliet for Folket samt udbredte Bibler. Paa Opfordring baade af
den nye Konge Richard 11 og Parlamentet gav han en Erklæring angaaende det
Spørgsmaal: Bør Staten for at sorsvare sig selv forbyde Udførselen
af Penge ogsaa da, naar Paven krævede Forbudet ophævet ved at
true med kirkelige Straffe? Herpaa svarede han ubetinget ja, idet han stærkt
revsede den store Havesyge, som viste sig hos den saakaldte Kristi Statholder· Men
allerede samme Aar blev han af den høiere Geistlighed anklaget hos Paven for 19
kjætterske Sætninger Han blev dømt, men Bullen havde ingen Virkning, da Hoffet
og Borgerne beskyttede ham. Han besvarede nu Pavebrevet i et Skrift til Parla-
mentet, hvori han erklærede, at han først vilde tilbagekalde Sætningerne, som tildels
var misforstaaede, naar man as Skriften og den hellige Lære havde overbevist ham
om, at de stred mod Troen; »han vilde af ganske Hjerte ved Guds Naade være en
-.—-H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
