Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kirkefornyelsens Talsmænd i Tyskland - En Banebryder for den nye Tid i Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Banebryder for den nye Tid i Jtalten. 479
Efter Skriften. ,,Kun dersom Prester og Lærere stemmer overens med den eneste
sande Lærer og fører til ham, maa man høre dem.«
Af Betydning for Reformationen var ogsaa Geiler fra Kaisersberg, som
blev født i Schaffhausen den 16de Marts 1445. Faderen stammede fra Kai-
sersberg i Over-Elsasz—, hvoraf han havde sit Navn. J Elsasz fik Johan
Geiler ogsaa sin første Dannelse. Derpaa besøgte han Høiskolerne i Freiburg
og Basel, hvor han 1475 modtog Doktorgraden i Theologi. Men Aaret efter
blev han efter et nyt Ophold i Freiburg kaldet som Domprovst til Strassburg.
Der udfoldede han en Prædikevirksomhed, som paa en vis Maade berettiger ham
til at regnes blandt Kirkefornyelsens Forberedere. Noget Spor af det aandelige
Liv, som Tauler engang havde vakt i Strassburg, fandtes ikke mere. Tigger-
ordenerne var udartede og laa i Strid med Sækulargeistlige, og Prædikenen
var saa ringeagtet, at Magistraten i Strassburg lod Prædikestolen ganske tage bort
fra Domkirken.· Da skjænkede en Øvrighedsperson ved Navn Peter Schott de
fornødne Penge til at underholde en Prest, som ikke tilhørte nogen Orden, men var
Doktor i Theologi. Dette Embede fik Geiler 1478. Han talte først ganske be-
skedent i et Sidekapel, men da Tilhørerskaren voksede, blev en rigt forsiret Prædikestol
reist i Kirkens Skib, og herfra samt undertiden i Noniieklostrene prædikede han med
stort Bifald. J sine Foredrag gik han som alle ægte reformatoriske Mænd tilbage
til den hellige Skrift; men dette hindrede ham ei fra at anføre Mænd
som Cicero og Plinius, ,,den naturlige Mester,« og Seneca, ,,den fromme
Hedning.« Ved Siden af disse benyttede han ogsaa kristelige Forfattere, navnlig
den hellige Bernhard og Gerson, ,,den trofaste kristelige Lærer.« At han tillige
omtalte Tauler, var noget, man kunde vente; dog raader han sine Tilhørere til
at bruge ham med Skjønfomhed. Fremdeles maa nævnes, at han endog prædikede
over sin Ven Sebastian Brandts satiriske Bog ,,Narreskibet«, naar han
revsede Tidens Daarskab. Heller ikke forsmaaede han Ordsprog samt lystige Jndfald
og Vittigheder i sine Prædikener. Dette stemmede med den Tids Smag. Man
maa dog ikke heraf slutte, at han manglede Alvor. Ligesom hos mange andre dybe
Mennesker var Alvor og Humor blandet sammen i hans Væsen, og dette kom ogsaa
frem paa Prædikestolen, hvor den vist-nok mindre var paa sit Sted og let kunde
misbruges Det reformatorifke i hans Prædikener indskrænkede sig til, at han uden
Skaansel revsede den falske Gjerningshellighed, Asladen og Geistlighedens fordærvede
Sæder. Hertil kom det Eksempel, han gav ved sit fromme, pletfrie Liv. Det Ry,
som gik af hans Prædikener, var saa stort, at Øvrigheden i Augsburg bad ham
komme did og holde en Række Gjæsteprædikener i deres Stad. Han fulgte Ind-
bydelsen og- var der nogen Tid i Aaret 1488. Ogsaa paa andre Maader søgte
Geiler at hæve Strassburg i fædelig Henseende; han arbeidede for Skolernes
Forbedring og en humanere Behandling af Fanger og Forbrydere. Blandt andet
ivrede han for at afskaffe Pinebænken. Geiler døde i Fred den 10de Marts 1510.
En Banebrnder for den nye Tid i Jtalieii
T«—»·«—«««ed Siden af de foran nævnste Mænd stod en lang Række andre, men blandt
" dem vil vi endnu blot nævne Hieronymus Savonorola. Han var
født i Ferrara 1452 og blev bestemt for den verdslige Løbebane, men
:- sssssi opgav denne og traadte ind i Dominikanerordenen, hvor han tjente
i hele fjorten Aar og studerede saa flittig, at han næsten kunde Profeternes
Skrifter udenad; de tiltalte ham ogsaa færlig. Da flyttede hans Overordnede ham
til Florentz for at undervise de yngre Klosterbrødre der. J Spidsen for Byens
Styrelse stod dengang Lorenzo af Medici. Kunsten blomstrede der, men den
fængslede ikke den profetisk sindede Sav on arola, som saa Statens og især Kirkens
store Fordærvelse Han begyndte at prædike over Johannes Aabenbaring og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
