Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Humanisterne - De indre Forholde - Den kirkelige Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den kirkelige Kunst. 485
Byer og gav Literaturen et storartet Opsving. UdenOverdrivelseanslaaes de
indtil Aaret 1500 i Vesten trykte Bøger til 25,000, af hvilke omtrent M bestod af
religiøse Værker Heraf fremgaar tydelig denne Opfindelses store Betydning for
det religiøse Liv i det femtende Aar-
hundrede. Ligesom den hellige
Skrift ved den nye Kunsts Be-
gyndelse er det første Værk saa-
ledes bliver den ogsaa for Frem-
tiden den vigtigste og mest trykte
Bog. Allerede i 1470 udgav
Pflanzmann i Augsburg den
første illustrerede tyske Bibel;
de tidligere trykte var paa Latin.
Den er« et storartet Pragtvcerk med
50 Træsnit, der hvert indtog en hel
Folioside. Vi vil faa en Forestilling
om det daværende religiøse Bogmar-
keds store Modtagelighed, naar vi
hører, at der indtil 1521 udkom ikke
mindre end 17 forskjellige tyske
Bibeludgaver, alle i stort Folio, af
hvilke kun to ei var illustrerede; de
øvrige derimod prydedes af mange
og prægtige Træsnit· Alle var
mangelfuldt oversatte efter V ul g ata
og ei fra Grundteksten, samt
delvis i et saa daarligt tyfk Sprog
at ikke engang Samtidige ret forstod JOHM Guttenbers
dem. Folk var dog ivrige efter at
eie denne efter Datidens Pengevaerdi kostbare Bog for at kunne rense og berige
sin religiøse Kundskab. Da endelig Luther gav det tyske Folk en Bibel paa et
mesterligt Sprog, som de alle forstod, blev denne Grundstenen til Reformationen.
Den leirkeligc Kunst
·· det trettende Aarhundrede udbredte sig fra Nordsrankrige af den
« gotiske Bygningsstil, som efterhaanden fortrængte den romanske og
- » indtil nu er den fuldkomneste Stil for Kirkebygningen· Af dens mange
T« pragtfulde Frembringelser «kan nævnes: Domkirken i Rheims, Strass-
burger Miinster, Domkirken i Köln, Stefanskirken i Wien samt de yngre
Dele af Throndhjems Domkirke. Denne Stils mest eiendommelige Kjendemærke
er Spidsbuen. For dens Anvendelse var fra først af tekniske Grunde de bestem-
mende. Spidsbuen har nemlig en langt større Bæreevne end Rundbuen;
derfor behøvede den ikke at bygges saa svær; den sjernede det tunge og kolossale,
som klæbede ved den romanske Stil, og hævede ved sine spidse, fine Buer og slanke
Spir Øie og Hjerte opad til Andagt. Korsets Grundform samt den- indre
Jnddeling forblev den samme som tidligere. Foran den egentlige Kirke fandtes
en Forhal; Døberummet var for det meste bygget ved Jndgangen for at
antyde, at man ved Daaben bliver optagen i den kristelige Menighed og faar
Ret til at træde ind i Kirkens Helligdom. Saa kommer Skibet, Billedet
paa den stridende Kirke, Arken, i hvilken de Troende bliver reddede fra
Livets Bølger Det er Samlingens Sted og stræber ved den Triumfbue,
hvorved Korrummet aabner sig mod Skibet, fremad mod Koret, Billedet paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
