Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Den kirkelige Kunst - Salmedigtningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Den frie Pavekirke.
Kunstskatte. Han er ogsaa Reform atio n en s Maler ved Siden af den mindre begavede
men dog dygtige Lucas Kranach (1472—1553), som har prydetReformationens
første Kirke med A lterbilled er og malet gode P ortr ætter af sine store Samtidige.
Hans Holbein den yngre (1495—1554) er bekjendt ved sine Mariabilleder.
Men medens Maleriet saaledes blomstrede op, udartede allerede i det femtende
Aarhundrede den gotiske Bygningsstil, saa at mange af dens Bygværker blev
staaende ufuldendtez i Jtalien traadte atterden gammelromerske Stil frem i
fornyet Skikkelse, Nenaissancen. J denne Stil blev den navnkundige Peters-
kirke i Rom bygget.
Salmedigtningen
blev ved Begyndelsen af Middelalderen lagt en ny Salmesang
. paa den græske Menigheds Læber ,,Denne frie Salmedigtning fik
i- « navnlig sin Plads i Mellemrummene mellem de bibelske Salmer ved
—— Morgen- og Aftengudstjenesterne og ved Festerne og var i lang Tid den
eneste Poesi, der trivedes blandt Grækerne De lyriske Digtere i dette Tidsrum var
Munke, der gik gjennem Verden med lukkede Øine, men optagne as Griiblerier over
Treenigheden og af skjønne Syner ind i den himmelske Herlighed-« Mesteparten as
deres Salmer er dog stive og ensformige, uden poetisk Duft og fattige paa den dybe,
religiøse Stemning. Men der gives dog enkelte Perler iblandt, og der er adskillig
mere Kirkeklang i denne græske Salmedigtning end i Synesius’s og Gregor af
Nazsianzis religiøse Vers. De bedste Salmedigtere i den østerlandske Kirke paa
denne Tid var Patriarken Sergius, Kosmas fra Jerusalem somtrent 730),
Theodorus Studit og især Johannes fra Damaseus (s 757), hvem den
græske Kirke har ophøiet til Helgen, og som i de offentlige Sangboger kaldes ,,den
guddommelige og lifligt tonende Lyre, den sangrige Cicade, den klartsyngende
Nattergal.« Hans Digte udmærker sig fordelagtig ved Ro, Maadehold, Klarhed og
inderlig Følelse iModsætning til de tidligere græske Sanges svulstige Fantasi, medens
de endnu bestandig overgaar den ældre Tids latinske Hymner i livlig Bevægelse,
retorisk Sving og Følelsens Blødhed Af hans Salmer har Grundtvig (s 1872)
oversat: ,,Hør vor Helligaftens Bøn.« J første Bind af sit ,,Sangvcerk« har
nysnævnte Digter fordansket en hel Række græske Salmer. Af disse nævnes: ,,Med
sin Alabasterkrukke«; ,,Ti alt Kjød for Aasyn hans«z »Himlene, Talsmand, for-
kynder din Ære-I ,,Sidder rolig i Jerusalem«.
Af langt større Værd og Betydning blev dog den vesterlandske Kirkes Salmer i
Middelalderen Paa Overgangen staar Pave Gregor den Store (s 604);
ham tillægges Salmen: »Kom Helligaand med Skabermagt« (Veni, creator Spiritus).
Da Kristendommen fik Indgang paa de britiske Øer, blomstrede den religiøse Digt-
ning der. »Jrerne var et musikalskFolk, og om Columba (s 597) fortælles der,
at han kunde synge saa høit og klart, at det paa en stille Høstdag kunde høres en
halv eller en hel Fjerdingsvei borte. Ogsaa ved Gudstjenesten var der Sang, navnlig
ved Altergangen«, og i et Haandskrift fra det syvende Aarhundrede er bevaret en
vakker Altergangssalme· Tidligere (Side 307—311) er omtalt Cædmon (s ea. 690)
og andre oldengelske Digtere, der sang saa vakkertpaa Modersmaalet, at det den Dag
idag glæder og forundrer os. Enkelte Stykker af disse Digte er omdannedetilSalmer·
Grundtvig har oversat flere og leveret en storslagen Omdigtning af Ccedmoiis Sang
om Kristi Nedfart til Dødsriget: »J Kvæld blev der banket paa Helvedes Port.«
Blandt Angelsaksernes Stammefrænder i Tyskland digtede en ukjendt fa»ksisk
Skald omtrent 830 det navngjetne ,,Heliand«, der er en poetisk Messiade.
Ligesom hos Cædmon og Cynevulf fremstilles Kristus her »som den mandige
Helt, Apostelkredsen som hans tapre Følge; og Evangeliets hellige Skikkelser viser sig
i et hjemligtKlædebon.« Petrus, ,,den snelle Sværdthan«, der med Kjæinpekrcefter
afhugger Malkus’s Øre, har Skaldens dybeste Sympathi og fremstilles som en
-...«
i
–. ...-.-»...—.»..——.-—«—«.—.
.
i
.
s
i
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
