Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Prædikenen i Middelalderen - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Den frie Pavekirke·
og ind i Fuldkommenhedens Stand; at hvo, som holder Ord enens Regel, han er
det evige Livs Barn; at hvo, som holder Menneskebud, f. Eks ikke spiser Æg,
Oft, Kjød, Fedt, Smør og Melk i Fasten, skrifter to Gange fi den og ved Paasketid
modtager Sakramentet, holder de befalede Fastedage og Helligdage, han er en
lydig Søn as den kristelige Kirke, bliver retfærdig, from og salig derved.« Kristen-
folket den Gang havde stor Længsel efter det guddommelige Ords Prædiken, og der
gjordes mangehaande Anstrængelser for at tilfredsstille denne Længsel Men den
prestelige Betjening, som blev budt Menigheden, var med Hensyn til Sjælepleie
mangelfuld og betænkelig og, hvad Indholdet af Prædikenerne angaar, dels ufuld-
kommen, dels ligefrem fordærvelig og antikristelig Medens man gav Folket
Menneskelærdommes Stene, hungrede det efter Livets Ord. Da kom den Hjælp,
som de trængte, med Luther; han mættede dem ved Evangeliet og satte Guds
Ord høit paa Lysestagen som i Kirkens gyldne Dage. ·
Opdragelse og Skolevaesen
llerede tidligere er omtalt den storartede Missionsvirksomhed, som foregik i
; den første Del as Middelalderen, hvorved de germanniske og sla-
viske Folkeslag blev samlede ind i Kirkens Skjød Som bekjendt søgte
E,—–——"Ok man dels ved raa Magt, dels ved Overtalelser i Forbindelse med Frem-
hævelse af Kristi Magt og de gamle Guders Intethed at beseire al Modstand. Men
naar Hedningen var overvunden og erklærede sig villig til at modtage Daaben, kan
man intetsteds i Europ a eftervise, at selv den mest alvorlige Missionær gav dem
nogen nævneværdig Undervisning før Daaben. Paa somme Steder blev kanske
Troesbekjendelsen læst, før den hellige Handling begyndte, men det almindelige
var, at man først gjorde det efter Daaben. Enkelte Steder maatte Hedningen, før
han blev optagen i Kirken, assværge sine gamle Guder. Dette er i Virkeligheden
alt, hvad man kan sige om Daabsundervisningen paa Missionsmarken, og et
mærkeligt Vidnesbyrd om, hvor udvortes man drev Omvendelsesværket. J denne
raa Tid anvendte man Magten ogsaa paa dette Omraadez derfor lod man Hed-
ningen faa det stærkeste Indtryk af Kristus som den vældige, uovervindelige Helt,
medens de andre Sider af hans Gjerning blev stillet i Skyggen. Daaben blev i
denne Overgangstid opfattet som et magisk Trolddomsmiddel, hvorigjennem den
mægtige Kristus hærtog en; med Daaben var alt gjort og den hele Overgang til
Kristendommen færdig. Men det maa dog tilføies, at Kirken derefter søgte ved Tugt
og Undervisning at fremkalde Gudsfrygt og gode Sæder. De Midler, man brugte,
var de samme, som man anvendte overfor dem, der var fødte inden Kirken og døbte
som Børn, Med Hensyn til Kirkens Arbeide med at undervise og opdrage døbte
Børn, saa laa det i Tidsforholdene og den herskende aandelige Opfatning dengang,
at den kun ufuldkomment kunde løse denne Opgave. Oldkirken uddannede ikke en
Undervisning og aandelig Opdragelse med Daab en som Udgangspunkt, men
Middelalderen gjorde flere Forsøg i denne Retning gjennem en Flerhed af
Indretninger, hvorved den søgte at naa dette Maal. Et af de vigtigste Midler
hertil var Fadderne. Da Forældrene, hvem det først og fremst paalaa at tage
sig af Børnenes Undervisning, viste sig ligegyldige, uagtet denne Pligt ofte og paa
flere Maader blev indskjærpet, søgte man at raade Bod herpaa ved Faddere. Deres
Dygtighed hertil blev kontrolleret, idet de blev overhørte i Troen og Fadervor
og afviste, hvis de ikke kunde disse Stykker. Man mente, at Forældrene først og
fremst skulde sørge for Børnenes timelige Vel, Fadderne for det aandelige ved
at lære dem disse Kristendommens Hovedstykker· Overalt, hvor man søgte at fremme
Folkeundervisningen, rettedes Opmærksomheden altid paa denne Fadderens For-
pligtelse, som blev alvorlig indskjærpet. Dernæst søgte man at bibringe de Unge
Opdragelse og Undervisning gjennem Skolerne. Baade i Østen og Vesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
