Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Den frie Pavekirke.
Medlemmer i de Ufuldkomne og de Fuldkomne. Den første Klasse svarer i et
og alt til Oldkirkens Daabslærlinge; det er Unge, som undervifes i Lov og
Evangelium. Efter fuldendt Undervisning gik de ved en høitidelig Handling
over i de Fuldkomnes Tal og blev Kirkens myndige Medlemmer. Denne
Handling minderimeget om vor Konfirmationz de kaldte den Consolamentum,
eller det Middel, hvorved den Helligaand meddeles. Høitideligheden foregik under
forskjellige Ceremonier, af hvilke Forbøn var den vigtigste» Valdenserne brugte
ogsaa samme Jnddeling, og de lagde meget Arbeide paa at undervise de Unge. Derfor
omtales de ogsaa som særdeles vel oplyste Folk. Deres Katekismus omfattede
foruden Troen og Fadervor tillige Budene, ialfald i en senere Tid. Hos de
mæhriske Brødre findes tre Klasser: 1) Begynderne, 2) de fremadskridende,
3) Guds seirende Stridsmænd, der var de allermest modne og prøvede, udvalgte af
den anden Klasse Man blev omhyggelig undervift baade i Lov og Evangelium.
De, som lagde for Dagen et alvorligt Sind, fik ogsaa nyde Nadveren Ligesom
Valdenserne havde ogsaa de mæhriske Brødre sin Katekismus.
Der blev i Middelalderen lagt meget og alvorligt Arbeide paa at skaffe
Kristendomsbøger, der svarer nogenlunde til vor Katekismus; men dette
Navn blev ikke i Brug før paa Luthers Tid. Tidligere benyttedes yderst forskjellige
Navne. Fra den ældre Middelalder har man en Katekismus af en Munk
Kero, der levede i St. Gallen omtrent 750z den indeholder de tre Troes-
artikler uden Udlæggelse, sathadervor med en kort Forklaring Et Hundredaar
senere (ca· 850) fkrev Munken og Digteren Ottfrid i Klostret Weissensels sin
Katekismus. Foruden Troen og Fadervor med en ypperlig Forklaring,
som Luther baade har kjendt og benyttet, findes der i den en Opregning af de
syv Dødssynd er samt det store Gloria eller Englenes Lovsang. Omkring 1050
levede Munken Notker Labeo i det nysnævnte berømte Kloster St. Gallen i
Schweizs. Han fkrev en Katekismus, som indeholder Troesartiklernes
Tekst samt Fadervor med Forklaring og Zakarias"s og Marias Lovsang.
Fra det ellevte Aarhundrede haves desuden et andet endnu vigtigere og mere om-
fangsrigt Arbeide asGrkebiskop Bruno af Wiirzburg Det indeholder Udlæggelse
baade af Troen og Fadervor affattet i Spørgsmaal og Svar; Eleven
spørger, Læreren svarer. Saa gaar der hen flere hundrede Aar, uden at nogen ny
Katekismus bliver skreven, men derimod en Masse Skriftemaalsbøger,
der i enkelte Henseender har et lignende Indhold. Med Reformationens For-
gjæng ere begynder atter Katekismusliteraturen at blomstre. J anden
Halvdel af det fjortende Aarhundrede skrev den engelske Talsmand for en
Kirkesornyelse, John Wiklef (—s· 1384), sin Katekismus, som han kaldte:
»Den fattige Bonde.« Paavirket af ham udgav senere den bøhmiske Refor-
mator Johan Huss (s 1415) en lignende Bog. Fra Slutningen af det femtende
Aarhundrede har man en Katekismus as Hieronymus Savonarola(1L 1498),
der varslede om en Kirkefornyelse i Jtalien, og i Begyndelsen af det fekstende
Aarhundrede (1511) skrev Preften Nicolaus Rusz i Rostock en mærkelig Kate-
kismus, der nød den Ære at blive brændt paa Torvet i nævnte By paa Grund
af sit evangeliske Indhold. Hans Bog kaldes »Den trefoldede Snor« (Prædik.
4, 12) Foruden de tidligere faste Stykker indeholder alle disse Arbeider tillige et
nyt, der nu for første Gang trænger sig ind i Katekismen, nemlig de ti Bud.
Dette stemte godt med de sidftnævnte Mænds Hensigt: de vilde uddybe Synds-
erkjendelsen, der er en nødvendig Forudsætning for Troen. Der fandtes ikkei
Middelalderen Bøger, som svarede til vor Bibelhistorie Den store Masse,
som ei kunde læse, fik ikke anden bibelhistorisk Kundskab end den, de leilighedsvis
modtog gjennem Presternes Prædikener· Læsekyndige derimod havde de saakaldte
Rimbibler, der dog ikke paa langt nær fik den Betydning som Historiebiblerne.
Forbilledet til disse sidste var skrevet paa Latin afFranskmanden Petrus Comestor
eller Æderen, et Tilnavn, som han fik paa Grund afden store Lærdom, han havde slugt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
