Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 · Den frie Pavekirke.
sank ned i Uvidenhed og Raahed, samlede Chrodegang som tidligere Augustin
sine Geistlige til et klosterligt Samliv og forenede dem ved en Regel, der bød,
at de· skulde bo sammen og i Fællesskab læse Bibelen. De til Domkirken
knyttede Skoler blev fornemmelig Presteseminarier, hvor unge Geistlige fik sin
aandelige Uddannelse. J de mindre Byer, hvor der ikke fandtes Domkirker, vprettede
man lærde Skoler af lavere Grad. Parokial- eller. Menighedsskolerne, hvor
Almuens Børn blev gjort bekjendte med den kristelige Lære, er allerede foran omtalt.
Under Karl den Store (—s 814) fik Skolevæsenet en rask Udvikling. Denne
begavede og fremsynte Keifer søgte hos Geistligheden at vække den rette Interesse
for Opdragelsen. J en Rundskrivelse til Biskopper og Prester ytrede han: »Vi
anser det for nyttigt ei alene at drage Omsorg for Klostrene og Biskopsstifterne,
saa der føres et ordentligt og religiøst Liv, men ogsaa, at alle de, som med Guds
Hjælp eier Evne til at und ervise, meddeler Indsigt i Videnskaberne Thi uagtet
det er bedre at gjøre det Gode end at være i Besiddelse af Kundskaber, saa er det
dog nødvendigt at kjende Reglerne for at kunne følge dem.« Han opmuntrede
Biskopper og Munke til at forbedre de Skoler, som fandtes, og grundede ny e, hvor
saadanne behøvedes Derhos paalagde han Sognepresterne ikke bare at under-
vife i Religion, men ogsaa i Læsning, Arithmetik og Sang. Han tænkte
endog paa at indføre Skoletvang som det eneste sikre Middel for Kundskabers
almindelige Udbredelse blandt Massen af Folket. Selv lagde han for Dagen stor
Først efter Viden og var et Mønster paa Flid og Udholdenhed. Ja midt under
Vaabenlarmen arbeidede han paa at udfylde Hullerne i sinOpdragelse. Han indbød
til sit Hos fremragende Skolemænd fra alle Dele af Europa. Blandt disse
var Alkuin (s 804) den lærdeste og mest berømte. Han indrettede ved Hoffet en
Mønsterskole og aflagde Besøg i den for at gjøre sig bekjendt med Elevernes
Fremgang. Efter hans Død gik det desværre fort tilbage med det saa vel paa-
begyndte Arbeide for Skolen og Oplysningen. Kirker og Klostre blev rige,
Prester og Munke sank ned i Vellevnet og gad ikke undervise. Allerede i det elleote
Aarhundrede undskyldte Munkene sig med, at Børnenes Larm forstyrrede demi
deres gudelige Forretninger, Bønner og Faster. For en ussel Betaling overlod de
Undervisningen til andre, medens Forstanderne selv beholdt fine fede Præ-
bender. Ligesom Keiser Karl i Frankrige tog sig af Skolevæsenet, arbeidede
Alfred den Store (871——901) med stor Jver for at fremme Opdragelsen og
Undervisningen i England. Han tog selv Del i Studierne og fremmede
Videnskaberne ved at drage lærde Mænd til sit Hos og vprettede et betydeligt
Antal Skoler. Men disse enkelte Mænds Bestræbelser var ikke nok til at hæve
Folkene synderlig i Dannelse og Oplysning; dertil behøvedes et langvarigt
Arbeide af mange forenede Kræfter Et Glandspunkt i Middelalderens mørkeste
Tid er den Videnskab og Kunst, som udgik fra Araberne i Spanien. Over
hele dette Land anlagdes Skoler og Bibliotheker. Foruden muhamedansk
Theologi omfattede Undervisningen Mathematik, Astronomi, Lægekunst,
Historie, Sprogvidenskab og Filosofi. Disse Skoler stod saa høit, at de
minder om de berømte Lærdomssæder i Athen og Alexandrien; Trangen til
Kundskab drev endog mange Kristne til at søge de nye arabiske Læreanstalter, og
ved enkelte af dem virkede muhamedanske, jødiske og kristne Lærere i Forening.
Jndflydelsen aftog dog snart, men paa Naturvidenskaberne har de virket saa
befrugtende, at det mærkes endnu.
Til de gamle Skolers Forfald bidrog ogsaa Franciskanerne og Domini-
kanerne, som kom til at øve en mægtig Indflydelse paa Undervisningen
De førstnævnte Munke tog sig især af Folkets store Masse og fik paa Grund af
sin fattelige Undervisning en uhørt Magt over Folket. Af andre berømte Mænd,
der i Middelalderen har virket til Gavn for Skolen og Opdragelsen, maa
endnu nævnes Pave Sylvester 11 (j 1003) og Dominikaneren Vincents af
Beauvais (s1264). Han var en af sin Tids lærdeste Mænd og har skrevet en Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
