Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 Den frie Pavekirke.
i det hele, som man kunde vente det under saadanne Forholde. Tugten var stræng
og Livet vildt og raat. Da Skolens Lærere var ansatte paa Opsigelse, opstod heraf
en vandrende Lærerstand, der flakkede om fra Sted til Sted; deres Disciple
fulgte snart ogsaa dette Eksempel Lig reisende Haandværkssvende drog ældre Elever
om fra By til By for at søge berømte Lærere og milde Stiftelser, hvor de kunde
faa Bolig og Understøttelse De var ledsagede af flere yngre Disciple, som blev
behandlede afskyelig og tvungne til at tigge og stjæle; dette kaldtes da ,,atskyde«, og
deraf har Navnet »ABC-Skyttere« sin Oprindelse. Det er let at forstaa, at
disse Børn ved et saadant Liv enten gik helt tilgrunde eller i bedste Fald erhvervede
sig en høist middelmaadig Kundskab- Der haves gribende og livlige Skildringer
af disse Omstreiferes Lidelser og elendige Liv.
Et betydningsfuldt Arbeide i Oplysningens Tjeneste udførte de førnævnte
»Samlivsbrødre.« De øvede en mægtig Indflydelse paa sin Samtid baade
ved Opdragelse og Undervisning. De er det mest lysende Punkt i Skolens Ud-
vikling i Middelalderen. Bortseet fra deres lærde Virksomhed, arbeidede de dygtig
og ihærdig for Ungdommens, især de Fattiges Opdragelse, baade gjennem sine
egne Skoler og ved at undervise i fremmede Læreanstalter· «J Brødrenes Skoler,«
skriver den berømte katholske Historieskriver Johannes Janssen, »var al
Undervisning gjennemtrængt af en kristelig Aand, og Eleverne lærte at betragte
Religionen som det vigtigste Formaal for menneskelig Interesse og Grundvolden for
al sand Kultur. Paa samme Tid meddeltes et anseeligt Forraad af Kundskab og
indgaves Lærlingerne tidlig Kjærlighed til Literatur og Videnskab. Fra alle Kanter
strømmede kundskabstørstende Disciple til deres Skoler.« De mest-berømte Med-
lemmer af Selskabet er Stifteren Gerhard Groot (s 1384) og hans Medarbeider
og Efterfølger Florentinus Radewin (s 1400), samt dennes Discipel Thomas
af Kempen (s 1471), der især er navnkundig ved sin overordentlig udbredte Bog
,,Om ·Kristi Efterfølgelse«. Til denne Retning hørte ogsaa Gerhard af
Ztitphen (4s 1398), som virkede ivrig for Bibelens Udbredelse paa Folke-
sproget og kjæmpede for Modersmaalets Berettigelse og Anvendelse i hele
det kirkelige Liv. Den fromme Forgjænger for Resormationen Johan Wessel
s 1489) hørte ogsaa til denne Kreds, ligesom Erasmus fra Rotterdam
s 1536) skyldte den meget. Samlivsbrødrene bestod som Samfund indtil det
sekstende Aarhundrede
Det lavere Skolevcesen kom i hele det femtende Aarhundrede ikke ud over fin
første Begyndelse. Derimod blomstrede sra det fjortende Aarhundrede Universi-
teterne raskt op. De har sin Oprindelse af de førncevnte omvandrende Lærere og
Elever. Jdet Disciple flokkede sig om en eller flere særdeles søgte Lærere, dannede
der sig efterhaanden faste Samfund, der paa samme Maade som Haandværkernes
Laug omgav sig med et Bolværk af Love og Statuter for at give Læreembedet faste
Regler at gaa efter og for at uddele videnskabelige Værdighedstegn og Graderl
Disse Samfund, som snart fandt offentlig Anerkjendelse, kaldte sig Universitetet.
De ældste var Fagskoler. Af disse var Høiskolen i Salerno Læreanstalt for Læge-
kunst og i Bologna for Retsvidenskab; noget senere opstod Universiteteti
Paris og blev særlig Theologiens Arnested· Disse Høiskoler begyndte snart at
ligne vore, da man i Paris ved Siden ·as Theologien ogsaa optog Lov-
kyndighed og Medicin samt de ,,syv frie Kunster« i sin Læreplan. J det
fjortende, femtende og sekstende Aarhundrede oprettedes en Række Universitetet rundt
om i Europa, og alle fremstillede en levende Enhed i Videnskaben. De fire Hoved-
grene: Theologi, Retsvidenskab, Medicin og Filosofi sammenlignede man
med de fire Strømme, som randt ud af Paradiset. Man omtydede nu ogsaa
det gamle Navn Universitas, der oprindelig blot havde betegnet Samfundet af
Lærere og Disciple, paa den Almindelighed i Videnskaben, som her traadte for
Dagen. De Studerende ved disse Høiskoler sluttede sig sammen efter sine Lande i
engere Kredse og dannede de saakaldte »Nationer«, der stod ligeberettigede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
