Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Lidt om det kristelige Liv - Tilbageblik paa Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilbageblik paa Middelalderen 511
Saa i Støvet for Presten som den Guds Udvalgte, og saa haane ham, trampe paa
ham, gjennemprygle ham! J samme Sjæl kan en Tro i Frygt og Bæven brat
skifte med den tørreste Tuil, med Spot, ja dæmonisk Trods. Men Farvespillet kan
ikke være rigere. J alle Retninger optræder store, ofte mægtige Kræfter, tugtvante
og staalsatte i Forsagelsens Skole. Der er en svulmende, skjønt uklar Følelse,i
sjelden Grad modtagelig for det Høieste; et anelsessuldt Syn paa Livet, en barnlig
Troskyldighed: alt saa storladent.« Men Udartningen baade i Lære og Liv
var ved Middelalderens Slutning naaet til det Punkt, at en Reformation
var nødvendig
Cilbageblili paa Middelalderen-
ed Begyndelsen af Middelalderen led Kirken tunge Tab i Østen ved
zzl Jslams Jndtrængelse; i Eiiropa fik den varigt Fodfæste alene i
Spanien, hvorfra der udgik en Kulturstrøm til mange Lande. Kristen-
»——— dommen gjorde dog ogsaa storartede Erobringer, idet de germanniske
og slaviske Folk blev vundne for Evangelier JMiddelalderens første Tidsrum
(590——1073) foregaar en Missionsvirksomhed, som maa vække Beundring
Vistnok øves«Tvang, og Omvendelsesværket drives i det hele overfladisk, idet der ikke
er Tale om nogen nævneværdig Undervisning før Daaben; men dygtige Missioncerers
og fromme Munkes og Presters Forkyndelse af Ordet paa Modersmaalet fremkalder
et ofte fagert Kristenliv i Forbindelse med Kirkens ordnede, lovmaessige Tugt, hvorved
de nyomvendte Folkeslag opdrages til gode Sæder. Mission en og Dannelsen af
Folkekirker er det karakteristiske for hele dette Tidsrum. Kristenlivet arter sig
bedst paa de britiske Øer, i Tyskland samt dernæst i Norden; de slaviske
Folk staar betydelig tilbage. En ny Sang lægges paa de nyomvendte Folkeslags
Tunge, og baade i England, Tyskland og Norden findes større og mindre
religiøse Digte fra denne Tid, som endnu vækker Beundring ved sin forholdsvis
evangeliske Aand og Tone samt poetiske Kraft og Fynd. Det samme kan siges om
en god Del as denne Tids Prædikenliteratur. Billedstriden greb vidt om sig
og kløvede tilslut Kirken i to store Samfund (867). Den østlige eller græske Kirke
fik i Johannes fra Damaskus (s 757) sin mest sremragende Dogmatiker. Den
berømte Rabanus Maurqu (s 856) øvede i Vesten betydelig Indflydelse paa
Kirkelæren, idet han førte Læren om Naadevalget et godt Skridt fremad, ja vi er
i Grunden ikke komne længer den Dag idag end han. Munken Paschasins Rad-
bertus (4s865) udviklede Brødforvandlingslæren, der blev af den største
Betydning baade for Gudstjenesten og Kirkelivet i det hele. Munkevcesenet tiltog
og undergik henimod Slutningen af dette Tidsrum en gavnlig Reform. Klostrene
blomstrede og blev Arnesteder for Dannelse og Oplysning Skoler grundlagdes,
og under Karl den Store (s 814) gjordes det første Forsøg paa at faa istand
Folkeskoler· Pavedømmet fører i denne Tid en energisk, men endnu resultatløs
Kamp sor Verdensherredømmet. Hovedslaget staar med Keiserdømmet; men dette
har afgjort Overvægten over det udartede Pavedømme, der især i det tiende Aar-
hundrede er. sunket dybt, hvilket øver stor Indflydelse paa Geistlighedens og Læg-
folkets religiøse og sædelige Liv, der gaar sørgelig tilbage, indtil det ved Munke-
væsenets Fornyelse tog et nyt Opsving; men det skjæmmedes dog af Overtro og
rent ud hedenske Forestillinger. L
Den Kamp, som Pavedømmet saalænge og energisk havde ført mod den verdslige
Magt, fortsattes »i næste Tidsrum (1073——1295) og det med afgjort Held. Det
vinder store Seire over Keiserdømmet og knuser dette, fratager Metropolerne
deres Magt og søger at drage Folkekirkerne helt under sit Vælde, ja endog
at hæve sig over de store almindelige Kirkemøder. Alt dette lykkedes tilslut paa
en overraskende Maade ved en Række fremragende Pavers store Kløgt og ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
