Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Afladsstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
" Afladsstriden. . 521
hellige Skrift staar over Paven, og fordrede, at man skulde gjendrive hans
Vildfarelser ved den hellige Skrift. Tillige appellerede han fra den slet under-
rettede Pave til en bedre underrettet. Enden paa denne Sammenkomst blev,.at
·Cajetan skildtes fra den ,,kjætterske Munk« med de Ord: ,,Gaa og kom ikke for mine
2Øine, før du vil tilbagekalde.« Han sagde om Luther: ,,Jeg kan ikke længere
tale med dette Bæst; thi han har saa dybe Øine og saa underligeSpekulationer i
sit Hoved.« Derpaa skrev Reformatoren en liden Bog for at give Paven bedre
Underretning om denne Sag. Saa forlod han hemmelig Augsburg, da der var
Grund til at frygte, at Legaten vilde tage ham til Fange. ·
For det andet Skridt paa den begyndte Bane sørgede de uduelige Forsvarere
af Afladen. Man sagde bl. a.: ,,Den, som ikke bliver fast ved den romerske Kirkes
og Pavens Lære som den ubedragelige Troesregel, hvorfra ogsaa den hellige Skrift
henter sin Kraft og Anseelse, er en Kjætter«, og ,,en Kjætter er ogsaa den, som
uden Kjærlighed donimer om Kirkens Gjerninger.« Disse Udtalelser vakte Lut her
til at tænke over, hvilken Grund Pavedommet hvilede paa. Han kom til det
Resultat, at Kirken stod over Paven, og at Kirken, repræsenteret af Kirke-
moderne, heller ikke kunde godkjende Vildfarelsen. Saa appellerede han da i
December 1518 til et almindeligt, kristeligt Koncil; han ,,vilde høre
Brudens Stemine»« Imidlertid var den kloge, pavelige Kammerherre Karl von
Miltitz kommen som overordentlig Udfending til Wittenberg for at række Kyr-
fyrsten fra den hellige Fader i Rom den indviede gyldne Rose. Med ham havde
LutheriJanuar 1519 et Møde i Altenburg, og ved sin venlige og velberegiiede
Optræden indvirkede han saaledes paa Reformatoren, at denne lovede at tie, hvis
Modstanderne ogsaa gjorde det samme. Ja han skrev endog til Paven et Brev
fuldt af Ærefygt og lagde heri for Dagen sin Foielighed
Men Modstanderue taug ikke; de tvang ham i Juni 1519 til fuldstændig at
bryde med Rom. Den ærgjerrige og lærde Kaniphane Dr. Johan Eck fra
Jngolstad, havde Lyst til at stride om disse Sager med en af Luthers Tilhængere
ved Navn Andreas Carlstadt, eller rettere sagt helst med Reformatoren selv.
Paa Slottet Pleisenburg i Leipzig kom det til en Ordkamp, der varede i hele
tre Uger. Først stredes Eck og Carlstadt længe med hinanden om den frie
Vilje. Da nu Eck betegnede nogle af Luthers Paastande for kjætterske, optraadte
denne, som ogsaa var tilstede. De kjæmpede nu i samfulde 14 Dage om Bod,
Aflad og Skjærsild, men fremfor alt om Pavens Overhoihed Luther
sagde, at Pavens Primat ikke grundede sig paa guddommelig Befaling, men hvilede
alene paa menneskelig Anordning. Han støttede sig især til den hellige Skrift,
medens Modstanderen beraabte sig paa Fædrene og Pavernes Bestemmelser
Da sagde Luther: »Du flyr Bibelen som Djævelen Korset.« Da Eck
mindede om, hvorledes det allerede i Kostnitz var bleven udtalt mod Wiklef og
Huss, at den romerske Kirke alene var den sande, og rettede det Spørgsmaal til
Luther, om han vilde slutte sig til deres.Kjætteri, da var det sijæbnesvangre
Øieblik kommet, da Luther enten maatte fornægte den erkjendte Sandhed eller
bekjende den trods Koncil og Pave. Han svarede djærvt: »Jkke alt, hvad Huss
har lært, er falskt· Da sagde hans Modstander: ,,Har da Kirkemodet i Kostnitz,
der fordømte ham, faret vild? Luther svarede: »Det har faret vild, ligesom
enhver Kirkeforsgmling der ikke holder sig til Guds Ord.« Efter
Ordskiftningens Slut tilskrev begge Parter sig Seiren. Men Luther havde ved
sine Ord angrebet Pavedommet i dets Grundvolde.
f Dr. Eck ilede til Rom for at sremskynde Forfølgelsen mod Luther. Med
Pavens Banbulle af 15de Juni 1520 vendte han saa tilbage til Tyskland.
41 af Reformatorens Sætninger blev stemplede som fordærvelige Luther holdt
Troen høit mod Romerkirkens mange Sakramenter og Gjerninger og
forkastede den Paastand, at det nye Testamentes Sakramenter bragte Frelsen alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
