Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Kamp mod Sværmere og Oprørere - Luthers Giftermaal og Husliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 Reformationstiden
betydningsfuld og rig for Luthers aandelige Udvikling; thi da modnedes og.
klarnede hans kristelige Opfatning af flere vigtige Spørgsmaal, saa han lærte at
vælge den rette Middelvei. ,
, Munzers og hans Tilhængeres Grundsætninger var revolutionære, og
fra Rodhugning paa det kirkelige Omraade til Omvæltning paa det politiske er der
kun et Skridt. Munzer var 1524 kommen til den frie Rigsstad Mühlhausen,
og her lykkedes det ham at rive Magten til sig. Da han lovede fuldkommen Lighed
og Ciendomsfællesskab, voksede Tilhængernes Tal Uge for Uge. Budskabet om
Misfornøielse og Folkeopstande i Sydtyfkland sporede Munzer til at udvide sit
Herredømme ved Bøndernes Hjælp Dette førte til den sørgelige Bondekrig, som
Luther strævede saa for at undgaa, idet han talte og skrev alvorlige Ord baade
til Bønderne og deres Undertrykkere om enhvers Pligter. Der kom desuagtet til
blodige Sammenstød, indtil det endelig lykkedes Landgreve Filip af Hessen
og Kyrfyrst Johan den Standhaftige af Saksen samt andre nordtyske Fyrster
at knuse Oprørernes Magt i et Slag ved Frankenhausen den 15de Mai 1525.
Hovedmændene blev grebne, og Munzer samt de andre Ledere henrettede. Pave-
kirken har med Uret gjort Reformatoren ansvarlig for Bondekrigen, der skal have
kostet henved 150,000 Mennesker Livet. Vel kan hist og her blandt Bønderne
Luthers Skrift »Om et Kristenmenneskes Frihed« være bleven misforstaaet,
men Grunden til Krigen laa i hin Tids mislige Samfundsforholde, særlig deri, at
Bønderne var livegne; af sine Herrer blev de plagede med Tiende, Skatter og
haardt Arbeide, uden at de mangengang fik Betaling for, hvad de gjorde, ja man
betragtede og behandlede dem ofte ikke stort anderledes end cheg
Til hvilken Afsindighed Gjendøbernes Sværmeri udartede, sees klart af de
sørgelige Tildragelser i Aarene 1534 og 1535 i Byen Munfter. Her jagede
Knipperdolling, Skrædder Johan Bochelsøn fra Leyden og Bager Johan
Mathiesen fra Haarlem Bifkoppen bort og indførte »det nye Zion«, et
Skjændselens og Vederstyggelighedens Rige, der fik en brat Ende, daBiskoppen og
Landgreven af Hesfen med en stor Hær omsluttede og erobrede Byen. De Folke-
forførere, som ikke faldt i Kampen, fik en ynkelig, men retfærdig Død til Straf for
sit fæiske Liv og store Grusomhed mod enhver, som vovede at hindre deres djævelske
Planer. Efterhaanden blev Gjendøberne lutrede og holdt sig længe som Sekt især
i Ned erland en e, hvor de udmærkede sig ved et fromt og reskaffent Liv; deres
vildfarende Lære skal senere blive omtalt.
Luthers Giftermaal og Huglin
· nder Bondekrigens Rædsler og fyldt af de Alvorstanker, som en mulig
"" nær foreftaaende Død indgav ham, besluttede Luther at indgaa Ægteskab
- for at glæde fine Forældre samtiGjerning at protestere mod Romerkirkens
!—- —- -— · ubibelske Paabud om ugift Stand for Geistlige Det er ogsaa udenfor
al Toil, at han ikke alene ærede LEgtestanden høit som Guds Jndstiftelfe og raadedc
mange af sine Venner til at gifte sig, men derhos selv følte Trang til leve i et
kristeligt Ægteskab med en from og fredelig Hustru. Han talte ikke meget med
andre derom, men adspurgte Gud og handlede saa med sædvanlig Raskhed. Valget
faldt paa Katharina von Bora, en fattig, men from Nonne af adelig Byrd,
som var greben afReformationens Aand og derfor flygtede fra KlostretMariestrone
til Wittenberg, hvor hun fik bo i Byskriver Reichenbachs Hus. Ledsaget af
Presten Bugenhagen, Profesfor i Kirkeret Johan Apel og Maleren Lucas
Cranach den ældre begav Luther sig Tirsdagen efter den hellige Trefoldigheds
Fest, den 13de Juni 1525 til Reichenbachs Hus, hvor han i Overvær af disse
Vidner beilede til Katharina, der dengang var nogle Maaneder over 26 Aar.
Hun blev først overrasket; men da hun mærkede, at det var Alvor, gav hun uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
