Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Den schmalkaldiske Krig - Protestantismens ydre Kaar til Trediveaarskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Protestantismcns ydre Kaar indtil Trediveaarskrigetn 551
ifald en katholsk Geistlig gik over til den lutherske Kirke, hans Embede og Jndtægter
tilfalde den katholske sEfterfolger (kirkeligt Forbehold). Den sidste Bestemmelse bar
Tvedragtens Frø i sig. Men Reformationskirken havde dog opnaaet, hvad den saa
længe havde kjæmpet for, nemlig Religionsfrihed og politisk Aner-
kjendelse af Staten.
protestaniismens ydre Kaar indtil Trediveaargkrigen
- ’kfter Neligionsfreden i Augsburg var begge de religiøse PartieriTyskland
- l hinanden temmelig lige i Magt, idet de tre protestantiske Kurfyrster af
Saksen, Psalz og Brandenburg stod ligeoverfor de tre katholske af
Køln, Mainz og Trier. Man vidste nu, at Adskillelsen mellem
Bekjendelserne vilde vedvare, og de Fredsforsøg, som endnu blev gjort, var fra
Begyndelsen af uden Udsigter. Protestantismen befandt sig i stadig Vækst. De
saakaldte ,,kirkelige Forbehold«, hvorefter geistlige Fyrster, naar de traadte
over, ikke blot tabte sin geistlige Værdighed, men ogsaa uden videre sin verdslige
Magt, holdt mange tilbage i Pavekirken. Havde dette Lovbud ikke eks·isteret, saa
vilde maaske hele Tyskland være bleven protestantisk· Endog i de strektgt katholsk
regjerede Lande, Bayern og Østerrige, maatte man gjøre Protestanterne Ind-
rømmelsen Men da Kursyrsten af Kolm Erkebiskop Gebhard af Waldburg,
vilde forvandle sit geistlige Kursyrstendxzmme til et verdsligt, mistede han sit Land,
og Pavedotnmet blev atter eneraadendeder. Hertil kom, at fra Midten as det sekstende
Aarhundrede fik Protestantismen en ligesaa bitter som mægtig Fiende i Jesuiter-
ordenen, der ikke alene havde til Vaaben rædsomt Fængsel, Pinsler, Sværd og
Brand, men ogsaa var begunstiget deraf, at de evangeliske Fyrster, som tildels
sluttede sig til den reformerte Bekjendelse, indbyrdes bekjæmpede hinanden. Da
Zwinglis Retning mer og mer gik op i Calvinismen, forandrede-3 ogsaai
Tyskland Dommen over Schweitzerreformatorerne saa meget, at mange anseede og
indflydelsesrige Mænd hældede til den; andre gik videre og traadte aabent over til
den reformerte Bekjendelse. Flere Fysters Overgang havde vidtrækkende Betydning.
Forholdet mellem Protestanter og Katholiker var fremdeles spændt. Ferdi-
nand 1., der blev Karl V.s Efterfølger paa den tyske Keisertrone, forsøgte endnu
engang med det gode at fremtvinge en Forening. Hans Søn Maximilian 11.,
var i Hjertet en Protestant og gav den i sine Arvelande mange Friheder. Men da
han af politiske Grunde ikke gik over til Protestantismen, blev hans Forholdsregler
vaklende og samlede blot Brændstof sammen for kommende Tider. Allerede under
hans Søn, Rudolf 11., mærkede man, at det snart maatte komme til Kamp; hans
religiøse Stilling var stik imod Faderens. Protestanterne i Bøhmen og Østerig-
Ungarn maatte tiltvinge sig ubetinget Religionsfrihed Endnu herskede der vistnok
Fred, men begge Partier følte Nødvendigheden af at ruste sig. Forskjellige Be-
givenheder foranledigede flere protestantiske Stænder til i Mai 1608 at slutte den
evangeliske Union i Auhausen, hvis Styresmand blev Knrsyrst Fredrik v.
af Psalz· Som Modvægt stiftedes Aaret efter i Miinchen den katholske Lige.
Den havde til Leder Hertug Maximilian af Bayern. Da nu ogsaa Psalzgreve
Wolfgang Wilhelm af Neuburg for at faa Arveret til Jiilich gik over til
Paven og sluttede sig til Ligaen, stod begge Forbund rustede overfor hinanden.
« Vistnok kunde man endnu undgaa den store Kamp, men det mærkedes tydelig, at
den bare blev udhalet og snart vilde bryde løs med en længe tilbagetrængt
Forbitrelses fulde Kraft.
Til disse ydre Forholde kom den stadig stigende indre Modsætning, som
bevirkedes ved Jesuiterordenens Virksomhed samt Fornyelsen af Pavetroen
ved Kirkerne-det i Trient· J denne Tid rettede Bellarmin sine Angreb paa
Protestantismen og stred især med Chemnitz, som gik haardt løs paa Pavelcerem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
