Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Luthers Lære i Danmark - Reformationens Indførelse i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens Indførelse i Norge. 559
rasende og vilde have fat i Biskop Rønnov, der især var Ophavsmanden til denne
Beslutning; da fulgte Tausen sin Fiende hjem, og ingen vovede at røre den katholfke
Bisp, naar han var under den solkekjære Prædikants Beskyttelse. En Maaned senere
fik Tausen Lov til at fortsætte sin Gjerning i Hovedstaden; saa stærk var Stemningen
for ham og Reformationens Sag. De Forfølgelser, som de katholfke Bisper fik
igang mod de Lutherske, drev Malmøboerne og Kjøbenhavnerne til at slutte sig til
Lybekkernes Leiehøvding, hvorved Grevens Feide blev mulig. Derved og ved
Bondereisningen i Jylland og paa Fyen blev Adelen dreven til at vælge Hertug
Kristian (lll.) til Konge. Da han var evangelisk sindet, havde dermed Reforma-
tionens Sag .de lyseste Udsigter. Saa snart han havde vundet over sine Fiender,
sammenkaldte han en Rigsdag i Kjøbenhavn 153(3, hvor Reformationens Ind-
førelse blev besluttet. Saa indkaldte Kongen den dygtige Johan Bugenhagen
fra Tyskland, og han opholdt sig i Danmark ialt 5 Aar for at ordne det nye
· Kirkevæsen. Forskjellige danske Theologer udarbeidede en Kirkeordinants, der
blev gjennemseet og godkjendt af Reformatorerne i Wittenberg og udkom som
Kirkelov 2den September 1537 og endelig blev stadfæstet paa Herredagen i Odense
1539. Bugenhagen havde allerede i 1537 kronet Kongen og Dronningen og Hosten
samme Aar indviet syv nye Bisper· Blandt disse var mærkelig nok ikke Hans
Tausen· Kjøbenhavns Universitet blev omordnet, og Bugenhagen var en Tid
Læsemester der. Biskopperne gjorde sin første Visitats, afsatte og indsatte Prester,
fjernede Helgenbilleder og sørgede for evangelisk Gudstjeneste, alt under Bugenhagens
Overtilsyn. Det tog naturligvis Tid, før den nye Ordning trængte igjennem. Den
som mest bidrog hertil, var Sjællands Biskop Petrus Palladius (f. 1503
s 1560); han var tillige en fremragende Folkeskcibent; ellers havde den danske
Kirke ikke faa dygtige Mænd Tausen virkede dels i Kjøbenhavn, dels som
Læfemester i Ro skilde, indtil han endelig ved Johan Wandals Død i 1541 blev
valgt til Biskop i Ribe, hvor han i henved 20 Aar virkede med stor Dygtighed og
Nidkjærhed indtil sin Død i 1561. En ny fuldstændig Bibeloversættelse
udkom i 1550; den er i et sjelden folkeligt Sprog og skyldes især Petrus
Palladius og Kristiern Pedersøn. J 1569 udkom en fortræffelig Kirke-
salmebog ved Presten Hans Thomissøn. En Mængde gode Folkeskrifter bidrog
ogsaa meget til at befæste den lutherske Lære.
Reformationeng Indførelse i Morge.
, er kan» ikke paavises noget Spor af reformatorisk Virksomhed i Norge i
« s Christian 11.s Tid (1513—1523). Under hans Eftermand Fredrik 1.
·- (1523——1533) mærkes, at Bølgeslagene af den nye Bevægelse ogsaa var
. - ————J naaet til vort Land. Og det var saa naturligt at Bergen blev det Sted,
hvor den nye Lære først blev kjendt; thi denne By stod i livlig Handelsforbindelse
med Tyskland: Den bekjendte Absalon Pedersen fortæller, at en tysk Munk ved
Navn ·Antonius var den første, som i Bergen forkyndte Guds rene Ord, samt at
han siden blev Sogneprest til St. Halvards Kirke. Da den katholfke Biskop
Olaf Thorkelson allerede i 1526 klager over den lutherske Sekt, er det Grund
til at tro, at Antonius er optraadt som evangelisk Prædikant i Bergen 1526 eller-
maaske endog før. Men det varede ikke saa længe, at denne tro Arbeider stod ene.
J et Brev fra Kallundberg skriver Kong Fredrik 1. til Esge Bilde paa Ber-
genhus: »Vider, at disse Brevvisere Herman Frese og Jens Viborg haver nu
været hos os og begjæret, at de maatte prædike og lære Guds Ord her i Bergen
for den fattige, simple Almue, og vi derfor haver givet dennem vort Beskjermelsesbrev,
saa at de skulle prædike, som de ville selv forsvare og bevise·« Disse
to var maaske indflyttede danske Mænd At Katholikerne søgte at modarbeide dem
med alle Midler sees deraf, at Hans Torgersøn, Jørgen Baadsmand og Lars »Pøckere«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
