Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Reformationens Indførelse i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Resormationens Indførelse i Norge. 561
indgyde hverken Presterne eller Menighederne nogen ny evangelisk Aand. For at
skaffe lutherske Prester oprettede han en Latinskole i Bergen og var selv en nidkjær
og dygtig Lærer. Gjennem denne Presteskole blev han til stor Velsignelse for sit
Stift. Som ugift anvendte han sine store Judtægter udelukkende til Bedste for
Kirken og Skolen og underholdt stadig Studenter paa Universitetet i Kjøbenhavn,
for hvilke Palladius var »som en Fader«. Efter hans Død i 1557 blev hans
Værk fortsat af Dansken Jens Skielderup, der var ivrig til at udrydde katholske
Kirkeskikke og katholsk Overtro. Han døde i 1582, og den nye Kirkeordning var da
idethele gjennemført i denne Egn. Throndhjems Stift maatte vente mange Aar
paa sin Biskop, men fik 1546 i Thorbjørn Olafsvn Bratt en fremragende
Mand, Han havde boet i Luthers Hus, og denne skriver om ham: »Han er en
sin, lærd Mand, og jeg haaber, at Gud skal skabe megen Frugt ved ham, hvad jeg
af Hjertet beder og ønsker-« Bugenhagen skriver: »Han er lærd, from, sædelig,
forstandig og kan udrette meget godt i Norge.«
J 1547 reiste han til Kjøbenhavn for at udvirke noget for sit Stift. J et Brev
klager han over, ,,at Stiftet var ikke halvt forsynet med Prester-I han havde derhos sin
Opmærksomhed særlig vendt paa Skolen; derfor bad han Kongen om, at Domkirken
maatte faa saa meget tilbage af sit Gods, at der kunde holdes Læsemefter og Skolemester.«
Men han fik liden Støtte hos Kongen og reiste mismodig hjem igjen. Sit Stift
gjensaa han dog ikke; thi han døde paa Hedemarken af PesteniBegyndelsen as 1548
og blev begravet ved Prædikestoleni Ringsaker Kirke. Hans Estermand blev Hans
Gaas fra Svendborg (s 1587), som i sin lange Embedstid fik Stiftet nogenlunde
resormeret; han var en vennesæl, from og nidkjær, men ikke synderlig begavet Mand.
J Oslo Stift skyndte Kongen sig heller ikke med at udnævne ny Bisp, uagtet
Gjeble Pedersen med flere i 1539 skriver til ham, at ,,det er den menige
Almues, Lærdes og Ulærdes, Kjøbstadmænd og Bønders ydmygeste Bøn og Be-
gjæring, at eders Naade vilde værdige mildeligen at unde og tilskikke dem en lærd
Mand til Superintendent, at de maatte komme til Evangelii rette Forstand.« J
dette Brev oplyses, at da Hamars Bispedømme er underlagt Oslo, »er Landet
ganske vidt at visitere, saa at det beløber sig til over 100 Prestegjeld, saa en Person
det neppelig visiterer et Aar omkring.« Der klages ogsaa over, at der er nogle
Prester, som har gjort sig fkyldig i Manddrab og alligevel blev staaende i sine
Embeder. Men det varede endda 2 Aar, før disse forenede Stifter fik sin Super-
intendent, og da udnævnte Kongen Oslo sidstekatholske Biskop Hans Reff (1541—
1545), der var en smidig Mand, som baade havde gaaet over til Luthers Lære og
havde vidst at gjøre sig yndet hos Kongen. Han var ikke uden Lærdom og
Dygtighed og tog sig mere as Stiftet, end man kunde vente. Særlig sørgede han
for, at dygtige lutherske Prester blev uddannede paa Latinskolen i Oslo.
Hans nærmeste Eftermand Anders Madsen (1545—1548) var kun Biskop i kort
Tid og udrettede lidet. Men under Frants Berg (1548—1580) og dennes
Svigersøn, Medhjælper og Eftermand Jens Nielsen (1580—1600) fik alt en
anden Skik. Disse dygtige evangeliske Biskopper tog sig as Skolen, Presterne
og Menigheden, og Reformationen blev tilfredsstillende gjennemført i deres Dage.
Jens Nielsen var en virkelig fremragende Mand, der ogsaa har gjort sig fortjent
ved adskillige dygtige Skrifter. — Stavanger Bispestol blev staaende ubesat til
1541. Da blev John Guttormsen udnævnt og styrede dette Stift i 15 Aar
til 1556; saa nedlagde han træt og modløs Vispestaven. Til Gstermand fik han i
1557 Nils Gregersen Riber, en udlevet Olding paa 80 Aar, som blev afsat
1571. Da var Tilstanden her høist sørgelig Prestemangelen var stor, og Lovløshed,
Voldsomhed, Slagsmaal og Manddrab hørte til Dagens Orden. Da fik Stiftet i
1571 den ubetinget dygtigste Biskop, Norge havde i Reformationstiden· Det var
Jørg en Griks en, som i sin lange Virketid lige til 1604 med evangelifk Aand
og Nidkjærhed gjennemførte Reformationen her trods alle Hindringer. Ogsaa som
Prædikant stod han meget høit og har med Rette faaet Hædersnavnet ,,Norges
Jllustreret Kirkehistorie. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
